Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Hages Badehotel

Ophold på nyt badehotel i første parket til Lollands unikke natur inkl. 1 flaske vin, parkering m.m. Pris for 2 personer.

Hages Badehotel

Ophold på nyt badehotel i første parket til Lollands unikke natur inkl. 1 flaske vin, parkering m.m. Pris for 2 personer.

Sæt kurs mod Lolland, og tjek ind til et idyllisk ophold i de smukkeste, naturrige omgivelser. Hages Badehotel åbnede først ved årsskiftet til 2023, så I kan glæde jer til at besøge et helt nyt og smukt beliggende badehotel.

 

For at bevare områdets unikke natur er badehotellet bygget på pæle, og der er samtidig taget adskillige initiativer for at bevare områdets dyreliv. Udover tanken på miljøet bidrager den bæredygtige konstruktion også til en helt særlig hoteloplevelse, hvor I omkranses af naturidyl og ro, og hvor badebroer danner vej gennem en flora og fauna i fuldt flor.

 

Særligt for dette ophold:

  • Bo på et dejligt værelse med køkken, terrasse og naturen som nærmeste nabo
  • Hages Badehotel er på britiske The Times' liste over Europas 25 bedste nye badehoteller
  • Mulighed for at opleve Lollands mange seværdigheder, havet og den uspolerede natur

 

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i Queen Room Deluxe
  • Kaffe og sødt ved ankomst
  • 1 flaske vin på værelset
  • Morgenmad
  • Fri adgang til sauna
  • Gratis wi-fi
  • Gratis parkering (ladestandere til rådighed mod betaling)

 

Sweetdealpris 850 kr.

 

Prisen er for 2 personer.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst torsdag - søndag fra den 3. oktober 2024 til og med den 28. februar 2025. Dog ikke fra den 23. december 2024 til og med den 1. januar 2025.

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00.

Tjek ud: Senest kl. 11.00.

 

Hages Badehotel

Hages Badehotel er et helt nybygget badehotel i Rødby - tæt på naturen, havet og Lollands seværdigheder.

 

I badehotellets hovedbygning finder I reception og bar, og der er desuden mulighed for at slappe af over en god snak i de komfortable loungemøbler. Det er også i hovedbygningen, at I finder restauranten, hvor I kan starte dagen på bedste vis med et dejligt måltid fra den lækre morgenmadsbuffet, mens I nyder udsigten til den omkringliggende natur og havet.

 

I kan desuden frit benyttes hotellets sauna, så der er rig mulighed for mange fornøjelige timer på det nybyggede badehotel.

 

Bæredygtigt fundament

Ved at etablere badehotellet på pæle er Hages Badehotel med til at bevare den lokale natur i området. Pælene graves ned i jorden, men de ødelægger ikke jordbunden på samme måde som ved traditionelle fundamenter. Dette betyder, at der ikke skal graves op, og at der ikke ødelægges rødder og andre naturlige elementer i jordbunden. Det er med denne tanke på jorden og naturen omkring, at Hages Badehotel er bygget.

 

Sådan skal I bo

Badehotellet har 124 værelser, som alle er indrettet i et skandinavisk design med køkken og terrasse. Køkkenet er udstyret med mikrobølgeovn, kogeplade og køleskab, så I har mulighed for selv at lave mad, og I har desuden direkte udgang fra værelset til jeres private, udendørs terrasse.

 

Godt at vide

Der er gratis wi-fi på alle værelser.

 

Om området

Hages Badehotel ligger tæt på flere af Lollands besøgsværdige byer og attraktioner som bl.a. Knuthenborg Safaripark, Maribo og Vineriet på Frederiksdal. I må heller ikke snyde jer selv for en gåtur omkring badehotellet, hvor I kan nyde naturens mangfoldighed, den friske havluft og den idylliske beliggenhed.

 

Vil I lave jeres egen mad, er der gode handlemuligheder i Rødby og Rødbyhavn, og vil I hellere lade andre stå for kokkerierne, ligger Sakskøbing ca. 20-25 minutters kørsel fra hotellet. Her kan I f.eks. med fordel nyde en frokost eller middag på Hotel Saxkjøbing.

 

Nedenfor har vi samlet et overblik over nogle af de seværdigheder, det er helt oplagte at besøge, når I bor på Hages Badehotel:

 

  • Lalandia - 850 m
  • Naturpark Maribosøerne - 20 km
  • Maribo Domkirke - 20 km
  • Søholt Barokhave - 22 km
  • Knuthenborg Safaripark - 25 km
  • Danmarks Sukkermuseum - 32 km
  • Skejten - 35 km
  • Dodekalitten - 37 km
  • Vineriet på Frederiksdal - 47 km
  • Middelaldercentret - 47 km

 

Anmeldelser

På trods af at Hages Badehotel kun har været åbent i kort tid, bugner Tripadvisor allerede af anerkendelser og positive tilkendegivelser om hotellet. Læs bare nogle af de seneste anmeldelser her:

 

"Giv jer selv en oplevelse♥️

Sikke dog et dejligt sted :D
Smilende personale, skønne omgivelser på stedet, rigtig gode hytter med køkken, lækker delikat mad og drikke og en sublim service♥️
I vil ikke fortryde en forlænget weekend her!
Kan virkelig anbefale Hages Badehotel"

Anmeldt oktober 2023.

 

"Fantastisk hotel ★★★★★

Kære Hagens Badehotel

Tusinde tak for et fantastisk ophold for min familie og jeg.

Vi er helt vilde med hotellet - smukke omgivelser, fantastiske huse, god morgenmad, samt aftensmad.

Jeg kan lige forestille mig hvor fantastisk det er om sommeren, med gæstehygge på broerne på tværs af husene, samt ved pool området.
Og sikke en udsigt fra morgenmadsrestauranten.

Det er helt oplagt for både børnefamilien, par, samt firmagæster, da hotellet er individuelle huse og man derved har det helt privat. Samt er der gode parkeringsforhold, 5min gåafstand til Lalandia og et venligt og rart personale.

Jeg kan på det varmeste anbefale Hagens Badehotel :D"

Anmeldt oktober 2023.

 

"Absolut bedste anbefaling

Fantastiske huse med lækker indretning og god rumfordeling. Opvarmet udendørs pool og sauna kunne ikke have været bedre. Personale hjælpsomme, og skøn morgenmadsrestaurant. Vi kommer helt sikkert igen!"

Anmeldt september 2023.

 

"Fantastisk lille oase

Fantastisk lille oase Hages Badehotel med de hyggeligste hytter/hotelværelset ligger hvor der er skøn natur helt roligt og en meget afslappende atmosfære. Personalet er smilende og meget imødekommende. Jeg vil fremhæve at hytterne/ hotelværelset er fuldt udstyret med service og køkkenredskaber. Der er et godt køleskab og derfor rig mulighed for at lave mad selv. Alle hytter/ hotelværelser har balkon super lækkert På hotellet er hunde velkommen, hvilket er super dejligt, at de firbenede venner også må være med på ferie / weekend ophold. Hotellet servere den dejligste morgenmad og har også en restaurant og bar. Der er pool og sauna i lækre omgivelser, Jeg kommer helt sikkert igen. Super lækkert sted jeg kan kun anbefale"

Anmeldt august 2023.

 

 

Hages-Badehotel.jpg

Ophold på Hages Badehotel

Her finder du os

Sweetdeal
Gammel Kongevej 60,16
1850 Frederiksberg C

Tlf: +45 82 82 00 04
kundeservice@sweetdeal.dk
CVR nr: 40066284

Om Sweetdeal

Tilbudsmail