Rundrejse i Marokko
Kulturskatte, ørken og oaser - 8-9 dage med udflugter, dansktalende rejseleder og halvpension. Rejs fra CPH/BLL sep.-mar.
Kom på en spændende rundrejse i Marokko, hvor I bliver taget med rundt til landets mange kulturskatte og storslåede naturoplevelser.
I kommer helt tæt på den lokale kultur og den gæstfrie befolkning, krydret med spændende seværdigheder såsom Bahia-paladset, der er en arkitektonisk perle i Marrakech, de storslåede Todgha-kløfter, byen Ouarzazate, der er kendt som Marokkos “mini-Hollywood”, og karavanebyen Ksar Aït Ben Haddou, der er med på UNESCOs verdensarvsliste. Og så skal I overnatte i ørkenen og se den smukkeste stjernehimmel.
Særligt for denne rejse:
- Skræddersyet rundrejse til landets mange kulturskatte
- Unik naturoplevelser med storslåede udsigter fra Atlasbjergene og en overnatning i ørkenen
- Oplev Marrakechs kringlede gader og kom tæt på den gæstfrie befolkning
Rejsen inkluderer:
- Fly fra København eller Billund – Marrakech t/r
- 23 kg bagage og let måltid med Air France eller 23 kg med Norwegian
- 8-9 dages program fyldt med oplevelser
- Kørsel med 4-hjuls trækkere fra Erfoud til Merzouga-ørkenen
- Entré på alle nævnte udflugter
- 6 overnatninger på 4* hoteller
- 1 overnatning i telt i Merzouga oasen (med aircondition og toilet/bad)
- Halvpension med morgenmad og aftensmad
- Dansktalende rejseleder
- Engelsktalende lokalguide
Rejseperiode:
September:
Afrejse fra København den 14. - 21. september 2024
- Dobbeltværelse - Sweetdealpris: 10.995 kr. pr. person
- Enkeltværelse - Sweetdealpris: 12.995 kr. pr. person
November:
Afrejse fra København den 13. - 20. november 2024
- Dobbeltværelse - Sweetdealpris: 10.495 kr. pr. person
- Enkeltværelse - Sweetdealpris: 12.495 kr. pr. person
Afrejse fra Billund den 13. - 20. november 2024
- Dobbeltværelse - Sweetdealpris: 11.495 kr. pr. person
- Enkeltværelse - Sweetdealpris: 13.495 kr. pr. person
Marts:
Afrejse fra København den 11. - 18. marts 2025
- Dobbeltværelse - Sweetdealpris: 10.495 kr. pr. person
- Enkeltværelse - Sweetdealpris: 12.495 kr. pr. person
Afrejse fra Billund den 11. - 18. marts 2025
- Dobbeltværelse - Sweetdealpris: 10.995 kr. pr. person
- Enkeltværelse - Sweetdealpris: 12.995 kr. pr. person
Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.
Bemærk, der er et begrænset antal pladser til salg.
Betaling:
Der betales et depositum på 4.000 kr. pr. person. Ved depositumbetaling betales restbeløbet for rejsen til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse via bankoverførsel. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at I tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
Ikke inkluderet i rejsen:
- Forsikringer - afbestillingsforsikring og rejseforsikring
- Øvrige måltider og drikkevarer til måltiderne
- Drikkepenge: Beregn ca. 45 EUR
Dagsprogram
Dag 1 - Fly fra København eller Billund til Marrakech
Afgang fra Københavns Lufthavn eller Billund Lufthavn til Marrakech afhængigt af afrejse (se mere under flytider).
Dag 2 - Marrakech' summende byliv
Fra dagens start venter indtrykkene i Marrakech, hvor alle sanser kommer i spil. Storbyen for foden af Atlasbjergene er en af Marokkos mest kendte byer – og den tidligere hovedstad er ikke sen til at imponere!
Menara-haven er en afslappende olivenlund blot få kilometer uden for byens centrum. Populære blandt både turister og lokale til en afslappende gåtur med flot udsigt til bjergene. Denne botaniske have blev grundlagt i byens storhedstid i det 12. århundrede, og står som en stærk kontrast til det travle centrum.
I den gamle bydel snor gaderne sig som en labyrint af summende kultur, historie og arkitektur. Et mesterværk, der opsummerer det hele, er byens vartegn: den 77 meter høje minaret tilhørende Koutoubia-moskéen i medinaens sydvestlige kvarter.
En anden arkitektonisk perle er Bahia-paladset fra 1800-tallet, det vidunderlige palads, der bragte landets dygtigste håndværkere til byen; smukt malede cedertræslofter, traditionelle “zellij” mosaikker og fantastisk stukkatur.
I runder dagen af på den kendte plads Djamaa el Fna, hvor al Marokkos underholdning samles: slangetæmmere, akrobater og historiefortællere – underholdning og indtryk i overflod.
Dag 3 - Mod ørkenens horisonter
Efter morgenmad forlader I byen og begiver jer ud i naturen mod Ouarzazate. Landskabet forvandler sig til de betagende Atlasbjerge, der for en stund tager pusten fra jer med sine storslåede udsigter, når vejen snor sig gennem passene Tizi-n-Tichka og Tizi-n-Tinififft.
Det sydlige Marokko er indbegrebet af ørken. Dalen, hvor Draa-floden løber, når ikke den er udtørret, var i århundreder blandt de vigtigste handelsruter for de lange kamelkaravaner, der undervejs plantede oaser, og byggede de fæstninger og traditionelle huse, der stadig kan ses her.
I overnatter på et hyggeligt hotel i byen Zagora.
Dag 4 - Saharas paradis
I nyder en mere rolig morgen i Zagora, også kendt som ørkenens port. Herfra drog de lange kamelkaravaner afsted på tværs af ørkenen, 52 dage inden de nåede Timbuktu. Inspireret af dem, har også I retning mod de store sandklitter i Sahara. Landskabet bliver gradvist mere tørt, og I krydser igennem den store stenørken mod Erfoud, centrum for landets fossil-handel.
Det traditionelle hænger ved i området, hvor det marokkanske liv foregår i et anderledes, afslappende tempo. I Erfoud skifter I bussen ud med firhjulstrækkere, så I ude i sandklitterne kan opleve de skiftende farver og skygger i solnedgangen.
I kommer til at se stjernehimlen, som I aldrig har set den før, når I denne nat bliver indlogeret i lidt primitive, men dog velindrettede beduintelte og skal overnatte i ørkenen.
Dag 5 - De storslåede Todgha-kløfter
Start morgenen ud med en gåtur i solopgangen eller en dukkert i den dejlige pool på ørkenhotellet – Sahara er uden tvivl et højdepunkt!
Turen fortsætter dog videre til endnu et højdepunkt ved Todgha-kløfterne, hvor de lodrette klippevægge står 400 meter lige op og skaber et uhørt dramatisk landskab, hvor man ikke kan andet end at føle sig lille. I kommer ud at gå i bunden af kløften og kan ved selvsyn opleve en de smukke klipper, der hæver sig langt op over jeres hoveder, mens I kan soppe i det svalende vand fra kilden.
Efter besøget i kløften kører I til byen Tinghir, hvor der venter jer middag og overnatning på hotel.
Dag 6 - Marokkos lokale landsbyliv
Efter morgenmaden sætter I kursen mod Kalaa Mgouna, hvor I kører igennem rosernes dal. Her dyrkes områdets vigtigste indtægtskilde damascenerrosen, der høstes i foråret under en stor festival. Rosens kraftige duft gør den ideel til produktion af rosenolie, som bruges i kosmetik og parfume verden over. I stopper ved et lille, lokalt andelsdistilleri, hvor der er mulighed for at købe nogle af områdets lækre skønhedsprodukter.
Om eftermiddagen går turen til byen Ouarzazate, bedre kendt som Marokkos “mini-Hollywood”. Den gæstfrie befolkning er ikke sen til at fortælle historier om områdets karriere i filmverdenen, og den lille by har også flere fascinerende og historiske bygningsværker og pladser. Vi besøger Kasbah Taourirt, som blandt andet er kendt for at have været hjem til områdets tidligere Pasha, den berygtede El Glaoui.
Efter at have stiftet bekendtskab med Ouarzazate centrum tjekker I ind på et nyt hotel, hvor der naturligvis også skal spises middag.
Dag 7 - UNESCOs Verdensarv i Marokko
Lidt uden for Ouarzazate ligger Ksar Aït Ben Haddou, der er beskyttet på UNESCOS verdensarvsliste - og ikke uden grund!
Den gamle karavaneby opbygget i adobe er et stjerneeksemplar på de 1.000 kasbahers rute, I er kørt igennem. Byen går nærmest i ét med de omkringliggende Atlasbjerg, og de velholdte huse former en labyrint af smalle gader, der inviterer til eksotiske eventyr. Den pittoreske by har da også inspireret mange kunstnere; og filmklassikere som Lawrence of Arabia, Gladiator og Alexander er blevet indspillet her.
Aït Ben Haddou er en smuk afrunding på en uges store oplevelser i nomadernes ørkenland, og turen går tilbage til Marrakech, hvor det hele startede for blot en uge siden.
Dag 8 - En dag på egen hånd
Denne sidste dag er til at nyde på egen hånd og lade alle indtrykkene bundfalde sig. Marrakech er et overflødighedshorn af spændende kultur og indtryk, og mulighederne er mange: en gåtur i byen, indkøb af håndværk og souvenirs eller en afslappende behandling i et traditionelt hammam – valget er jeres! I kan også besøge et af de spændende museer; Jardin Majorelle er én af byens mest fantastiske museer, med den botaniske have og ikoniske, blå hus – dette var haven, hvor Yves Saint Laurent bosatte sig i Marrakech, grundet dens skønhed.
Bemærk, afhængigt af rejseperiode er der forskel på, hvornår I skal i lufthavnen. Derfor er det forskelligt, hvor meget tid I har på egen hånd i Marrakech, og om rejsen betragtes som 8 eller 9 dage.
Dag 8 eller 9 - Hjem til Danmark
En dejlig ferie fyldt med oplevelser er ved at være slut, og I flyver lander igen på dansk jord.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Om rejseleder Signe Christiansen
Signe faldt pladask for at rejse fra den allerførste, hun tog på. Her var det ikke kun de betagende sneklædte Himalayabjerge i Nepal, som tog pusten fra hende, men også mødet med den gæstfrie befolkning og deres meget stærke tro. Da Signe atter fik pusten igen var nysgerrigheden på verden så stor at rejserne fortsatte rundt i Asien, Europa, Afrika, Mellemamerika og Caribien.
Signe har personligt selv fået rigtig meget ud af at rejse og brænder i dag for at give de samme oplevelser videre til andre. For hun mener nemlig, at det først er ude i den store, vide verden, vi bliver klogere på os selv og taknemmelig for, hvad vi har. Signe har derfor de sidste 4 år arbejdet som rejseleder, hvor hun har tillært sig skarpe formidlerevner, og med hendes sydfynske charme er hun klar til at give dig en mindeværdig oplevelse.
Hoteller
I skal bo på følgende hoteller:
- Marrakech: Hotel Nassim
- Zagora: Hotel Le Tinsouline
- Merzouga Dunes: Bivouac under tents in Palmeras & Dunas Camp
- Tinghir: Hotel Sargho eller lignende
- Ouarzazate: Hotel Le Riad eller Farah El Janoub
Der tages forbehold for ændring af hotel til samme standard.
Flyinformation
Der flyves med Norwegian i september.
Der flyves med Air France i marts.
Flytider København september:
- Afgang København kl. 19.30
Ankomst Marrakech kl. 23.00 - Afgang Marrakech kl. 23.45
Ankomst København kl. 04.55 (+1)
Flytider København november:
Afrejse:
- Afgang København kl. 06.00
Ankomst München kl. 07.40 - Afgang München kl. 09.00
Ankomst Marrakech kl. 12.55
Hjemrejse:
- Afgang Marrakech kl. 13.45
Ankomst München kl. 17.30 - Afgang München kl. 21.05
Ankomst København kl. 22.45
Flytider Billund november:
Afrejse:
- Afgang Billund kl. 06.30
Ankomst München kl. 08.05 - Afgang München kl. 09.00
Ankomst Marrakech kl. 12.55
Hjemrejse:
- Afgang Marrakech kl. 13.45
Ankomst München kl. 17.30 - Afgang München kl. 21.45
Ankomst Billund kl. 23.20
Flytider København marts:
Afrejse:
- Afgang København kl. 15.10
Ankomst Paris kl. 17.10 - Afgang Paris kl. 19.40
Ankomst Marrakech kl. 23.00
Hjemrejse:
- Afgang Marrakech kl. 16.30
Ankomst Paris kl. 20.00 - Afgang Paris kl. 21.20
Ankomst København kl. 23.15
Flytider Billund marts:
Afrejse:
- Afgang København kl. 15.20
Ankomst Paris kl. 17.10 - Afgang Paris kl. 19.40
Ankomst Marrakech kl. 23.00
Hjemrejse:
- Afgang Marrakech kl. 16.30
Ankomst Paris kl. 20.00 - Afgang Paris kl. 21.20
Ankomst København kl. 23.05
Der tages forbehold for ændringer af flytiderne/flyruterne.
Om Over Alle Bjerge
Over Alle Bjerge er et rejsebureau, der bygger på mere end 20 års erfaring med rundrejser i hele verden. Over Alle Bjerge tilbyder enestående, håndlavede rundrejser for nysgerrige danskere, der ved, at der bag ethvert bjerg venter et uopdaget eventyr.
Som oftest vil Over Alle Bjerges gæster gerne langt væk fra hjemstavnen til steder, hvor kun få andre turister har været: det tibetanske højland, mayaernes glemte junglebyer eller bag jerntæppet i Nordkorea. Det er dog ikke altid, at man skal langt væk for at få en storslået oplevelse, hvilket man vil erfare på rundrejser i f.eks. Marokko, Balkan eller Portugal. Det er i mødet mellem kulturer, at forståelse opstår, og vi får et nyt perspektiv på os selv og den verden, vi kommer fra.
På Over Alle Bjerges rundrejser er der altid en erfaren, dansk rejseleder med, som sørger for gode informationer og baggrundsviden samt at det praktiske glider let. Man er kort sagt i gode trygge hænder.
Over Alle Bjerge er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2894.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen annulleres.