Efterårskoncert med Hanne Boel
Glæd dig til hits samt nye sange og fortolkninger, når Hanne Boel med sin trio spiller i kirker i de 3 største byer.
I efteråret 2024 er der lagt op til den helt store musikoplevelse, når Hanne Boel med sin trio gæster kirker landet over. Her vil hun diske op med imponerende vokalpræstationer, der tager publikum med gennem hendes nye album, Norwegian Recordings.
Guitaristerne Jacob Funch og Jens Runge sørger for de rolige arrangementer, den smagfulde instrumentering og avanceret guitarspil, som sammen med vokalen vil fylde kirkerummene med vellyd. Lyden er også noget, som diverse anmeldere bemærker:
”Vokalen stod lige så revitaliserende skarpt, som da debuten ramte (…) Fantastisk vokalist, der ikke har den mindste smule rust i fimrehårene. Instrumentalister i hopla.” - Dexter, Odense, Gaffa
Du får:
- Billet til efterårskoncert med Hanne Boel
Sweetdealpris 350 kr.
Vælg mellem disse koncerter:
- Aarhus, Sct. Pauls Kirke - Fredag den 8. nov. 2024 kl. 20.00
- København, Christians Kirke - Lørdag den 9. nov. 2024 kl. 15.00
- Odense, Ansgars Kirke - Søndag den 10. nov. 2024 kl. 15.00
Om Hanne Boels koncerter
Hanne Boels 22. album er ikke helt traditionelt, hvis man spørger Hanne selv. Less is more stod som en rettesnor, da de 10 sange valgt til albummet skulle fortolkes. Udvalget består af egne nyere og ældre numre fra Hanne Boels kendte repertoire samt nye fortolkninger af særligt udvalgte sange.
”Sangene på albummet har stort set valgt sig selv”, forklarer Hanne Boel: “Det er sange fra før og fra nu og fra andre artister - fuldstændig som vores live-repertoire altid er bygget op. Vi har valgt de 10 sange, vi har forløst bedst i den periode. Derfor er der genhør med en sang som ‘Light In Your Heart’ som er helt tilbage fra 1990 og såmænd også med ‘Between Dark and Daylight’ der “kun” er tre år gammel. Og så er der nye sange jeg aldrig før har indspillet og centralt står vores egen fortolkning af én af mine yndlingssange ‘Killing Me Softly With His Song’, der oprindeligt blev udgivet i 1973 af sangerinden Roberta Flack og siden gjort kendt for en ny generation af The Fugees med Lauryn Hill i 1996”.