Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Hotel Noble House

NYHED: 1-2 overnatninger på 4* hotel med en førsteklasses beliggenhed midt i Malmø. Pris for 2 personer.

Hotel Noble House

NYHED: 1-2 overnatninger på 4* hotel med en førsteklasses beliggenhed midt i Malmø. Pris for 2 personer.

Sæt kursen mod Sverige, og tjek ind til et 4-stjernet ophold på Hotel Noble House i Malmø. Hotellet har en førsteklasses beliggenhed midt i byen, så I er tæt på både kultur, sprudlende folkeliv, shopping og restauranter.

 

Når I træder ind af døren hos Hotel Noble House bliver I mødt af en moderne indretning med et personligt touch og charmerende detaljer. Det er Lina Östlundh, der har stået for indretningen, og med en passion for film og indretning har hun formået at skabe et kreativt miljø, der glæder, overrasker og inspirerer.

 

Dette gør sig bl.a. gældende i baren, restauranten og loungen, hvor I finder små og finurlige interiørdetaljer, der er taget ud af filmens verden, og i stueetagen finder I sågar en lille biograf, som hotellet lejer ud.

 

Fra hotellet er I tæt på både Hovedbanegården, restauranterne ved Lilla Torg og byens bedste indkøbsmuligheder - og efter en dag med gode oplevelser, kan I slappe af i hotellets indbydende fællesområder.

 

Særligt for dette ophold:

  • Gaveidé til den, der vil bo med 4-stjernet komfort i hjertet af vidunderlige Malmø
  • Bo blot 270 m fra Lilla Torg og 450 meter fra Stortorget 
  • By-getaway med gode shoppingmuligheder - nyd den gode svenske kurs

 

TIP: Vidste du, at du kan få værdibeviset i et flot gavedesign? Du vælger blot, at du vil give det "Som gave" i købsprocessen, og så er du ellers klar til at forkæle én, du holder af, med en helt særlig oplevelse.

 

Vælg mellem følgende ophold:

 

Pakke 1:

  • 1 eller 2 overnatninger i standard dobbeltværelse
  • Dejligt stor morgenbuffet
  • Adgang til fitness
  • Wi-fi

1 overnatning for 2 personer: Sweetdealpris 850 kr.
2 overnatninger for 2 personer: Sweetdealpris 1.550 kr.

 

Pakke 2:

  • 1 eller 2 overnatninger i standard dobbeltværelse
  • 1 glas vin og et charcuteriebræt som snack - én aften
  • Dejligt stor morgenbuffet
  • Adgang til fitness
  • Wi-fi

1 overnatning for 2 personer: Sweetdealpris 1.160 kr.
2 overnatninger for 2 personer: Sweetdealpris 1.840 kr.

 

Prisen er for 2 personer.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst til og med den 1. maj 2024:

  • 1 overnatning: Ankomst mulig torsdag - lørdag
  • 2 overnatninger: Ankomst mulig torsdag - søndag

 

Bemærk: Restauranten holder lukket på søndage.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Hotel Noble House.

  • Opgradering til superiorværelse: 100 SEK pr. person pr. nat

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00.

Tjek ud: Senest kl. 12.00.

 

Hotel Noble House

På Hotel Noble House bor I med den allerbedste beliggenhed ved Gustav Adolfs torg, i direkte tilknytning til gågaden og med byens bedste indkøbsmuligheder lige uden for døren. Malmø Hovedbanegård ligger inden for 10 minutters gang fra hotellet, og det populære Lilla Torg med alle de dejlige restauranter ligger kun et stenkast væk.

 

Hotel Noble House byder på alskens faciliteter og flere dejlige fællesarealer, og I kan bl.a. få rørt kroppen i fitnesslokalet, hvor I finder løbebånd, håndvægte og andet udstyr.

 

I hotellets taverna kan I få serveret årstidens retter og pizzaer a la "Taverna style" i en afslappet, social og hjertelig atmosfære. Hver mandag til lørdag fra kl. 16.30-18.30 dæmper personalet belysningen i tavernaen og tænder for loungemusikken, og så er der ellers dømt "Cozy Hours", hvor I kan nyde godt af de gode priser i baren i stearinlysenes skær.

 

Inspiration fra filmens verden

Da Hotel Noble House åbnede i 1986 fik hotellet sit navn fra James Clavells bestseller "Noble House", idet grundlæggerne ønskede at skabe et hotel, der åndede af international luksus. Der er dog sket meget siden 80'erne, og I dag er der i højere grad fokus på hyggen og den personlige atmosfære, og det er miljøer fra bøger eller film, der bruges som inspiration. Lina Östlundh, der er ansvarlig for hotellets design og indretning, forsøger altid at bruge filmscener som inspiration, når hun skaber nye hotelmiljøer, og stueetagen er bl.a. formet af filmens verden, så I som gæster kan følge med både bag og foran kameraet.

 

Derudover er receptionen og trappen op til første sal bygget som to filmscener, hvor receptionsmiljøet er hentet fra en 80'er-film, der foregår i Miami, mens trappen er et filmmiljø fra et sydstatsgods under den amerikanske borgerkrig.

 

Sådan skal I bo

Stilen på hotellets 137 værelser er moderne, og de har alle fuldt flisebelagte badeværelser. Ingen værelser er dog ens, og jeres værelse er således unikt indrettet med smukke tekstiler, nøje udvalgt kunst og forskelligt tapet. I kan desuden se frem til en høj sengekomfort med puder og dyner af ekstra høj kvalitet.

 

Foruden den dejlige seng er jeres værelse indrettet med skrivebord, lænestol, tv, kaffe- og tefaciliteter samt eget badeværelse med bruser og hårtørrer.

 

Godt at vide

Hotel Noble House har deres egen opvarmede garage under hotellet, hvor I kan parkere mod betaling. I kan booke en plads i forvejen her. Der er også nærtliggende offentlige parkeringshuse.

 

Om Malmø

Malmø er en dejlig by at gå på udforskning i og byder på masser af muligheder for både kultur, shopping og restaurantbesøg.

 

I indkøbscentrene Emporia og Triangeln finder I bl.a. alle de store kæder, og omkring Möllevångstorget, eller Möllan, som det kaldes i daglig tale, er der masser af muligheder for at gøre et godt køb eller tage på værtshus. Området har mange butikker med et spændende udvalg og et væld af indbydende restauranter. 

 

Malmø er også kendt for sine mange parker, og I skal helt sikkert unde jer selv en gåtur i den smukke Kungsparken, hvor I også kan besøge den fine Slottsträdgårdens Kafé. I Pildammsparken, som er Malmøs største park, er der udover de smukke damme både motionsbaner, blomsterbeplantninger og to populære udendørs fitnesscentre. Gå heller ikke glip af Magistratsparken - en lille grøn oase midt i byen, nær Triangeln og Kunsthallen.

 

Vil I være kulturelle, kan vi anbefale at lægge vejen forbi Malmøs ældste og største kirke, Sankt Petri, som er en enormt smuk, gotisk kirke fra 1300-tallet. Derudover er det nærmest et must at besøge Malmøhus, som er Nordens ældste bevarede renæssanceslot, og som bl.a. rummer Malmø Kunstmuseum og Malmø Museum.

 

 

Hotel-Noble-House.jpg

Ophold på Hotel Noble House

Her finder du os

Sweetdeal
Gammel Kongevej 60,16
1850 Frederiksberg C

Tlf: +45 82 82 00 04
kundeservice@sweetdeal.dk
CVR nr: 40066284

Om Sweetdeal

Tilbudsmail