Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Hotel Wilmina

NYHED: Tag til skønne Berlin, og bo på luksuriøst hotel inkl. 2 overnatninger og adgang til pool og sauna. Pris pr. person.

Hotel Wilmina

NYHED: Tag til skønne Berlin, og bo på luksuriøst hotel inkl. 2 overnatninger og adgang til pool og sauna. Pris pr. person.

I april 2022 bød Hotel Wilmina sine første gæster velkommen i hjertet af det eksklusive Charlottenburg-område i Berlin. Den historiske bygning på Kantstraße har tidligere både fungeret som kvindefængsel og retshus og er i dag en skjult perle i den pulserende tyske hovedstad.

 

Bag den barokke murstensfacade er det 120 år gamle fængsel blevet forvandlet til et charmerende boutiquehotel, hvor tidløst design, moderne bekvemmeligheder og historiske vingesus forenes på fineste vis. Fængslets engang mørke korridorer er nu indbydende, lyse rum, som inviterer til afslapning, mens den frodige gårdhave er en fredfyldt oase midt i byens travlhed.

 

Hotellets fantastiske beliggenhed i Berlins City West gør det nemt at udforske byens kulturelle og historiske højdepunkter – og derefter at trække sig tilbage til roen på Wilmina.

 

Særligt for dette ophold:

  • Skjult perle i det eksklusive Charlottenburg-område i hjertet af Berlin
  • Hotellet er indrettet i et tidligere retshus og kvindefængsel og har vundet adskillige priser for sin smukke arkitektur
  • Oplev den tyske hovedstads mange seværdigheder, såsom Berlinmuren, Alexanderplatz, Brandenburger Tor og Checkpoint Charlie

 

Opholdet inkluderer:

  • 2 overnatninger i Classic Extended Room
  • Morgenmad 
  • Adgang til pool på tagterrassen 
  • Gratis adgang til sauna (bookes i receptionen) 
  • Gratis wi-fi 

 

Sweetdealpris 1.650 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst fra den 3. oktober 2024 til og med den 30. april 2025.

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00.

Tjek ud: Senest kl. 12.00.

 

Hotel Wilmina

Hotel Wilmina er et hotel, der ganske enkelt bare må opleves. Rammerne er fuldstændig enestående, og atmosfæren er rolig, venlig og indbydende. I loungen kan I nyde en varm kop kaffe eller te i de bløde sofaer, mens I nyder et stykke frisk frugt, eller I kan varme jer foran pejsen i de koldere vintermåneder. 

 

Morgenmaden serveres i hotellets bibliotek, hvor de store vinduespartier og gulv-til-loft bogreoler giver rummet et særligt hyggeligt præg og inviterer til mange skønne timer – også efter morgenmaden. 

 

Når I ikke er ude og udforske Berlin, kan I nyde roen og udsigten over hotellets gårdhave og de smukke, grønne tage fra hotellets tagterrasse. Det er også her, I finder den 10 meter lange pool, hvor I kan tage en forfriskende dukkert om sommeren eller et køligt dyk efter saunaen om vinteren.

 

På hotellet finder I også restauranten Lovis, hvor kokken Sophia Rudolph og hendes team fremtryller vidunderlige nyfortolkninger af traditionelle retter med årstidens regionale råvarer. Vil I blot have stillet den lille sult, kan I gøre det i LOTTA, som kan nås efter en gåtur gennem de frodige haver. Her tilbydes hjemmelavede specialiteter lavet med lokale råvarer. Det gastronomiske tilbud rundes af i hotellets bageri Wilmina Brot, som byder på frisk surdejsbrød og bagværk.

 

Sådan skal I bo

De fleste værelser på Wilmina er skabt ved at slå tre tidligere fængselsceller sammen, og celledørene er stadig originale.

 

I kommer til at bo i et Classic Extended-værelse med en komfortabel kingsize-seng og store vinduespartier ud mod den rolige gårdhave. Alle værelser har sine egne unikke karakteristika og er lyst og æstetisk indrettede med naturlige farver og materialer. På badeværelset finder I plejeprodukter fra Frama’s St. Pauls-kollektion - en skøn måde at starte dagen på og en fantastisk måde at afslutte den på.

 

Oplev Berlin

Tysklands hovedstad byder på kunst, gastronomi, kultur, historie, shopping og meget meget mere. Lige fra Mittes historiske bykerne med kulturarv, monumentale bygningsværker som Brandenburger Tor og gaden Unter den Linden til nydelige Charlottenburg med de store, lige gader, eksklusive restauranter og mange forretninger på Kurfürstendamm.

 

Først og fremmest er Checkpoint Charlie et must at besøge på en tur til Berlin. Den gamle grænseovergang mellem Østberlin og Vestberlin står tilbage som et tydeligt symbol på delingen af byen og Den kolde krig. Checkpoint Charlie ligger på Friedrichstraße i et område, hvor der også er cafeer, barer og grønne områder.

 

Er I interesserede i at vide mere om Berlinmuren, bør I besøge det nærliggende Mauermuseum, som fortæller historien om de mange flugtforsøg, der foregik med livet som indsats, og historien om betonmuren, der adskilte Østberlin fra Vestberlin. Vil I også se, hvad der er tilbage af Berlinmuren, er East Side Gallery en 1,3 km lang del af Berlinmuren, som er udsmykket med malerier af kunstnere fra hele verden. Blandt andre har de danske kunstnere Lotte Haubert og Karina Bjerregaard udført værket ”Himlen over Berlin”, som er nr. 66 i samlingen.

 

I kan også besøge mindesmærket Holocaust Memorial, der står til evigt minde om de mange jøder, som blev dræbt under holocausten i Europa. Mindesmærket består af 2.711 betonpiller, som varierer i højden og strækker sig over 19.000 kvadratmeter.

 

Læg også vejen forbi Brandenburger Tor, der rummer over 200 års historie og er et af Berlins mest kendte monumenter. Det var her, at Ronald Regan i 1987 sagde de berømte ord “Mr. Gorbachov – tear down this wall”. Den gamle byport blev bygget i slutningen af 1700-tallet og er den eneste tilbage af i alt 18 byporte. Bag byporten finder I Großer Tiergarten, som er Berlins største park og det perfekte udgangspunkt for en afslappende spadseretur eller en picnic.

 

Har I tid til endnu flere oplevelser, ligger Berlin Zoo i det sydvestlige hjørne af Großer Tiergarten, og den zoologiske have er altid et besøg værd med sine forskellige eksotiske og hjemmehørende dyr. Her kan I for eksempel hilse på pandaerne Meng Meng og Jiao Qing, som har boet i Berlin Zoo siden sommeren 2017.

 

Når sulten melder sig, er Oranienstrasse også en anbefaling værd. Området ligger i Kreuzburg, og det er stedet, hvor køkkener fra hele verden mødes. Duften fra alle verdenshjørner omgiver jer, og I kan få alt fra tyrkisk fastfood til særlige oplevelser på små hyggelige kulinariske restauranter, som ligger langs kanalen med egne haver.

 

Vil I have et godt overblik over byen, tilbyder TV-tårnet den vel nok bedste udsigt over Berlin. Tårnet er 207 meter højt, og herfra får I en 360º udsigt, så der er rig mulighed for se hele byen. Tårnet huser også en restaurant, hvorfra I kan nyde den fantastiske udsigt, når mørket falder på, og de mange lys i byen tændes.

 

 

Hotel-Q!-Berlin.jpg

Ophold på Hotel Wilmina

Her finder du os

Sweetdeal
Gammel Kongevej 60,16
1850 Frederiksberg C

Tlf: +45 82 82 00 04
kundeservice@sweetdeal.dk
CVR nr: 40066284

Om Sweetdeal

Tilbudsmail