Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Billingehus – Spa & Hotel

NYHED: Spaophold i de mest idylliske svenske naturomgivelser inkl. 2-3 overnatninger, 3-retters middag m.m. Pris pr. person.

Billingehus – Spa & Hotel

NYHED: Spaophold i de mest idylliske svenske naturomgivelser inkl. 2-3 overnatninger, 3-retters middag m.m. Pris pr. person.

I over 50 år har Billingehus været et velkendt vartegn i Skövde-området, og fra sin plads på toppen af Billingen-bjerget tilbyder hotellet en spektakulær udsigt over Skövde by og Västgötaslätten. Efter en omfattende renovering genåbnede hotellet i juni 2023, og der er for alvor skruet op for charmen, forkælelsen og den hjemlige stemning på det nu topmoderne hotel. 

 

Glæd jer til et ophold, hvor der er tænkt over hver en detalje - lige fra det magiske øjeblik, hvor solen stiger op over Skövdes tage i øst til den 3-retters middag, der afrunder dagen med kulinariske højdepunkter. Dagene kan I tilbringe i hotellets helt nyåbnede spa eller med naturskønne udflugter til nærområdet, som er en del af UNESCO Global Geoparks. På Billingehus smelter historie, kultur, komfort og natur sammen til en mindeværdig oplevelse.

 

Særligt for dette ophold:

  • Helt nyrenoveret hotel, som ligger på toppen af Billingen-bjerget i UNESCO's Platåbergens Geopark
  • Inkl. adgang til det nyåbnede spaområde, som byder på et væld af varme og kolde bade, saunaer og behandlinger
  • Hotellet tilbyder nem adgang til enestående natur, og der er både smukke vandrestier og MTB-stier i gåafstand fra hotellet

 

Vælg mellem følgende ophold:

2 overnatninger:

  • 2 overnatninger i superiorværelse
  • 3-retters middag - én aften
  • Fri adgang til hotellets spaområde under hele opholdet
  • Morgenmad begge dage
  • Gratis parkering (ladestandere til rådighed)

Sweetdealpris 1.650 kr.

 

3 overnatninger:

  • 3 overnatninger i superiorværelse
  • 3-retters middag - én aften
  • Frokost eller takeaway-frokost - én dag
  • 1 x heldagsadgang til hotellets spaområde
  • Morgenmad alle dage
  • Gratis parkering (ladestandere til rådighed)

Sweetdealpris 2.150 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage til og med den 1. september 2024.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Billingehus – Spa & Hotel.

  • Opgradering til deluxeværelse: 200 SEK pr. nat

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00.

Tjek ud: Senest kl. 11.00.

 

Billingehus – Spa & Hotel

Billingehus ligger på Billingens maleriske bjergtop og har været en favorit blandt både lokale og rejsende i over 50 år. Med sin rige historie, der strækker sig over mere end et halvt århundrede, tilbyder hotellet en autentisk oplevelse, der kombinerer tradition med moderne faciliteter - og ikke mindst en storslået udsigt over Skövde og omegn.

 

Som en del af jeres ophold kan I se frem til en fantastisk 3-retters middag i Sandbergs Matsal, som er hotellets à la carte-restaurant, og hvor menuen reflekterer lokale råvarer fra skovene, søerne og markerne i Västgötaslätten. Menuen har en nordisk islæt og byder både på gode, gamle klassikere og nye smagsvarianter. Vil I også have lidt godt i glasset, har restauranten et godt vinkort med vine fra både kendte og små producenter. 

 

Efter en god nats søvn sætter restauranten prikken over i'et med en indbydende morgenmadsbuffet, hvor I finder både varme og kolde lækkerier.

 

Earth Spa 

For jer, der søger afslapning og rekreation, tilbyder det nyåbnede Earth Spa en unik oplevelse med varme og kolde bade, forskellige saunaer, fitnessrum og et bredt udvalg af wellness-behandlinger. Det 2.000 m2 store spaområde er designet til at skabe en fuldkommen balance mellem krop og sind og giver god energi til at tage på eventyr i den omkringliggende natur og Skövde by - eller en tiltrængt genopladning, når I kommer retur efter en dag fyldt med oplevelser.

 

Sådan skal I bo

Superiorværelserne på Billingehus er designet til at give en hjemlig følelse, hvor I kan slappe af og nyde godt af de ekstra kvadratmeter med moderne bekvemmeligheder såsom en komfortabel kontinentalseng fra Elite senge, minibar, TV med Chromecast, aircondition og økologisk sengetøj.

 

Om området

Billingehus er ikke bare en skøn spadestination, men også en fantastisk outdoordestination med utallige muligheder for vandreture, cykling, mountainbiking og andre udendørs aktiviteter inden for gåafstand. I kan også sætte kurs mod Skaraborg, der ligger en times kørsel fra hotellet, og som byder på masser af gode udflugtsmål, hvis I vil have endnu mere ud af den svenske natur og kultur.

 

Billingen-bjerget

Som et af Västergötlands femten plateaubjerge er Billingen-bjerget en del af Sveriges første UNESCO Global Geopark. Landskabet har unikke geologiske egenskaber, som kun findes få andre steder i verden, og det er særligt kendetegnet ved sine lavvandede flodslettesøer, bølgende højdedrag og velbevarede kulturlandskaber.

 

I og omkring Billingen finder I et væld af smukke udsigtspunkter, og området byder desuden på gode muligheder for bl.a. mountainbiking, klatring og vandring, mens der om vinteren er mulighed for både langrend og alpint skiløb.

 

Vi kan varmt anbefale at snøre vandreskoene og gå en tur ad den 57 km lange Billingeleden, som går hele vejen rundt om Billingen-bjerget, og som tager jer forbi smuk, varierende natur og historiske seværdigheder. I kan også begive jer ad Trollstigen, som er opdelt i tre forskellige loops på henholdsvis 2,6 km, 8,1 km og 12,4 km. Stien går lige forbi hotellet, og den lange rute er en skøn dagstur, hvor I virkelig kan opleve de stejle skrænter, historiske steder og vidunderlige udsigter.

 

For de golfinteresserede er der flere golfbaner i Skövde, herunder Skövde Golf Club, som ifølge Golf Course Architecture potentielt kan være en af Sveriges bedste.

 

Skaraborg

Vil I opleve endnu mere, kan I sætte jer i bilen og køre en tur til Skaraborg, som ligeledes byder på en række forskellige vandrestier. Her kan I også nyde de lokale delikatesser og god kaffe eller opleve de sæsonbetonede naturfænomener som blomstrende ramsløg ved Kinnekulle eller tranedans ved Hornborgasjön. Med sin unikke placering mellem Sveriges største søer, Vänern og Vättern, er området omkring Skaraborg rigt på både natur- og kulturoplevelser. 

 

 

Hotel-Billingehus.jpg

Ophold på Billingehus – Spa & Hotel

Her finder du os

Sweetdeal
Gammel Kongevej 60,16
1850 Frederiksberg C

Tlf: +45 82 82 00 04
kundeservice@sweetdeal.dk
CVR nr: 40066284

Om Sweetdeal

Tilbudsmail