Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Sandbjerg Gods

NYHED: Herskabeligt ophold lige ud til smukke Alssund inkl. kaffe med kage og 2-retters middag. Pris for 2 personer.

Sandbjerg Gods

NYHED: Herskabeligt ophold lige ud til smukke Alssund inkl. kaffe med kage og 2-retters middag. Pris for 2 personer.

Træd ind i en verden af elegance og charme, og oplev den luksuriøse godsejer-livstil på det historiske Sandbjerg Gods. Det majestætiske gods ligger i et naturskønt område ved Alssund, og allerede når I ankommer til godset, kan I lade jer imponere af de smukke, velplejede haver og godsets egen skov, som skaber den mest idylliske ramme om ejendommen.

 

Godsets historie går mere end 500 år tilbage, og når I begiver jer rundt i herskabelige rammer eller nyder de hyggelige aftentimer i en af de mange stuer, vil jeres tanker med garanti vandre mod en svunden tid, hvor det var adelen, der huserede i palæets gemakker.

 

Særligt for dette ophold:

  • Bo på et smukt beliggende gods direkte ned til Alssund og omgivet af fortryllende natur
  • Godsets egen skov lagde scene til indledningen af det endelige slag i 1864-krigen og er et historisk monument i sig selv
  • Godset ligger på halvøen Sundeved - blot 8 km fra Sønderborg og med masser af oplevelsesmuligheder tæt på

 

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i dobbeltværelse
  • Kaffe og kage ved ankomst
  • 2-retters middag efter køkkenchefens valg
  • Lækker morgenmad

 

Sweetdealpris 1.398 kr.

 

Prisen er for 2 personer.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst alle åbningsdage til og med den 1. maj 2025.

 

Vær opmærksom på, at der er julelukket fra den 18. december 2024 til og med den 2. januar 2025.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Sandbjerg Gods.

  • Weekendtillæg ved ankomst fredag, lørdag og søndag: 249 kr. pr. person.

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00.

Tjek ud: Senest kl. 09.00.

 

Sandbjerg Gods

Hvis drømmen om det perfekte ophold er hygge og forkælelse i grønne og historiske omgivelser, så er Sandbjerg Gods det oplagte valg med 75 nyrenoverede værelser og en smuk beliggenhed direkte ud til Alssund og godsets egen skov.

 

Sandbjerg Gods er først og fremmest kendt for de herskabelige omgivelser med rum til fordybelse, gåture i naturen, gode samtaler og fællesskab. De mange stuer i hovedbygningen, Palæet, danner rammen om hyggeligt samvær om aftenen, mens der i kælderen er billard, bordtennis, bordfodbold og dart. Godset har egen badebro og skov, og efter et dyp i Alssund er det også muligt at hoppe i saunaen.

 

I godsets køkken sørger køkkenchefen og det dygtige personale for lækre og varierede retter, som tager udgangspunkt i sæsonens udvalg og varierer fra årstid til årstid.

 

 

Sådan skal I bo

Værelserne er indrettet med tanke på den herskabelige stil, som kendetegner godset, og rummer samtidig de moderne bekvemmeligheder, der skal til for et godt ophold. Udsigten fra vinduerne tilbyder en dejlig udsigt over godsomgivelserne, og på de fleste af værelserne er der ophængt et indrammet fotografi fra en historisk, sønderjysk lokation.

 

Historien

Den nuværende hovedbygning på Sandbjerg Gods, Palæet, blev opført i 1787-1788 af Reventlow-familien, som overtog godset i 1673. I 1929 købte Knud og Ellen Dahl godset, og efter Knud Dahls død skænkede Ellen Dahl, forfatter og søster til Karen Blixen, godset til Aarhus Universitet. I dag er godset ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond og anvendes til både konferencer, møder og hotelvirksomhed.

 

I skoven blev det endelige slag i 1864-krig indledt. Efter slaget på Dybbøl Banke den 18. april lå de prøjsiske soldater i Sottrup Storskov og ventede på udfaldet af fredsforhandlingerne. Da de gik i hårdknude, satte prøjserne både i vandet sejlede over sundet for at gå til angreb på de danske soldater på Als. Der var gravet slisker i skrænten til bådene, og de kan stadig ses flere steder i skoven, ligesom der er spor efter udgravede kanonstillinger.

 

Om området

Der er masser at udforske på selve godset og i de omkringliggende naturomgivelser. Gå for eksempel en tur i skoven ved Sandbjerg Gods, hvor Nydamstien går igennem. Turen går langs Alssund, hvor bøgetræerne vokser helt ned til kysten og læner sig ud over vandet, mens sejlskibene om sommeren glider stille forbi. Her er der rige naturoplevelser, og flere steder på turen vil I møde historiens vingesus med spor fra krigen mod prøjserne i 1864. I passerer også Nydam Mose, hvor den berømte Nydambåd er fundet. Turen er så afvekslende, at de syv kilometer flyver forbi. Der er heller ikke langt til Gendarmstiens begyndelse fra Sandbjerg Gods, hvis I har mod på flere naturskønne gåture og vil opleve sjældne planter og dyr.

 

Det er også absolut anbefalelsesværdigt at besøge Historiecenter Dybbøl Banke, hvor I kan blive endnu klogere på krigen i 1864. I forlængelse heraf kan I lægge vejen forbi historiske Dybbøl Mølle, hvor der er indrettet museum om møllens historie. Husk også at besøge Frøslevlejren, som blev bygget som tysk interneringslejr under Anden Verdenskrig, og som ligger uden for Padborg mod syd. Fra Frøslevlejrens Museum er der heller ikke langt til grænsen, hvor I er tæt på både de fristende grænsebutikker og Flensborg by. 

 

Vil I besøge Sønderborg, ligger den charmerende by blot 8 km fra Sandbjerg Gods og frister bl.a. med en god gågade og Borgen Shopping Center. I kan også blive klogere på den sønderjyske historie og kulturarv på det smukke Sønderborg Slot, som huser et spændende museum med udstillinger fra næsten 800 års historie, og trænger I til et maritimt indspark, er byens havn absolut et besøg værd. Når I skal tanke op på energi og hvile benene, er der god mulighed for at finde et godt spisested i den fine havneby.

 

Af andre seværdigheder kan nævnes Danfoss Universe Science Park, hvor I kan lege jer til viden om både naturvidenskab og teknologi i en spændende oplevelsespark for både børn og voksne. Derudover er der kun 35 minutter til grænsen, hvor der kan grænseshoppes eller besøges f.eks. Flensborgs hyggelige gågade.

 

 

kort-sweetdeal_640-nyt.jpg

Ophold på Sandbjerg Gods

Her finder du os

Sweetdeal
Gammel Kongevej 60,16
1850 Frederiksberg C

Tlf: +45 82 82 00 04
kundeservice@sweetdeal.dk
CVR nr: 40066284

Om Sweetdeal

Tilbudsmail