Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Krydstogt gennem Panamakanalen

16-dages krydstogt fra den amerikanske østkyst til vestkyst samt overnatninger i Miami og Los Angeles. Rejs fra CPH i nov.

Krydstogt gennem Panamakanalen

16-dages krydstogt fra den amerikanske østkyst til vestkyst samt overnatninger i Miami og Los Angeles. Rejs fra CPH i nov.

At sejle gennem Panamakanalen står højt på ønskesedlen hos rigtig mange krydstogtentusiaster, og nu har I chancen!

 

En fantastisk ”sørejse” venter, når I sejler fra den amerikanske østkyst og ned gennem Panamakanalen med den amerikanske vestkyst som slutrejsemål – en 19 dages rejse med fantastiske oplevelser undervejs og hotelovernatninger i både Miami og Los Angeles.

 

Særligt for dette krydstogt:

  • Oplev ingeniørernes mesterværk, Panamakanalen
  • Inkl. 1 overnatning i Miami og 2 overnatninger i livlige Los Angeles
  • Tilkøb All Inclusive, wi-fi og andre fordele for bare 2.625 kr.

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Miami og Los Angeles – København 
  • 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Standard catering på flyet – ekskl. drikkevarer
  • 1 overnatning på hotel i Miami inden krydstogtet
  • 2 overnatninger på hotel i Los Angeles efter krydstogtet
  • 15 overnatninger ombord på Norwegian Joy i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord
  • Drikkevarer til morgenmaden
  • Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool
  • Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
  • Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater

 

Afrejse den 29. november 2024:

  • Indvendig kahyt, IB, ca. 13 m2, dæk 8-11
    Sweetdealpris 24.990 kr. 
  • Balkonkahyt, BB, ca. 17 m2, dæk 10-11
    Sweetdealpris 33.990 kr. 

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos Sweetdeal betaler du kun et depositum på 8.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 125 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 125 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i prisen

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr på 20 $ pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra eller på skibet
  • Indrejsetilladelse til USA (ESTA) – koster ca. 21 $
  • Transfers i Miami og Los Angeles
  • Forplejning og evt. resort fee på hotellerne
  • Udflugter
  • Forsikringer

 

Rejseplan

Untitled-1.jpg

 

29. november: Fly til Miami og checkin på hotel
30. november: Checkin på skibet senest 15:30. 17:30 afgang Miami
1.-2. december: På havet
3. december: 06:00 – 14:00 Cartagena, Colombia
4. december: Transit gennem Panamakanalen. 20:00 ankomst Panama City
5. december: 15:00 afgang Panama City
6. december: På havet
7. december: 12:00 – 22:00 Puerto Quetzal, Guatemala
8. december: På havet
9. december: 07:00 – 17:00 Acapulco, Mexico
10. december: På havet
11. december: 07:00 – 20:00 Puerto Vallarta, Mexico
12. december: 07:00 – 19:00 Mazatlan, Mexico
13. december: 07:00 – 15:00 Cabo San Lucas, Mexico*
14. december: På havet
15. december: 07:00 ankomst Los Angeles. Checkin på hotel
16. december: Los Angeles
17. december: Hjemrejse
18. december: Ankomst til Danmark

 

*skibet ligger for anker her, og landgang foregår med mindre tenderbåde.

 

Transport 

Fly til og fra København er inkluderet i rejsen.

 

Flytider - udrejse den 29. november 2024:

  • Afgang København kl. 06.50
    Ankomst Frankfurt kl. 08.20
  • Afgang Frankfurt kl. 10.10
    Ankomst Miami kl. 14.30

 

Flytider - hjemrejse den 17. december 2024:

  • Afgang Los Angeles kl. 17.30
    Ankomst München kl. 13.40 (+1)
  • Afgang München kl. 16.00
    Ankomst København kl. 17.40

 

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem til afrejse.

 

Transport i Miami og Los Angeles er ikke inkluderet. Vi anbefaler enten taxi, Uber eller lignende service, som fungerer upåklageligt i USA.

 

Rejsebeskrivelse

I flyver fra København til Miami, hvor I har en hotelovernatning, inden det betagende krydstogt påbegyndes. Så kan I lige nå at falde til, inden I går ombord på Norwegian Cruise Lines’ imponerende skib, Norwegian Joy, og tages med på en spektakulær sejlads. Skibet er jeres hjem de næste 16 dage, hvor I besøger mange spændende lande og kulturer og selvfølgelig passerer gennem den imponerende Panamakanal, som forbinder Stillehavet og Atlanterhavet. Den 80 km lange, menneskeskabte kanal har 12 sluser og blev færdigbygget i 1914. Den 4. december får I en oplevelse for livet, når I det meste af dagen har udsigt til dette ingeniør-mesterværk, mens det passeres.

 

Inden I kommer så langt, skal Det Caribiske Hav krydses, hvilket giver jer et par dage til at lære Norwegian Joy at kende og benytte mange af hendes faciliteter. Herefter bliver første anløb i Cartagena i Colombia. Dette er en moderne og travl by, men dens gamle bydel - der er omkranset af, hvad mange mener, er en af verdens mest imponerende bymure – har en helt anden tilbagelænet atmosfære. Her finder I en labyrint af små snævre, brostensbelagte gader, balkoner begroet med bougainvillea og store kirker, hvis tårne kaster skygger over de hyggelige små torve.

 

Kalenderen skriver nu den 4. december, og I forlader Det Caribiske Hav og transporteres gennem Panama-kanalen til Stillehavet. Det tager 8-10 timer at tilbagelægge de 80 km, og om aftenen er I fremme i Panama City. Byen blev grundlagt i 1519 og er dermed den by etableret af europæere på Stillehavskysten, der har været fast beboet i længst tid. Dens gamle bydel, Casco Viejo, rummer mange gamle og interessante bygningsværker og en skøn, tilbagelænet atmosfære. Kaffeaficionados bør beskue det lokale liv fra en lille café med en kop Geisha kaffe i hånden – noget af verdens dyreste kaffe. I kan også besøge Embera indianerne i deres landsby efter en kanotur, hvorpå I kan være heldige at hilse på tukaner, aber og dovendyr.

 

Nu følges Mellemamerikas kyst, og næste stop er i Guatemala. Her kan I besøge byen Antigua, der blev grundlagt af de spanske conquistadors i starten af det 16. århundrede og i dag er spækket med kolonisternes smukke arkitektur og er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Spadser rundt i de smalle, brostensbelagte gader og lad jer betage af den store katedral, det centrale torv og spændene museer. Før spanierne koloniserede Guatemala, var det bl.a. hjemland for Mayaindianerne, og deres gamle, lokale hovedstad, Iximche, er indenfor rækkevidde. Se resterne er deres tempelkompleks og hør mere om bygningsværket og Mayaernes traditioner og særlige kalender. Området benyttes stadig af Mayaerne, så det er ikke utænkeligt, at I kan blive vidner til udførelsen af ægte Mayaritualer. Guatemala er også rigt på smuk natur, og I får bl.a. muligheden for at glide tværs hen over den frodige regnskov med farvestrålende papegøjer i en zipline eller besøge en kaffeplantage og lære mere om det sorte guld.

 

Norwegian Joy er nu nået til Mexico, hvor hun forkæler jer med fire anløb. Først besøger I Acapulco, der er en af de ældste og mest velkendte feriedestinationer på landets Stillehavskyst og som sådan er beriget med skønne strande til en slapperdag. Lidt sightseeing kan bringe jer forbi det ikoniske Hotel Los Flamingos, der var et tilflugtssted for mange af Hollywoods store navne i 1940’erne og 1950’erne og i en årrække endda ejet af en gruppe kendte skuespillere som Cary Grant og John Wayne. Hotellet ligger på Acapulcos højeste klipper og lokker derfor med en fantastisk udsigt, og det er ikke langt herfra, at de berømte ”klippedykkere” springer i vandet fra de 35 m høje klipper.

 

Med palmedækkede bjerge i baggrunden kan I slappe af på Puerto Vallartas flotte strand, gå en tur ind til byen langs strandpromenaden eller besøge de traditionelle, lokale markeder. Byens symbol er Vor Frue af Guadalupe kirken, hvis tårn prydes af en skulpturel kongekrone, der glitrer i sollyset. Området omkring Puerto Vallarta er særligt kendt for sin produktion af tequila, så det er oplagt at forsøge sig med en smagning af denne mexicanske spiritus og samtidig blive klogere på dens historie og anvendelighed. En time i selskab med delfiner, hvor I kan svømme sammen, er også en drøm, der kan udleves her.

 

”Stillehavets Perle” er kælenavnet for Mazatlan, der er en anden af de populære feriebyer langs den mexicanske riviera. Pastelfarvede huse og en 20 km lang strandpromenade kendetegner byen, der også kan byde på et stort akvarium, et klassisk fyrtårn og en majestætisk kirke med kanariegule tårne. Rid en tur på stranden, drik en Margarita, dans salsa og nyd livet i Mezatlan!

 

Cabo San Lucas ligger på sydspidsen af Baja California-halvøen og er en legeplads for de rige og berømte. For enden af halvøen ligger El Arco - en port, der er naturligt skabt i klipperne, og hvorigennem I kan kigge ud over det uendelige hav. Disse klipper er et populært postkortmotiv og kan kun nås med båd eller vandtaxa. I havet ud for Cabo San Lucas ses også gråhvaler og pukkelhvaler, hvorfor en hvalsafari er en populær aktivitet her. Forlader I kysten med de tillokkende strande, støder I på et støvet ørkenlandskab med store, gamle kaktusser, der leder tankerne hen på Lucky Luke.

 

Efter en sidste dag på havet, hvor alle indtryk kan falde på plads, ankommer I til Los Angeles, hvor I går fra borde for sidste gang. Jeres rejse afsluttes med to overnatninger på hotel centralt i byen, så I kan nå at opleve Englenes By, der byder på næsten alt mellem himmel og jord. Gå på filmstjernejagt i Hollywood, lad jer overvælde og underholde på Ocean Front Walk - der nærmest er som en ”menneske-zoo” og et omrejsende tivoli blandet sammen – få et kulturelt og naturskønt indspark i Huntington - hvor I finder både et omfangsrigt bibliotek, spændende gallerier og smukke botaniske haver – eller shop løs i Chinatown. Mulighederne er stort set uendelige.

 

Og så er I nået til vejs ende og kan flyve hjem til Danmark med minder for livet i bagagen.

 

Hotel i Miami og Los Angeles

I bliver indkvarteret i 1 nat på et fint 3* hotel på Miami Beach inden krydstogtet og 2 nætter på et godt 4* hotel i downtown Los Angeles. I får gode værelser med eget badeværelse. Opholdet er uden forplejning. 

 

Skibet 

Gør jer klar til en ekstraordinær oplevelse ombord på Norwegian Joy. Navnet betyder direkte oversat "glæde", og det er lige præcis, hvad I vil opleve, når I sejler med hende. Skibet er skræddersyet til at være spektakulært og introducerer den revolutionerende observationslounge - et harmonisk miljø i skibets front med sofagrupper og divaner, bar og buffet. Herfra kan I nyde fantastiske øjeblikke på især havdagene. 

 

Norwegian Cruise Line har Free Dining, så I kan spise, når I har lyst, og udvalget af restauranter er stort. Rejs til nye steder med velkendte favoritter og unikke tilføjelser fra hele verden i Food Republic, eller forkæl jer selv med de bedste kødudskæringer serveret med de lækreste trøffelfritter drysset med parmesan på det amerikanske steakhouse Cagney's. Med 14 spisesteder har Norwegian Joy noget for enhver smag.

 

I finder 16 barer og lounges på Norwegian Joy, så en farverig cocktail eller en iskold fadøl er aldrig langt væk. Nogle er all round-barer, mens andre har et tema og specialiserer sig i f.eks. vin eller mojitos. Har I tilkøbt Free at Sea-fordelspakken - kan denne bruges i samtlige barer, hvor de fleste fristelser er inkluderet.

 

Ombord på Norwegian Joy kommer I aldrig til at kede jer! Her er førsteklasses underholdning og masser af aktiviteter at fornøje sig med. Gå i det imponerende teater og se en ægte Broadway-musical med alt hvad dertil hører af sang og dans. Artisterne er topprofessionelle og leverer en uforglemmelig oplevelse! Deltag også i skibets temafester - hver aften sker der noget nyt - med alt fra linedance til latinorytmer og silent disco.

 

Norwegian Joy blev søsat i 2017 og har netop fået en lille ansigtsløftning både i kahytterne og flere af fællesarealerne. Hun er 330 meter lang og har plads til ca. 3.800 passagerer.

 

Mad og drikke

Inklusive i prisen er helpension, så alle måltider kan indtages ombord. I har free dining og bestemmer dermed selv jeres spisetid, og hver dag har I flere forskellige buffet- og a la carte restauranter at vælge imellem. Maden er udsøgt og smukt serveret, og I kan spise 24 timer i døgnet. 

 

På skibet findes desuden flere specialrestauranter såsom et steakhouse, en fransk bistro og en japansk restaurant, hvor der kan bestilles bord efter ønske, og her betaler I ekstra for maden.

 

Free at Sea tillægspakke

For bare 2.625 kr. kan I opgradere jeres krydstogt med disse fire formidable fordele.

  • Premium drikkepakke. Et bredt udvalg af soft drinks, juice, fad- og flaskeøl, vin pr. glas, likører, spiritus, drinks og cocktails i samtlige restauranter, barer og lounges ombord. Gælder døgnet rundt.
  • Middage i specialrestauranter. Få 2-3 middage i specialrestauranterne uden at skulle betale ekstra. Antallet afhænger af kahytsvalg: Indvendig kahyt giver 2 middage, mens balkonkahyt giver 3 middage. 
  • Internetpakke. 600 minutters forbrug af wi-fi pr. kahyt.
  • Udflugtspakke. Ved køb af udflugter ombord, får I 50$ rabat pr. kahyt pr. udflugt

 

Free at Sea tilkøbes direkte hos Øster Lindet ved indløsning af værdibeviset.

 

Udflugter

Ved alle anløb findes et flot udvalg af udflugter, som I kan tilkøbes direkte hos rederiet hjemmefra eller ombord. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. I kan se en foreløbig liste over udflugter ved de forskellige anløb her. Der tages forbehold for, at programmet kan ændre sig, og at ikke alle nævnte udflugter vil være tilgængelige.

 

I kan også vælge at gå i land på egen hånd og købe hos nogle af de lokale udbydere eller klare jer på egen hånd og nyde de lokale oplevelser.

 

Visum og rejsedokumenter

På rejsen skal I medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

Indrejse til USA kræver en indrejsetilladelse (ESTA). Den søges online og koster ca. 21 $ – se mere på udenrigsministeriets hjemmeside her.

 

Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

 

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Krydstogt gennem Panamakanalen

Her finder du os

Sweetdeal
Gammel Kongevej 60,16
1850 Frederiksberg C

Tlf: +45 82 82 00 04
kundeservice@sweetdeal.dk
CVR nr: 40066284

Om Sweetdeal

Tilbudsmail