✈ 1 uge på 4★ hotel på Island inkl. udflugter, morgenmad, transfer og fly t/r

Tilbage

✈ 1 uge på 4★ hotel på Island inkl. udflugter, morgenmad, transfer og fly t/r

Grouped product items
Antal Produkt Navn Price
Island: 08. - 15. maj 2020 - pris pr. person
Special Price  7.185,-
Værdi  11.595,-
Island: 22.-29. maj 2020 - pris pr. person
Special Price  7.685,-
Værdi  11.995,-

Udløber om

Værdi

 11.595,-

Spar

 4.410,-

Fra

 7.185,-
Spar
38%

Oplev fantastiske Island - Nordatlantens perle

En hel uge på naturskønne Island med fly, hotel og populære udflugter inkluderet. Oplev bl.a. den Gyldne Cirkel, Friðheimar og hvalsafari.

På denne tur oplever du Islands højdepunkter og alligevel har du mulighed for at krydre rejsen yderligere alt efter temperament og pengepung.

Rejsen inkluderer 7 nætter på 4* hotel i Reykjavik og nogle af de mest populære udflugter i den Islandske natur.

Det smukke forår i Island byder på gode chancer for at reflektere over livet i nordlysets skær og garanti for at opleve brusende vandfald og spyende gejsere.

BonTour tilbyder en unik rejseoplevelse til Nordatlantens Perle Island.

Rejsen er pr. voksen (ved min. 2 voksne i delt værelse) og inkluderer følgende: 

  • Direkte fly fra København og Billund
  • 7 nætter på 4* Hotel Island inkl. morgenmad og WiFi
  • Hvalsafari
  • Udflugt Den Gyldne Cirkel (Gullfoss, Geysir, Thingvellir og Friðheimar)
  • Transport til/fra lufthavn og udflugter
  • 10 kg. håndbagage f.eks. trolley og 1 lille taske (ekstra bagage kan tilkøbes)

Vælg mellem:

08. - 15. maj 2020
Førpris: 11.595 kr. // Sweetdealpris: 7.185 kr.

22.-29. maj 2020 
Førpris: 11.995 kr. // Sweetdealpris: 7.685 kr. 

Island

Program for turen til Island

Fredag - FLY OG TRANSFER

Direkte fly fra København.

Efter ankomst til Island er der transfer til hotellet i Reykjavik med bus.

Nyd denne aften en herlig middag på en af de mange gode restauranter Reykjavik har at byde på. BonTour kommer gerne med forslag til restauranter der er værd at besøge. 

Lørdag - OPLEV DEN GYLDNE CIRKEL OG FRIÐHEIMAR

Efter en god morgenmad er der kl. 9.00 afgang og turen går nu ud af byen for at opleve Den Gyldne Cirkel.

Den Gyldne Cirkel er et must for enhver, der besøger Island. Vi skal i dag opleve Nationalparken Thingvellir, som er det gamle islandske Alting, der grundlagdes i år 930 - et historisk vigtigt sted for Island, det majestætiske vandfald Gullfoss og de varme kilder ved gejser-området i Haukadalur.

Udover den smukke tur til Gullfoss, Geysir og Thingvellir skal vi denne dag også opleve Friðheimar - et af Islands største gartnerier. Her gror de pesticidfri tomater i store drivhuse der er opvarmet af geotermisk jordvarme. De får god hjælp af 600 humlebier der bestøver planterne.

Turen varer 8 timer, og der vil være mulighed for at købe frokost undervejs.

Aftenen er fri og vi garanterer at der er mange gode restauranter og beværtninger i smukke Reykjavik.

Søndag - UDFORSK REYKJAVIK OG ISLAND PÅ EGEN HÅND

De næste to dage er på egen hånd, og der vil være mulighed for at nyde Reykjavik og Island helt tæt på.

Var det noget med et besøg til den Blå Lagune eller en ridetur på Islandske heste?

Måske står en god middag på en af byens lækre gourmetrestauranter med Islandske specialiteter så som vågehval eller røget fårehoved højt på ønskesedlen?

Kontakt BonTours rejsekonsulenter og tag en snak om nogle af de mange forskellige udflugter vi har at tilbyde.

Der er meget at opleve på Island - noget for enhver smag!

Mandag - MERE EVENTYR... MERE ISLAND

Hvis ikke du fik nok på opleveren i går, kunne en tur til en af vores absolutte favoritter være en mulighed i dag. Et dagsbesøg til den store istunnel på gletsjeren Langjokull (tilkøb).

På denne tur kører vi gennem hvalfjorden til vandfaldene Hraunfossar og Barnafossa og afslutter med dagens højdepunkt - en tur med monstertruck nogle kilometer op på Islands næststørste gletsjer til en 400 meter lang istunnel, som stod færdig i 2015. Et helt unikt iseventyr.

Hvis du hellere vil slappe af i Reykjavik, er der også mange gode oplevelser i vente...

Kontakt BonTours rejsekonsulenter og vi hjælper gerne med råd og vejledning.

Tirsdag - HVALSAFARI PÅ FAXAFLOI

Formiddagen er til fri afbenyttelse.

Midt på dagen går turen ned til havnen hvor I skal på hvalsafari.

Der sejles ud fra havnen og turen går nu ud i Faxafloi som ligger ud for Reykjavik. Der kan på denne tur opleves spækhuggere, vågehvaler, pukkelhvaler, marsvin og ofte søpapegøjer. Ombord på båden er der en lille kiosk, hvor man kan købe forfriskninger. Chancerne for at se hvaler er 99 % (i fald der ikke er hvaler på dagen tilbydes en gratis tur en anden dag). Om bord udlånes varme dragter – husk dog selv hue og vanter, selv om sommeren kan luften på vandet være frisk.

Sammen med billetten til hvalsafari inkluderer vi en entrebillet til det nye hvalmuseum.

Fra havnen skal I selv, efter en god tur på havet, gå tilbage til hotellet.

Aftenen er stadig ung og Reykjavik har meget at byde på...

Onsdag - OPLEVELSER ER DER NOK AF...

Hvis du ikke har fået set det hele, så anbefaler vi gerne en række spændende oplevelser og seværdigheder i og omkring Reykjavik.

Et besøg på nationalmuseet eller det imponerende Settlement museum hvor du finder udgravninger fra vikingetiden er oplagte valg - men vi tilbyder også utallige ture ud af byen for at opleve Islands smukke natur.

Kontakt BonTours rejsekonsulenter og vi finder de helt rigtige oplevelser til dig!

Skal dagen stå på afslapning eller shopping så er der også mange interessante og hyggelige butikker og cafeer i Reykjavik. 

Torsdag - AFSLAPNING OG NORDLYSTUR

Dagen er til fri afbenyttelse.

Har du lyst til en dag fyldt med ren afslapning og nydelse? Så er hotellets lækre spa svaret. Her findes jacuzzi, sauna, fitness, og der tilbydes massage, yoga og diverse skønhedsbehandlinger.

Det er sæson for nordlys, så om aftenen vil det være muligt at tage på nordlystur (tilkøb). Dette er en af de største seværdigheder på Island og vi anbefaler at deltage på denne unikke tur.

Fredag - CHECK-UD, TRANSFER OG FLY TIL KØBENHAVN

Formiddagen på egen hånd.

Check-ud fra hotellet, transport til Keflavik og fly retur til København.

Det skal du huske:

  • Der er kun et begrænset antal pladser til salg.
  • Værdibeviset gælder pr. person ved min. 2 personer i delt værelse.

Sådan booker du din rejse:

  • Senest 2 dage efter dit køb skal du for viderebooking kontakte BonTour Travel Partner på telefon 70 23 15 70 eller her.
  • Oplys, at der er tale om en Sweetdeal, og oplys din tilsendte værdibeviskode.
  • Herefter modtager du bekræftelse og al nødvendig information direkte fra Bontour Travel Partner.

Tilkøb betales direkte til BonTour Travel Partner, herunder:

  • Indchecket bagage 23 kg: 675 kr.
  • Udflugt til Den Blå Lagune. Entre og transfer: 1.275 kr.
  • Udflugt til den store Istunnel på gletsjeren Langjokull: 1.975 kr.
  • Udflugt til Nordlys uden for Reykjavik: 875 kr.
  • Ekstra overnatning pr. værelse/nat:
    • Delt dobbelt / twin værelse: 1.670 kr.
    • Enkeltværelse: 1.520 kr.
  • Enkeltværelse (7 nætter): 3.875 kr.
  • Alle priser er per person. / Ved ekstra nætter på hotelværelse er prisen for hele værelset.

Flyinfo:

  • Du modtager en bekræftelse og al nødvendig rejseinformation direkte fra Bontour Travel Partner. 

Generel info:

  • Værdibeviset fremsendes til din mail umiddelbart efter købet. Tjek dit spamfilter, hvis du ikke modtager det.
  • Prisen er pr. person ved min. 2 personer i delt dobbelt- eller twinværelse. Ved enkeltværelse bliver pålagt et tillæg. 
  • Dette køb er bindende og kan ikke fortrydes, da tilbuddet er inkl. fly.
  • Salgsprisen samt rabatter er leveret af BonTour Travel Partner.
  • Teknisk arrangør er Sweetdeal Travel.
  • Sweetdeal Travel er medlem af rejsegarantifonden medlemsnr. 3149.
  • Læs handelsbetingelser for Sweetdeal Travel her.
  • Ring gerne til BonTour Travel Partner på tlf. 70 23 15 70, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit køb.
  • Ved køb finder købelovens mangelsregler anvendelse. 
  • Ved eventuelle spørgsmål kontakt da Sweetdeal på [email protected]

Aftalepart:
BonTour Travel Partner
Tlf.: 70 23 15 70
E-mail: [email protected]
CVR: 17070754
Deal ID: 167002

Rejser og ophold i ind og udland