Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Hindsgavl Slot

Eventyrligt ophold i smukke og historiske omgivelser ved Middelfart inkl. middag med 3 serveringer m.m. Pris pr. person.

Hindsgavl Slot

Eventyrligt ophold i smukke og historiske omgivelser ved Middelfart inkl. middag med 3 serveringer m.m. Pris pr. person.

Hindsgavl Slot er helt sit eget. Her er både klassicistisk arkitektur med hovedbygningen fra 1700-tallet og moderne, gennemrenoveret, råt design i Slotsladen og avlsbygningerne.

 

Slottets gæster siger ofte, at opholdet allerede starter i det øjeblik, de drejer af fra hovedvejen, kører gennem skoven og ned ad alléen mod slottet. Roen sænker sig ved synet af dyrehaven og det flotte, velbevarede slot. De idylliske omgivelser langs Lillebælt og de historiske bygninger, fyldt med små historier fra en svunden tid, er alt sammen med til at skabe rammen om et helt unik ophold på Fyn.

 

Særligt for dette ophold:

  • Hindsgavl Slot ligger i smukke, historiske omgivelser og forener historiske charme med moderne luksus
  • Slottet har egen køkkenhave, der forsyner køkkenet med friske råvarer
  • Tag en slentretur i den store slotspark med udsigt til sund og bælt mellem de gamle bøgetræer

 

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i standard dobbeltværelse i moderne slottstil i slottets sidefløje
  • Middag med 3 serveringer, som serveres i Slotsladen (med forbehold for ændring af spisested)
  • Morgenmad med hjemmelavede lækkerier fra slotskøkkenet
  • Gratis parkering
  • Gratis wi-fi

Sweetdealpris 995 kr.

     

    Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Køber du til 1 person, skal der betales enkeltværelsestillæg. Se nedenfor.

     

    Opholdet kan benyttes med ankomst mandag - lørdag til og med den 14. april 2024.

     

    Der tages forbehold for udsolgte datoer.

     

    Tillæg og tilkøb

    Aftales og afregnes direkte med Hindsgavl Slot.

    • Enkeltværelsestillæg: 200 kr.
    • Tillæg ved ankomst fredage og helligdage: 150 kr. pr. person
    • Tillæg ved ankomst lørdage: 300 kr. pr. person
    • Mulighed for opgradering til andre værelseskategorier: Foretages ved booking mod tillæg

     

    Tjek ind: Fra kl. 14.00.

    Tjek ud: Senest kl. 10.00 i hverdage og kl. 11.00 på lørdage, søndage og helligdage.

     

    Hindsgavl Slot

    Hindsgavl Slots historie går helt tilbage til det 12. århundrede. Allerede når I bevæger jer ned ad den smukke slotsallé, fornemmer I den historiske charme og den moderne luksus, der venter forude. Hindsgavl Slot er stedet, hvor nyt og gammelt mødes og forenes på bedste vis. 

     

    Fra gammel tid er der slottets store terrasse, og fra de mange udsigtspunkter i slotsparken fås det skønneste vue ud over Lillebælt. H.C. Andersen kaldte det i 1843 "den smukkeste Udsigt i Fyen, jeg troer næsten i Danmark". Derudover er der slotsparken, der oprindeligt blev anlagt som barokhave, og som i 1814 blev omlagt i romantisk stil med lysthuse, vandløb, broer og bassiner. 

     

    Slottets smukke omgivelser er som skabt til afslapning og genopladning i naturen, og med park og skov lige ned til Fænøsund og Lillebælt er der mange gode muligheder for gåture langs vandet og i skoven. Det er også helt oplagt at tage en hyggelig slentretur i den store slotspark med udsigt til sund og bælt mellem de gamle bøgetræer. I kan også tage en dukkert fra slottets lille, private strand med egen badebro.

     

    Også juletiden er noget ganske særligt på Hindsgavl Slot, og det har udmøntet sig i TV2-programmet "Jul på Hindsgavl", som kan ses på TV2 Play.

     

    Egen køkkenhave

    På Hindsgavl Slot har de egen køkkenhave, der forsyner køkkenet med friske råvarer og hjemmesyltet frugt og grønt. Maden er hjemmelavet og hjemmebagt med stolthed og kærlighed til faget.

     

    Sådan skal I bo

    Slottets standardværelser er udført i moderne slotsstil. Værelsesindretningen er i høj kvalitet med et historisk præg i f.eks. tapeterne, som er af samme papirtype og har samme farver og pigmenter som i 1860-70’erne. Af hensyn til de fine tapeter er interiøret holdt enkelt og let i form og farver, og de ensfarvede tekstiler matcher farven i tapetet.

     

    Morderne_slotsstilStandard.jpg

     

    Spøgelset på slottet

    Hindsgavl Slot siges at være hjemsøgt af et spøgelse - nemlig 'Den hvide dame'. På slottets hjemmeside står der:

     

    "Som på en del andre slotte og herregårde får den dokumenterede historie følgeskab af mindre håndgribelige fortællinger.

     

    Slottet har da også sit eget spøgelse! Hver aften ved midnatstid vandrer ’Den hvide dame’ rundt i parken. Hun fremstiller sig oftest kun for mænd for herefter at forsvinde med et suk. Sagnet fortæller, at hun er genfærdet af en ung brud, der skulle giftes med en herremand på Hindsgavl Slot.

     

    Hun kom kørende i en karet med fire heste, som pludselig blev skræmt. Kareten væltede i en dam, og den unge brud blev klemt fast og druknede. Det siges, at ringen, der var tiltænkt hendes finger, stadig findes et sted på slottet."

     

    Anmeldelser

    Hindsgavl Slot huser hvert år både nye og tidligere gæster i de flotte omgivelser. Nedenfor kan du læse et lille udpluk af de mange flotte anmeldelser, gæsterne har kvitteret med på Tripadvisor. 

     

    "Perfekt forkælelse

    Personalet yder en perfekt service fra start til slut maden er utrolig veltilrettelagte og vinen passede fint til hver ret, rolige omgivelser total afstressende tak for det. Vi ses igen..."

    Anmeldt august 2023.

     

    "Unik standard

    Fantastisk sted. Smukke omgivelser. Super service.

    Det gamle slot rummer så meget stil og Charme at man glemmer helt den travle hverdag. Personalet er super serviceminded i et skønt roligt tempo og altid med et smil."

    Anmeldt maj 2023.

     

    "Anbefalesværdig

    Rigtig hyggeligt og flot sted med flotte omgivelser. Var på besøg med min familie og kæreste. God, hurtig og effektiv betjening og service. Rigtig lækker mad. Flotte værelser. Vi er yderst tilfreds :-)"

    Anmeldt maj 2023.

     

    "Bare så godt
    Her er skønne og rolige omgivelser, dejlig velkomst, udsøgt mad og super service - alt er i skønneste orden! Vi ser frem til at komme igen og blive forkælede og gå ture i parken og langs vandet. Flotte bygninger - godt arbejde..."

    Anmeldt april 2023.

     

     

    Hindsgavl-Slot.jpg

    Ophold på Hindsgavl Slot

    Her finder du os

    Sweetdeal
    Gammel Kongevej 60,16
    1850 Frederiksberg C

    Tlf: +45 82 82 00 04
    kundeservice@sweetdeal.dk
    CVR nr: 40066284

    Om Sweetdeal

    Tilbudsmail