Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Egn Boutique Hotel

Weekendophold i idylliske omgivelser på Møn inkl. 4-retters gourmetmiddag m.m. Pris pr. person.

Egn Boutique Hotel

Weekendophold i idylliske omgivelser på Møn inkl. 4-retters gourmetmiddag m.m. Pris pr. person.

I finder Egn Boutique Hotel ved Råbylille Strand på Møn - gemt væk, men alligevel tæt på de fantastiske oplevelser og attraktioner, som Møn er kendt for. På Egn vil I straks mærke den helt særlige stemning af ro, der omgiver stedet, og som understøtter den lille, hyggelige tidslomme, som afspejles i alt fra indretningen til den personlige betjening.

 

I de naturskønne omgivelser kan I se frem til et ophold, hvor tiden er helt jeres egen. Her er der tid til både gourmetforkælelse i Restaurant Egn og tid til at udforske den helt igennem fantastiske natur omkring hotellet. Området er især kendetegnet ved sin unikke natur med frisk havluft og bølgeskvulp. Det tager kun 3 minutter at gå ned til vandet, hvor en af Møns bedste strande også befinder sig. 

 

Særligt for dette ophold:

  • Inkl. 4-retters gourmetmiddag lavet af Michelinkok
  • Et ophold hos Egn Boutique Hotel på Møn er indbefattet af idyllisk charme, hjertevarme og en hyggelig atmosfære
  • Bo i smukke omgivelser, der indbyder til gåture i den betagende og spektakulære natur

 

Opholdet inkluderer

  • 1 overnatning i charmerende queen-size værelse
  • Kaffe og kage ved ankomst
  • 4-retters gourmetmiddag lavet af Michelinkok, serveres kl. 18.30
  • Egns delikate, hjemmelavede morgenbuffet med lokale, økologiske specialiteter
  • Fri parkering
  • Fri wi-fi

Sweetdealpris 1.198 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst fredage og lørdage fra den 29. marts til og med den 22. juni 2024.

 

Der er et begrænset antal ophold til salg.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Egn Boutique Hotel.

  • Enkeltværelsestillæg: 850 kr. pr. nat
  • Tillæg på mærkedage* og helligdage: 175 kr. pr. person pr. nat
  • Opgradering af værelse: 175 kr. pr. person pr. nat
  • Romantisk velkomst (1 flaske bobler + diverse Møn-specialiteter): 895 kr.
  • Cykelleje: 130 kr. pr. døgn

 

*Mærkedage er valentinsdag, fastelavn, Danmarks befrielse, mors dag, fars dag, Kr. Himmelfartsdag, grundlovsdag, Sankt Hans aften, Mortensaften og halloween.

 

Restauranten kan ikke imødekomme spisevaner, særlige diæter eller omfattende allergier. De tilbyder dog gerne en menu hvor f.eks. kød, fisk eller gluten fjernes, såfremt dette oplyses ved booking af opholdet.

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00-18.00.

Tjek ud: Senest kl. 11.00.

 

Egn Boutique Hotel

Når I ankommer til Egn Boutique Hotel, bliver I taget varmt imod af Jesper og Julie, der sørger for at få jer godt indlogeret på jeres værelse. I bliver desuden budt velkommen med Egn’s hjemmebagte kage og kaffe. 

 

Om aftenen skal I nyde godt af hotellets restaurant, når I bydes på en 4-retters gourmetmiddag, som laves af en tidligere Michelinkok. I restauranten sætter Jesper et højt gastronomisk niveau, der, som navnet antyder, hylder egnen ved så vidt muligt at lade de lokale råvarer være det bærende element. Her trækkes der særligt på inspirationen fra det nordiske og franske køkken, og retterne er derfor kreeret med en legesyg blanding af moderne teknikker og fransk elegance. 

 

Hver morgen serveres Egns delikate, hjemmelavede morgenbuffet med hjemmelavet brød, og alt mejeri er økologisk. Smag på hjemmelavede marmelader og et godt udvalg af ost og gourmetpålæg fra bl.a. Klintholm Gods. Hver morgen serveres der scrambled eggs med bacon eller herlige blødkogte æg. Hertil kan nydes økologisk filterkaffe fra Black Coffee Roasters eller udsøgte teer fra A.C. Perch's Thehandel og ikke mindst fantastisk lokalt æblemost fra Kirsten ude på Rytzebækgaard. 

 

 

Om Jesper

Jesper er søn af en nordjysk svineavler, og det lå i kortene, at han skulle drive familiegården videre og uddannede sig derfor til landmand. Han var dog mere tiltrukket af at lave maden end at dyrke den, så han droppede landmandslivet og rejste i stedet ud i den store gastronomiske verden. 

 

Efter at have uddannet sig til kok og tilbragt en sommer hos Skagens Fiskerestaurant, rejste han til København og blev ansat hos Restaurant l'Alsace og Krogs Fiskerestaurant.

 

Det næste madeventyr tog Jesper i Stockholm, hvor han arbejdede for Mathias Dalgren på hans Michelin-restaurant Bon Lloc. Senere gik turen til New York, hvor endnu en Michelin-restaurant, Aqvavit, ventede.

 

Tilbage i Danmark har Jesper arbejdet som chefkok lige siden og har nu over 25 års erfaring i branchen.

 

Jesper er stadig lige så passioneret og nysgerrig, som da han startede på kokkegerningen. Han har en stor passion for mad og vin og holder meget af at besøge forskellige restauranter, der giver ham inspiration til de næste retter.

 

Velkommen til egnen

I finder mange spændende aktiviteter og seværdigheder i området omkring Egn Boutique Hotel. Gå for eksempel en spadseretur langs stierne ved vandet. For de, der er til "det kolde gys" kan en badetur anbefales, og ellers er der gode muligheder for mountainbike, vandreture, ridning og golf - men der er naturligvis også rum til afslapning, museumsbesøg og mindeværdige naturoplevelser.

 

Vandre- og cykelruten Camønoen passerer gennem området, og inden for få minutters kørsel fra hotellet finder I derudover historiske Stege by, de hvide kridtklipper i Møns Klint, den smukke park Liselund og fiskerlandsbyen Klintholm Havn.

 

Enestående Dark Sky

På Møn har I mulighed for at opleve det smukke og enestående fænomen Dark Sky, hvor stjernehimlen er helt klar og uden forstyrrelser fra menneskers og byens lys. Møn har den ideelle placering til at se himlen, fyldt med tusindvis af funklende stjerner, stjerneskud og Mælkevejen. 

 

Fordi stjernehimlen over Møn sammen med Nyord er så enestående, som den er, blev byerne udnævnt som Nordens første Dark Sky Park og Community. 

 

Dark Sky kan opleves hele året rundt, men særligt fra september til marts, hvor der er flest mørke timer, er det helt ideelt. I sensommeren ser man Mælkevejen som et bredt mælkehvidt bånd. I efteråret ser man Mælkevejens nabo, Andromeda-galaksen, som en lille tåget sky. I december ser man mange stjerneskud, der lyser de ellers lange, mørke nætter op. 

 

Råbylille Strand

Blot 300 meter og 3 minutters gang fra Egn Boutique Hotel ligger en af Møns bedste og skønneste badestrande. Stranden er naturligvis også en skønt besøg på de køligere måneder på året. 

 

Møns Klint

Få andre steder i landet kan konkurrere med skønheden ved Møns Klint. Besøg et af de smukkeste steder i Danmark og oplev de 100 meter hvide kridtklipper, der stiger 100 meter over havets overflade og skaber en udsigt, der er dramatisk både fra stranden og vandet.

 

 

Egn-Bed-&-Breakfast.jpg

Ophold på Egn Boutique Hotel

Her finder du os

Sweetdeal
Gammel Kongevej 60,16
1850 Frederiksberg C

Tlf: +45 82 82 00 04
kundeservice@sweetdeal.dk
CVR nr: 40066284

Om Sweetdeal

Tilbudsmail