Udløber om 0 dage og 00:00:00
Wien er rendyrket elegance. Byen stråler og er smuk som en teaterkulisse. Det er her, vi finder rødderne til den europæiske kulturhistorie, og det er her, vi finder ud af, hvorfor store dele af Europa ser ud, som de gør i dag.
Den gamle, romantiske kejserby byder ikke kun på imponerende barokstil og gotiske bygninger - det er også en pulserende og kreativ by med glimrende faciliteter for livsnydere og feinsmeckere. På alle måder.
Ingen rejse til Wien er komplet uden en klassisk koncert med musik af en af de helt store. I Wien har musikken og kunsten topprioritet og er blandt verdenseliten. Byen har huset flere berømte komponister end nogen anden by i verden, og både Mozart, Strauss, Schubert - ja selv Beethoven endte i Østrig. Derfor er denne rejse også helt naturligt inkl. en stor koncertoplevelse med musik af Mozart, Beethoven eller Schubert.
Særligt for denne rejse:
Vælg mellem følgende afrejsedatoer:
København:
Billund:
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Bemærk, at der skal betales lokal turistskat, som betales direkte til hotellet.
Tilkøb og tillæg
Aftales og afregnes direkte med Øster Lindet.
Se flyinformation længere nede.
Det 4-stjernede Best Western Plus Amedia Wien er et moderne og komfortabelt hotel, hvor atmosfæren er venlig, og man straks føler sig hjemme.
Hotellet ligger i området ved Landstrasse, som er kendt for flere af deres store museer og livemusikere - ligesom det er et godt udgangspunkt for at udforske det spændende hundertwasser Haus i byen. Det er et kunstnerisk nabolag med et hyggeligt cafeliv. Lige i nærheden finder I desuden Belvedere, botanisk Have, MAK og koncerthuset.
På hotellet er der et dejligt, lyst morgenmadslokale og et loungeområde. Der er cirka en halv time til fods til Stephansdom og Prater, og der er cirka 50 minutter med offentlig transport til det flotte slot Schönbrunn.
Sådan skal I bo
På værelserne er der fladskærms-tv, hårtørrer, køleskab og mulighed for at lave kaffe og te. Dertil kommer fri wi-fi.
Godt at vide
Hotellets reception er hjælpsom og kan evt. bestille taxi eller reservere bord ude i byen for jer.
Transfer
Der er ca. 18 km fra lufthavnen til hotellet, og en taxi koster ca. 40 €. Alternativt går der direkte S-tog og regionaltog fra lufthavnen til Wiens hovedbanegård.
UNESCO har erklæret Wiens gamle bykerne for bevaringsværdig, og dermed er den en del af Verdens kulturarv. Dette gælder bl.a. den smukke domkirke Stephansdom, et af Wiens vigtigste vartegn.
Uden for kirken venter de berømte hestekareter på at køre turisterne en tur i byen, hvor der, udover de verdensberømte koncertsale, store museer, pragtfulde bygninger og nostalgiske butikker, også findes masser af unge gallerier og moderne arkitektur. Af de mere spektakulære af slagsen kan nævnes maleren Gustav Klimt, som har en stor udstilling på Belvedere, der er værd at besøge. Af de mere aparte kunstnere er der Friedensreich Hundertwasserhaus - en modig og anderledes kunstner, som i dag både har sit eget museum og har gjort et helt særligt lejlighedskompleks i Wien verdensberømt.
Cafélivet i Wien er noget, man hverken skal eller kan komme udenom - om I skal snakke, læse, tænke eller bare kigge, så er det en helt unik oase i hverdagen for de lokale wienere. Den mest berømte er Café Sacher, hvor I kan prøve den verdensberømte Sacher-torte. Også aftensmåltidet i Wien er af høj kvalitet - og det findes i alle prisklasser.
I ”Wiener Prater”, den kendte forlystelsespark, lokker over 250 attraktioner lige fra det berømte pariserhjul til hypermoderne anlæg.
Wien er måske den mest elegante af alle europæiske storbyer, og når man går gennem byen, er man ikke i tvivl om fortidens storhedstid.
Inkluderet i prisen: Klassisk koncert i Wiens Annakirche: Mozart, Beethowen eller Schubert
Oplev et højdepunkt i Wiens kulturkalender i form af smuk musik til en klassisk koncert med fremførelse af Mozart, Beethoven eller Schubert i Annakirchen.
Tag plads i den smukke Annakirche og lad jer betage af den flotte arkitektur. Når orkesteret starter, kan I lytte til jeres foretrukne stykker klassisk musik ved en livekoncert og blive betaget af den imponerende akustik. Hør klassiske stykker fra Mozart, Bach, Haydn og Beethoven fremført af det talentfulde strygeensemble, og nyd smukke soloer af international kendte kunstnere.
Bemærk, at der ikke er seating, så det anbefales at møde op i god tid og mindst 30 minutter før for at få de bedste pladser i kategorien.
Koncerten bliver afholdt hver søndag, tirsdag, torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00. Der bookes billet til den første koncertdag efter ankomst.
Der tages forbehold for udsolgte koncerter.
Tilkøb: Dagstur til Bratislava
Ikke langt fra Wien ligger en spændende kulturperle – nemlig hovedstaden i Slovakiet, Bratislava. Byen ligger helt ud til Donaufloden og er en atmosfærefyldt by med knap en halv million indbyggere. Den gamle bydel oser af stemning med smukke bygninger, paladser og sjove statuer, og langs floden ligger det moderne Bratislava med lækre caféer og restauranter. Dertil kommer et prisniveau, der indbyder til et ekstra glas vin eller snack.
I forlader Wien med Flixbus først på formiddagen og kører til Bratislava. Køreturen er på en time, hvorefter I har en times tid til en kop kaffe eller en kort slentretur. Kl. 12.00 mødes I med jeres engelsktalende guide, som er klar til at vise jer Bratislavas spændende Old Town med de mange unikke bygninger. Undervejs hører I om en omtumlet historie for herefter at nyde en dejlig kop kaffe med kage, som er inkluderet, på en lokal restaurant. Resten af eftermiddagen har I fri til at opleve byen og flodbredden langs Donau på egen hånd. Kl. 18.20 er der afgang tilbage til Wien efter en oplevelsesrig dag.
Turen er med engelsktalende guide i Bratislava.
Mødetid og -sted: Turen ligger dagen efter ankomst. Afgang fra Wien Internationale Busterminal ”Erdberg” kl. 09.45 – mødetid 10 minutter før.
Vigtigt: Husk pas.
Pris: 490 kr. pr. person.
Der flyves med Ryanair.
Flytider København:
Afrejse den 3., 10. og 24. april samt den 1. og 29. maj 2024 - 3 overnatninger:
Afrejse den 7. og 21. april 2024 - 3 overnatninger:
Afrejse den 13. april 2024 - 3 overnatninger:
Afrejse den 16. april 2024 - 3 overnatninger:
Afrejse den 22. april 2024 - 3 overnatninger:
4 overnatninger:
Flytider Billund:
3 overnatninger:
4 overnatninger:
Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.
Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.