Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Rundrejse i Japan

11 dage med spændende program og udflugter rundt i det imponerende og pulserende Japan. Rejs fra CPH i apr.-maj.

Rundrejse i Japan

11 dage med spændende program og udflugter rundt i det imponerende og pulserende Japan. Rejs fra CPH i apr.-maj.

Oplev det bedste af fortryllende Japan på vores eksklusive rundrejse, der kombinerer den maleriske skønhed i landet med en dansk rejseleders ekspertise. I ser det pulserende Tokyo, det underskønne Mt Fuji, den gamle hovedstad Kyoto og slutter af i Osaka der med rette bliver kaldt Japans køkken.

 

Som noget særligt, har I ved april afgangen mulighed for at opleve 'Sakura', der er kirsebærtræernes blomstring. En fantastisk oplevelse, der vender tilbage hvert forår, når de japanske kirsebærtræer springer ud. Sakura-blomsten har en helt særlig betydning i japansk kultur og hvert år tager det japanske folk på 'hanami', der betyder blomster-kiggeri. Sammen med venner og familie fejrer de livet i smukke og hyggelige omgivelser.

 

Særligt for denne rejse:

  • 11 dage i fortryllende Japan tæt på kultur, natur og historie
  • Mange spændende udflugter både i Tokyo, MT Fuji, Kyoto og Osaka
  • Erfaren dansk rejseleder, der gør turen levende

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København til Tokyo med forskellige flyselskaber og mellemlandinger undervejs afhængigt af afrejse
  • Måltider ombord
  • Transport af bagage (1 stk. maks. 77x51x31 cm / 23 kg og 1 stk. 60x38x23 cm / 10 kg)
  • 11 dages med spændende program og masser af udflugter
  • Alle entréer på nævnte udflugter
  • Morgenmad alle dage
  • Dansk rejseleder
  • Japansk lokalguide
  • Overnatninger på gode mellemklasses hoteller
  • Transport af bagage (1 stk. maks. 77x51x31 cm / 23 kg og 1 stk. 60x38x23 cm / 10 kg)
  • Drikkepenge til lokalguide og chauffør
  • Kørsel i private busser (mange rundrejser foregår via offentlig transport)

 

Vælg mellem følgende rejseperioder:

 

København:

 

Afrejse den 8. april til den 18. april 2025

  • Dobbeltværelse - Sweetdealpris 27.995 kr. 
  • Enkeltværelse - Sweetdealpris 33.995 kr. 

 

Afrejse den 12. maj til den 22. maj 2025

  • Dobbeltværelse - Sweetdealpris 23.995 kr. 
  • Enkeltværelse - Sweetdealpris 29.995 kr. 

 

Afrejse den 23. maj til den 2. juni 2025

  • Dobbeltværelse - Sweetdealpris 23.995 kr. 
  • Enkeltværelse - Sweetdealpris 29.995 kr. 

 

Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.

 

Der er et begrænset antal pladser til salg.

 

Betaling:

Der betales et depositum på 4.000 kr. pr. person. Ved depositumbetaling betales restbeløbet for rejsen til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse via bankoverførsel. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at I tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i rejsen:

  • Forsikringer (Afbestillingsforsikring og rejseforsikring)
  • Eneværelsestillæg (7.000 kr.)
  • Øvrige måltider
  • Drikkevarer til måltiderne
  • Drikkepenge. Beregn ca.: 250 kr.
  • Udflugt til Hiroshima: 3000 kr. (Ved minimum 10 deltagere over 15 tager den danske guide med)

 

Se flyinformation længere nede. 

 

Dagsprogram

Dag 1: København til Tokyo

I flyver fra København og afhængigt af afgangen, har I en mellemlanding undervejs, inden I lander i Tokyo. Se mere under flytider.

 

Bemærk, i april har I mulighed for at opleve 'Sakura' - kirsebærtræernes blomstring.

 

Dag 2: Ankomst til hovedstaden

Rundrejsen starter meget passende i Tokyo, der viser Japan frem, ligesom vi kender det fra film. I oplever både Shintoreligionens og buddhismens helligdomme, de mange skyskrabere og vældet af mennesker, der myldrer mellem hinanden. I Tokyo mister man let pusten, ganske enkelt, fordi der er så meget at opleve. Stortokyo har 37,9 mill. indbyggere inklusiv forstæder og er dermed det befolkningsmæssigt største storbyområde i Verden. Byen har en lang historie, der fik en opblomstring i 1603, da byen blev politisk centrum for Togugawa-shogunatet. I midten af 1700-tallet var byen allerede en af de mest folkerige byer i verden med over 1 million indbyggere. I ankommer først på aftenen og kører til hotellet.

 

Dag 3: Forrygende Tokyo

I dag begiver I jer ud på en spændende sightseeingtur i Tokyo. I indleder med et besøg ved det ikoniske Asakusa Kannon Temple, der også er bedre kendt under navnet ”Sensoji”. Templet er buddhistisk og et af Tokyos mest farverige og populære. Om templet siges der, at to brødre en dag fiskede en Kannon-statue op af Sumidafloden – Kannon er gudinden for nåde. De puttede den dog tilbage i floden, men den blev ved med at dukke op, og derfor byggede man til sidst templet. Efter besøget går turen direkte ud på shoppinggaden Nakamise, en livlig og farverig gade, der bugner af energi og spændende oplevelser. Her kan I lade jer friste af et væld af traditionelle souvenirs, smage på lækre lokale retter og beundre det pulserende gademiljø. Gå på opdagelse mellem boderne, interager med de venlige sælgere og få en autentisk smagsprøve på Tokyos livlige atmosfære.

 

Herefter sættes kursen mod kejserpaladset, hvor I kan nyde en stille og fredfyldt oase midt i byens travlhed. Bliv betaget af de velplejede haver, der omgiver de majestætiske bygninger. Dyk ned i de fascinerende historier om paladsets betydning og Japans kongelige historie og tag lidt tid til at slentre gennem de frodige omgivelser.

 

I ser Tokyo Skytree, en arkitektonisk perle og et imponerende symbol på Tokyos moderne udvikling, inden I slutter turen af i Akihabara området der er centrum for handlen med elektronik. Her bliver man helt fortabt i det store lyshav fra neonskilte og tv-reklamer på alle de høje huse.

 

Dag 4: Hakone og Mt. Fuji

I dag forlader I Tokyo og begiver jer ud på en eventyrlig rejse til Hakone. Først besøges Tsukiji markedet, der er et sandt mekka for madelskere og en smeltedigel af farver og aromaer. Oplev den pulserende atmosfære og tag på en kulinarisk rejse gennem et utal af friske råvarer, fisk og delikatesser. Smag på lokale specialiteter og nyd det autentiske gademarkedsmiljø.

 

Derefter fortsætter I til Hakone, hvor naturen byder jer velkommen med sin storslåede skønhed. Glid hen over det krystalklare vand på en sejltur på Lake Ashi og lad jer omfavne af det betagende panorama af bjerge og skove. Beundre det majestætiske syn af Mt. Fuji, der spejler sig i søens overflade, og lad jer fortrylle af naturens mesterværk.

 

I fortsætter rejsen til Oshino Hakkai, en malerisk landsby omgivet af frodige dale og klare vandkilder. Et helt unikt sceneri med Mt. Fuji i baggrunden. Mount Fuji er en aktiv vulkan, der sidst var i udbrud i 1707. Vulkanen kaldes også for Japans hellige bjerg og på klare dage, kan man se bjerget helt fra Tokyo

 

Dag 5: Matsumoto slottet

I dag fortsætter eventyret, og I rejser til Matsumoto, en historisk by kendt for sit imponerende slot og en atmosfære af traditionel charme. Oplev Matsumoto borgen, også kendt som Krageborgen og se dens fæstningsværker og arkitektoniske skønhed.

 

Efter at have set slottet kan I slentre gennem Nakamachidori, en charmerende gade, hvor tradition og modernitet smelter sammen i en symfoni af farver og oplevelser. Der er hyggelige butikker, der tilbyder alt fra traditionelle kunsthåndværk til moderne mode. Hotellet venter på jer med komfort og bekvemmelighed, hvor I kan slappe af og reflektere over dagens begivenheder. Tag en velfortjent pause og nyd roen i dette dejlige sted.

 

Dag 6: Små idylliske landsbyer

I dag tager I til det idylliske Takayama, der er berømt for sin velbevarede gamle bydel og autentiske atmosfære. Træd ind i fortiden, når I udforsker de smalle gader omgivet af traditionelle træhuse. Takayama er som en tidskapsel, der bringer jer tilbage til en svunden tid. Oplev den rustikke charme og den lokale gæstfrihed, der præger området. Tag jer tid til at besøge håndværksbutikkerne, der er kendt for deres træudskæringer, keramik og tekstiler.

 

Sanmachi Suji er et andet højdepunkt i Takayama, hvor I kan få en autentisk smagsprøve på den lokale kultur. Gå en tur langs de brostensbelagte gader og oplev den historiske atmosfære. Her finder I traditionelle butikker, restauranter og sake-bryggerier, der er vævet ind i byens stof. Nyd den unikke blanding af gammeldags charme og moderne kreativitet, der kendetegner dette fascinerende kvarter.

 

Dag 7: Den gamle hovedstad Nara

I dag oplever I endnu et historisk vartegn, nemlig Nara, der var Japans første permanente hovedstad og blev grundlagt i år 710. Byen rummer i dag nogle af landets ældste og flotteste bygninger. Politikerne i byen følte sig dog truet af de magtfulde, buddhistiske klostre, og derfor flyttede regeringen hovedstaden til Nagako i år 784. I besøger byens hovedtempel, Todaiji Templet. Det er i dag et af landets mest berømte og historiske templer. Allerede ved indgangen bliver man imponeret, for det er nemlig verdens største bygning i træ – og så er det endda kun 2/3, der står, fordi bygningen blev rekonstrueret i 1692. Inde i templet står også en bronzestatue af Buddha, som er en af landet største. På den anden side af vejen ligger Nara Park, hvor et utal af hjorte holder til. De kommer helt sikkert forbi dig for at tigge om en ”shika senbei” – nogle helt særlige kiks, som man kan købe i parken.

 

Dag 8: Magiske Kyoto

I dag udforskes Kyoto, Japans kulturelle hjerte og hjemsted for utallige skatte og seværdigheder.

 

I skal besøge Nijo slottet, som den første shogun byggede som sit eget opholdssted i Kyoto. Her får man virkelig fornemmelse af, hvor mange penge og magt Shogunen havde. I dag er stedet åben for alle og viser et meget fint stykke historie frem på levende vis. Derfor er det også optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Slottet er inddelt i tre områder, så man havde mulighed for at forsvare sig selv, hvis ubudne gæster forsøgte at trænge ind på slottet. I det midterste område ligger Ninomaru-paladset, der fungerede som Shogunens bolig og kontor. Slottet består af flere separate bygninger, der er forbundet af korridorer med nattergalegulve, som knirker, når man træder på dem – en ren sikkerhedsforanstaltning. Kun de allervigtigste gæster fik lov at få øjenkontakt med Shogunen, resten måtte nøjes med at besøge de tilstødende lokaler.

 

Efter Nijo Slot fortsætter turen til det berømte zen-tempel Kinkaku-ji, der også kaldes guldtemplet, fordi de to øverste etager er fuldstændig dækket af bladguld. Templet blev brugt af Shogun Ashikaga Yoshimitsu fra han gik på pension, og indtil han døde i 1408. Templet er virkelig imponerende på alle tænkelige måder og har en smuk udsigt. Templet blev bygget for at hylde Kitayama-kulturen, og derfor repræsenterer hver etage også hver sin stilart. Også templets have er en oplevelse i sig selv. Herefter kører I til Osaka.

 

Dag 9: Udflugt til Hiroshima (tilkøb) eller fridag på egen hånd

I dag starter med fuld fart – I skal nemlig ud at køre med Shinkansen/toget, der tager os med til Hiroshima med ca. 300 km/t. I dag skal I tæt på historien. Den 6. august 1945 blev Hiroshima lagt i ruiner, da en atombombe faldt over byen, Det var første gang, en atombombe blev brugt i krigsførelse. Bombens kraft var enorm, og den udslettede næsten alt i en radius af to kilometer. Vi besøger byen – godt 60 år efter, ser den historiske del af byen og oplever, hvordan byen igen er blevet en moderne by med over en million indbyggere. Turen rundt i Hiroshima tager os også til Peace Memorial Park, hvor I ser en af de meget få bygninger, der stadig står efter bombningen i 1945. Bygningen kaldes ofte atombombekuplen, og den huser i dag hundrede af små mindesmærker. Selve parken er i dag et af de mest spændende steder i Hiroshima. Det var kendt som byens politiske og kommercielle centrum, og derfor også målet for bomben i sin tid. Det er også her, fredsflammen er, som først slukkes, når der ikke findes flere atomvåben. Her ligger et museum, som meget personligt viser, at vi ikke bør tage freden for givet.

 

Dagen fortsætter med at vi tager færgen til Miyajima, hvor I finder et af Japans mest fotograferede motiver: den svævende orange torii-port, der ligger i vandet ud for øen. Stedet er også kendt for sine smukke udsigter, man bedst får, når man går en tur rundt på øen.

 

OBS: Overstående udflugt er tilkøb, som kan tilkøbes hjemmefra. Gør I ikke det, har I dagen til fri disposition.

 

Hvis I tager en dag på egen hånd, kan det anbefales at udforske Osaka. Gå på opdagelse i byens charmerende kvarterer, hvor I kan opleve den autentiske stemning og livlighed. Besøg de lokale markeder og butikker, hvor I kan købe unikke souvenirs og prøve lækre lokale retter.

 

Dag 10: Rundt i Osaka

Dagen begynder med at besøge Arashiyama Bambus skoven, hvor I vil blive omgivet af de høje og slanke bambusstilke. Denne naturlige skov er som taget ud af en eventyrbog og skaber en atmosfære af mystik og fred. Tag en forfriskende gåtur gennem de skyggefulde stier og lad dig opsluge af bambusskovens beroligende susen

 

Herefter det majestætiske Osaka Castle, hvor I kan udforske dette imponerende slot og lære mere om dets historie. Dette ikoniske vartegn er en sand perle af arkitektonisk skønhed og symboliserer Osakas stolte fortid. Gå på opdagelse i slottets indre og lad dig betage af de detaljerede dekorationer og historiske artefakter. Slottet spillede en stor rolle i det sekstende århundrede, hvor Japan blev forenet. Krige og kampe har gennem tiden ødelagt slottet, men i 1931 blev det genopbygget og står i dag meget flot. I 1997 reparerede man igen slottet, og i dag huser det et rigtig godt, historisk museum.

 

I vil også gøre stop, hvor det er muligt at gøre et par gode indkøb med hjem, inden I om aftenen kører til lufthavnen for at begynde hjemrejsen. Kuromon-markedet har eksisteret i mere end 190 år. Her kan man købe alle former for frugter, fisk og grøntsager i de mere end 150 små butikker. I kan også spise frokost i området. I vil med garanti blive betaget af de mange farver, den skønne atmosfære og de dejlige dufte.

 

Dag 11: Osaka - København

Efter en behagelig flyvetur lander I i Københavns Lufthavn. I kan nu sige farvel til jeres rejsefæller og tage uforglemmelige minder med hjem. Vi har med denne rejse fået et dybere indblik i Japans kultur, historie og naturskønhed.

 

Hoteller

 I skal bo på følgende hoteller:

  • Tokyo hotel: Sunshine City Prince 3* Hotel
  • Fuji Hotel: Fujisan Garden Ryokan Style Hotel
  • Hotel Matsumotu: Alpico Plaza Hotel 3* Hotel
  • Gifu Hotel: Quintessa Hotel Ogaki 3* Hotel
  • Kyoto Hotel: Urban Hotel Kyoto Nijo 3* Hotel
  • Hotel Osaka: Shin-Osaka Esaka Tokyu REI 3*

 

Der tages forbehold for ændring af hotel til samme standard.

 

Flyinformation

Der flyves med Austrian Airlines og Lufthansa i april. 

Der flyves med Emirates i maj.

 

Flytider København:

 

Afrejse den 8. april - 18. april 2025

 

Udrejse:

  • Afgang København kl. 09.50
    Ankomst Wien kl. 11.30
  • Afgang Wien kl. 13.30
    Ankomst Tokyo kl. 08.50 (+1)

 

Hjemrejse:

  • Afgang Kyoto kl. 09.30
    Ankomst München kl. 16.45
  • Afgang München kl. 19.05
    Ankomst København kl. 20.40

 

 

Afrejse den 12. maj - 22. maj 2025 og afrejse den 23. maj - 2. juni 2025:

 

Udrejse:

  • Afgang København kl. 10.40
    Ankomst Abu Dhabi kl. 19.00
  • Afgang Abu Dhabi kl. 21.55
    Ankomst Tokyo kl. 13.00 (+1)

 

Hjemrejse:

  • Afgang Kyoto kl. 17.40
    Ankomst  Abu Dhabi kl. 23.55
  • Afgang Abu Dhabi kl. 03.15 (+1)
    Ankomst København kl. 08.05

 

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

 

Om Over Alle Bjerge

Over Alle Bjerge er et rejsebureau, der bygger på mere end 20 års erfaring med rundrejser i hele verden. Over Alle Bjerge tilbyder enestående, håndlavede rundrejser for nysgerrige danskere, der ved, at der bag ethvert bjerg venter et uopdaget eventyr.

 

Som oftest vil Over Alle Bjerges gæster gerne langt væk fra hjemstavnen til steder, hvor kun få andre turister har været: det tibetanske højland, mayaernes glemte junglebyer eller bag jerntæppet i Nordkorea. Det er dog ikke altid, at man skal langt væk for at få en storslået oplevelse, hvilket man vil erfare på rundrejser i f.eks. Marokko, Balkan eller Portugal. Det er i mødet mellem kulturer, at forståelse opstår, og vi får et nyt perspektiv på os selv og den verden, vi kommer fra.

 

På Over Alle Bjerges rundrejser er der altid en erfaren, dansk rejseleder med, som sørger for gode informationer og baggrundsviden samt at det praktiske glider let. Man er kort sagt i gode trygge hænder.

 

Over Alle Bjerge er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2894.

 

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen annulleres.

Rundrejse i Japan

Her finder du os

Sweetdeal
Gammel Kongevej 60,16
1850 Frederiksberg C

Tlf: +45 82 82 00 04
kundeservice@sweetdeal.dk
CVR nr: 40066284

Om Sweetdeal

Tilbudsmail