Nørherredhus Hotel
Ophold i naturskønne omgivelser på Als inkl. 2-retters middag eller buffet med vinmenu. Pris pr. person.
Nyd et par fridage med skøn natur, god mad og spændende, nye oplevelser på én af Danmarks dejlige øer.
Hos Nørherredhus Hotel på Als er I tæt på både skov og strand og ikke mindst på Sønderborg, som har alt fra kongefamiliens sommerresidens og historiske mindesmærker til smuk sønderjysk natur og rige shoppingmuligheder.
Særligt for dette ophold:
- Ophold med naturskøn ø-idyl
- Ø-ophold på Danmarks 7. største ø - tæt på fantastiske Sønderborg og grænseshopping
- Bo midt i det nordalsiske landskab med grønne bakker, dale, vige, søer og et rigt fugleliv
Opholdet inkluderer:
- 1 overnatning i standardværelse
- 2-retters middag eller buffet efter kokkens valg
- Vinmenu (1 glas pr. ret)
- Morgenmad
Sweetdealpris 599 kr. Normalpris 1.050 kr. Spar 42 %
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.
Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage fra den 1. oktober 2023 til og med den 1. maj 2024.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Nørherredhus Hotel.
- Weekendtillæg fredage og lørdage: 100 kr. pr. person
- Ekstra overnatning: 600 kr. for 2 personer
- Opgradering til komfortværelse: 200 kr. pr. døgn
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Nørherredhus Hotel
Nørherredhus Hotel er det ideelle sted til jer, der leder efter god overnatning i Sønderborg-området. Den lyse og venlige indretning gør stemningen indbydende og hjemlig, og væggene er desuden dekoreret med kunst af skiftende malere, så der altid er noget at kigge på og lade jer betage af.
Hotellets hyggelige Restaurant Bitten er lyst og smagfuldt indrettet, og herfra har I en flot udsigt til hotellets grønne områder. Køkkenet tager udgangspunkt i årstidens friske og lokale råvarer, hvilket i samspil med den gode betjening har gjort restauranten til et spisested, der tiltrækker såvel hotellets gæster som den lokale befolkning i Nordborg og omegn.
Sådan skal I bo
Alle værelser er rummelige og byder på eget brusebad/toilet, tv, skrivebord og gratis wi-fi.
Godt at vide
Der er fri parkering ved hotellet.
Als - den grønne ø
En miniferie på Als giver fred i sindet og ny energi til hverdagen - og når I bor på Nørherredhus Hotel, har I de bedste forudsætninger for at opleve øen. Fra hotellet er I for eksempel tæt på øens udbud af naturskønne landskaber, så afslapning og dejlige smagsoplevelser på hotellet fint kan kombineres med gåture i det nordalsiske landskab med grønne bakker, dale, vige, søer og rigt fugleliv.
Tag gåturen ned til til Nordborg Sø, der ligger få hundrede meter fra hotellet, eller tag på udflugt til Nørreskoven eller Nordborg Slot og slotspark. I kan også tage en idyllisk spadseretur på stien ved den nærliggende Mjels Sø, eller lade turen gå til Sønderborg, hvor I kan få stillet shoppelysten og mærke historiens vingesus - bl.a. på det smukke Sønderborg Slot, der huser et spændende museum, hvor I kan blive klogere på den sønderjyske historie og kulturarv.
Absolut nævneværdig er også Danfoss Universe Science Park, som ligger blot 4 kilometer fra hotellet, og som udover en masse aktiviteter for børn og voksne, også rummer den smukke Bittens have, hvor man frit kan smage på krydderurter og plukke bær og frugter. Man må også tage et frø med hjem fra haven og på den måde få et lille minde med hjem fra et skønt besøg på smukke Als.
Vil I udforske mere af Sønderjylland l, er det også absolut anbefalelsesværdigt at besøge Historiecenter Dybbøl Banke, hvor I kan blive klogere på krigen i 1864. I forlængelse heraf kan I lægge vejen forbi historiske Dybbøl Mølle, hvor der er indrettet museum om møllens historie. Husk også at besøge Frøslevlejren, som blev bygget som tysk interneringslejr under Anden Verdenskrig. Fra Frøslevlejrens Museum, der ligger uden for Padborg mod syd, er der heller ikke langt til grænsen, hvor I er tæt på både de fristende grænsebutikker og Flensborg by.
Hotelchefens wow-oplevelser nær hotellet:
1. Universe, Nordborg
Oplevelsesparken, hvor børn og voksne leger sig til viden om naturvidenskab og teknologi.
2. Munkegaard Traktormuseum, Nordborg
Museet er fyldt op med sjældne og specielle traktorer fra 16 forskellige lande.
3. Nordborg Sø, Nordborg
Vandretur på syv kilometer omkring Nordborg Sø, der fører gennem Lavensby og forbi Nordborg Slot.