Vorupør Camping
Ophold med 2-3 overnatninger i lækre hytter ved Vesterhavet inkl. forbrug og meget mere. Pris for op til 10 personer.
Nyd den smukke, rå natur på Vestkysten med et ophold på Vorupør Camping sammen med familien eller gode venner. Her kan I bo i luksuriøse hytter med panoramaudsigt til klitterne og havet fra jeres udendørs spabad. Eller book et af de nye, lækre Fiskerhuse midt i Vorupør by og tæt på stranden, hvor også hunden kan komme med på ferie.
Her kan I få en enestående naturoplevelse i smukke omgivelser midt i Nationalpark Thy og med mange spændende oplevelser i nærområdet.
Særligt for dette ophold:
- El- og vandforbrug, slutrengøring og meget mere inkluderet
- Spændende seværdigheder og attraktioner i området
- Fantastisk placering midt i Nationalpark Thy
Vælg mellem følgende ophold:
Ophold i Klittop 25 m2 for op til 4 personer:
- 2 overnatninger i en luksus Klittop hytte 25 m2
- Eget udendørs spabad med panoramaudsigt til Vesterhavet
- Sauna
- Sengelinned og håndklæder op til 4 personer
- 1 flaske bobler på køl ved ankomst
- Adgang til Sport og Fitness Vorupør
- Parkering lige ved siden af Klittoppene
- Opladning af elbil
- Inkl. slutrengøring
- Inkl. el- og vandforbrug
- Udlån af barnestol og barneseng
- Wi-fi
Sweetdealpris 2.995 kr.
Ophold i Klittop 45 m2 for op til 6 personer:
- 2 overnatninger i en luksus Klittop hytte 45 m2
- Eget udendørs spabad med panoramaudsigt til Vesterhavet
- Sauna
- Sengelinned og håndklæder op til 6 personer
- 1 flaske bobler på køl ved ankomst
- Adgang til Sport og Fitness Vorupør
- Parkering lige ved siden af Klittoppene
- Opladning af elbil
- Inkl. slutrengøring
- Inkl. el- og vandforbrug
- Udlån af barnestol og barneseng
- Wi-fi
Sweetdealpris 3.995 kr.
Ophold i Klittop 70 m2 for op til 10 personer:
- 2 overnatninger i en luksus Klittop hytte 70 m2
- 2 x eget udendørs spabad med panoramaudsigt til Vesterhavet
- 2 x saunaer
- Sengelinned og håndklæder op til 10 personer
- 2 flasker bobler på køl ved ankomst
- Adgang til Sport og Fitness Vorupør
- Parkering lige ved siden af Klittoppene
- Opladning af elbil
- Inkl. slutrengøring
- Inkl. el- og vandforbrug
- Udlån af barnestol og barneseng
- Wi-fi
Sweetdealpris 6.895 kr.
Ophold i Fiskerhus 45 m2 for op til 6 personer:
- 3 overnatninger i fiskerhus 45 m2
- Adgang til Sport og Fitness Vorupør
- Parkering lige ved siden af Fiskerhusene
- Inkl. slutrengøring
- Inkl. el- og vandforbrug
- Udlån af barnestol og barneseng
- Wi-fi
Sweetdealpris 2.595 kr.
Opholdet kan benyttes fra den 1. november 2023 til den 31. januar 2024:
- Ophold i Klittoppene: Ankomst fredag
- Ophold i Fiskerhusene: Ankomst alle ugens dage
Vær opmærksom på, at opholdet ikke kan benyttes fra den 22. december 2023 til den 2. januar 2024.
Tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Vorupør Camping
- Medbring hund (max 2) i Fiskerhusene: 200 kr. pr. hund
Tjek ind: Fra kl. 16.00.
Tjek ud: Senest kl. 10.00.
Vorupør Camping
Vorupør Camping tilbyder hytteferie i særklasse og er en perfekt base for store naturoplevelser i Nationalpark Thy. De flotte Klittop hytter har en fantastisk panoramaudsigt direkte over Vesterhavet, og fra spabadet kan udsigten til klitter og solnedgang nydes. Her kan I opleve den rå natur i skønne, luksuriøse rammer.
De lækre fiskerhuse er de nyeste hytter, og de passer perfekt til en familietur, hvor også hunden skal med. De er indrettet i stilrent design og har alle moderne bekvemmeligheder til et godt ophold. De er placeret midt i Vorupør by tæt på strand, butikker og restauranter.
Vorupør Camping tilbyder gratis adgang til fitnesscenteret, Sport og Fitness Vorupør, her er der rig mulighed for at få sved på panden ved de mange maskiner og frie vægte. Kommer I i elbil, er der mulighed for opladning på pladsen.
Drømmer I om en oplevelse med et strejf af luksus og samtidig ønsker den unikke stemning ved Vesterhavet, så er Vorupør Camping et oplagt valg.
Sådan skal I bo
Klittop 25 m2
Hytten er moderne indrettet med et værelse og en hems og har plads til 4 personer. Der er et fuldtudstyret køkken med bl.a. opvaskemaskine og kaffemaskine. Et badeværelse med toilet, bad og adgang til sauna. I opholdsrummet er der spisebord, indbygget bænk og Smart Tv med Chromecast. På terrassen finder I et lækkert udendørs spabad og udebruser. Der er også plads til at sidde på terrassen og spise og nyde udsigten.
Klittop 45 m2
Hytten har plads til 6 personer og er moderne indrettet med to værelser og en hems. Der er et fuldtudstyret køkken med bl.a. opvaskemaskine og kaffemaskine og et badeværelse med toilet, bad og adgang til sauna. I opholdsrummet er der spisebord, indbygget bænk og Smart Tv med Chromecast. På terrassen finder I et lækkert udendørs spabad og udebruser. Der er også plads til at sidde på terrassen og spise og nyde udsigten.
Klittop 70 m2
Hytten kombinerer de to mindre Klittop hytter, og her er det altså muligt at være samlet en stor familie eller nogle vennepar. Det betyder, at der er plads 10 personer fordelt på de fire værelser og to hems. Der er to fuldtudstyrede køkkener, to badeværelser med bad, toilet og saunaer. Hyggelige opholdsrum med spiseplads og Smart TV med Chromecast og to dejlige terrasser med panoramaudsigt, to spabade og udendørsbrusere. Der er også plads til at sidde på terrasserne og spise og nyde udsigten.
Fiskerhus 45 m2
I de nye, lækre Fiskerhuse er der plads til 6 personer, og her er det også tilladt at medbringe hund (mod gebyr). Her er der tre værelser, toilet og bad og et fuldtudstyret køkken med opvaskemaskine og kaffemaskine. Der er en spiseplads og et hyggeligt siddeområde, hvor der også er Smart Tv med Chromecast. På terrassen er der møbler, så I kan nyde maden ude. Lige udenfor døren har I både byen og stranden tæt på. Helt oplagt for en dejlig familieferie.
Om området
Vorupør Camping er det oplagte sted at have base, hvis I gerne vil opleve det naturskønne Thy-område. Vesterhavet og den dejlige Vorupør Strand ligger så tæt på, at I nemt kan starte dagen med en frisk dukkert før morgenkaffen og en tur i sauna. Eller hvad med en tur på bølgerne med surfbrættet? Vorupør er nemlig en del af surferparadiset Cold Hawaii, som kysten mellem Agger og Hanstholm populært kaldes.
Foretrækker I fast grund under fødderne, er der store naturoplevelser i vente ved Lodbjerg Fyr, Hanstholm Bunkermuseum og ved den imponerende kalkstensklippe Bulbjerg Knude. I kan også bare bruge dagen på at gå rundt i klitterne eller i det hyggelige Vorupør, der er en ganske særlig kystby, der har et stort og varieret udbud af restauranter, butikker og oplevelser.
Nationalparkcenter Thy er et oplagt besøg værd, når I bor midt i Nationalparken. Her kan I blive meget klogere på, hvad I kan opleve i det 24.370 hektar store område. Centeret er nænsomt bygget ind i den eksisterende klit og er et stort formidlingsrum, hvor I kan læse jer klogere på Nationalparken og få mange gode tips til ture.
Generelt er området omkring Vorupør fyldt med mange skønne oplevelser for både store og små. Oplevelser der både er en kort gåtur eller en lille køretur væk. Der er rig mulighed for oplevelser både til lands og til vands, der begge giver et godt indblik i miljøet, kulturen og i historien i området.