Udløber om 0 dage og 00:00:00
Antal overnatninger | Mere info |
---|
Bo i de smukkeste sydsvenske omgivelser på Valhall Park Hotell, hvor I får et ophold lidt ud over det sædvanlige - langt væk fra hverdagens stress og jag og med både gastronomi og wellness inkluderet.
Glæd jer bl.a. til en 3-retters middag af årstidens friske råvarer og adgang til hotellets wellnessområde, hvor I kan slappe af og benytte de mange muligheder. Forkæl krop og sind med skønne afslapningsmuligheder samt jacuzzi, sauna og pool - og som en ekstra bonus kan I også se frem til at nyde velværen i de blødeste badekåber og tøfler.
Valhall Park Hotel ligger ca. en halv times kørsel nord for Helsingborg, og der er kun 20 minutters sejlads fra Helsingør til Helsingborg.
Særligt for dette ophold:
1 overnatning:
Sweetdealpris 799 kr.
2 overnatninger:
Sweetdealpris 1.598 kr.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Opholdet kan benyttes med ankomst mandag - lørdag til og med den 19. december 2024. Dog ikke fra den 15. juli til og med den 10. august 2024.
Vær opmærksom på, at restauranten har lukket om søndagen.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Valhall Park Hotell.
Tjek ind kl. 15.00.
Tjek ud kl. 11.00.
Glæd jer til at tjekke ind på Best Western Valhall Park Hotell, som ligger nær Ängelholm og i omgivelser, I sjældent har set mage. I området omkring hotellet finder I smukke strande, grønne parker, gode vandre- og cykelruter, vingårde, lokale forretninger samt kirker og historiske seværdigheder.
På hotellet finder I et sandt fristed, hvor moderne nordisk stil og skånsk gæstfrihed mødes. Fornøj jer eksempelvis i hotellets spaafdeling, der er udstyret med både jacuzzi, sauna og en opvarmet udendørs relaxpool, og slap af på den rummelige terrasse i en af de bløde liggestole. I kan også tilkøbe eksklusive behandlinger, der spænder lige fra vidunderlige massager til revitaliserende ansigtspeelinger.
I hotellets Restaurant Nimt kan I se frem til skønne smagsforkælelser, som er sammensat af friske, lokale råvarer, der er håndplukkede efter sæsonen. Indretningen i restauranten består af en stilfuld blanding af moderne og traditionelle elementer, der skaber en indbydende atmosfære, hvor de varme farver fra træ og tegl komplementeres af store vinduespartier, der inviterer naturens lys indenfor og skaber sammenhæng mellem interiør og de naturskønne omgivelser.
Sådan skal I bo
Jeres værelse er udstyret med eget badeværelse, tv, føntørrer, kaffe- og tefaciliteter samt gratis wi-fi.
Valhall Park Hotell ligger mellem Bjärehalvøen og Kullahalvøen, som begge er fyldt med forrygende aktivitets- og oplevelsesmuligheder. Landskabet er præget af alt fra smukke klitter til lavvandede strande, klippebade og fine moler, og strandene omkring Kullahalvøen er kendt som nogle af Sveriges bedste. Derudover byder området på et stort antal vingårde, hvor der produceres lækre skånske vine, og hvor der er gode muligheder for både smagninger og rundvisninger.
Vil I udforske selve Ängelholm, kan vi anbefale at lægge vejen forbi Stortorget og Tullakrok-parken, som er nogle af byens mest populære seværdigheder. I kan også med fordel besøge byens jernbanemuseum eller tage en tur i Hembygdsparken, der er en eventyr-, dyre- og museumspark. Skal I have stillet shoppelysten, byder Storgatan på et stort udbud af butikker, restauranter og caféer.