Togrejse til Krakow og Poznan
NYHED: Tag på et 7-dages togeventyr i et af Europas bedste toglande inkl. 5 hotelovernatninger. Rejs fra DK i aug.-okt.
At rejse med tog i Polen er en rigtig god oplevelse. Jernbanenettet er velorganiseret, og togene er komfortable med gode faciliteter.
På denne rundrejse kommer I bogstaveligt talt sovende gennem Europa, for udrejsen er nemlig med nattog fra Danmark. Fremme i Krakow har I god tid til at udforske Polens næststørste by, hvor især den gamle bydel med den historiske middelalderplads er en oplevelse for sig.
Sidenhen venter nogle skønne dage i Polens første hovedstad, Poznan, som er en hjørnesten i landets historie. Byen rummer mere end 130.000 universitetsstuderende, så selvom byen er gammel, så er det bestemt ikke en by, der sover.
Særligt for denne rejse:
- Fantastisk kombinationsrejse til de to fantastiske kulturbyer Krakow og Poznan
- Inkl. både togtransport, hotelovernatninger og rig mulighed for oplevelser
- Det er muligt at starte rejsen fra alle danske togstationer med gratis tilslutningstog
Rejsen inkluderer:
- Tog fra Danmark* til Krakow
- Tog fra Krakow til Poznan
- Tog fra Poznan til Danmark
- Pladsreservationer på alle toge, hvor reservation er muligt
- 1 overnatning på nattog (Danmark-Berlin) i 6-personers sovekupé
- 3 overnatninger i Krakow på 3-stjernet hotel
- 2 overnatninger i Poznan på 3-stjernet hotel
- Morgenmad på hotellerne
Vælg mellem følgende afrejsedatoer:
København:
- Den 26. august 2024 (mandag - søndag)
Sweetdealpris 5.998 kr. - Den 16. september 2024 (mandag - søndag)
Sweetdealpris 6.498 kr. - Den 24. september 2024 (tirsdag - mandag)
Sweetdealpris 6.498 kr. - Den 14. oktober 2024 (mandag - søndag) - efterårsferien
Sweetdealpris 6.498 kr.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse/kupé.
*Rejs fra jeres foretrukne togstation
Det er muligt at starte rejsen fra alle danske togstationer med gratis tilslutningstog (på afrejse- og hjemrejsedagen). På udrejsen er Høje Taastrup eneste påstigningssted, da toget kører nonstop til Berlin. På hjemrejsen vil det være muligt at stige af toget på alle ankomststationer mellem Hamburg og København. Det er gæstens ansvar at være fremme i Høje Taastrup til rettidig afgangstid.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Ruby Rejser.
- Enkeltværelsestillæg: 1.500 kr.
- Tillæg for togkupé til 5 personer: 90 kr.
- Tillæg for togkupé til 4 personer: 225 kr.
- Tillæg for togkupé til 3 personer: 450 kr.
- Tillæg for togkupé til 2 personer: 900 kr.
- Tillæg for togkupé til 1 person: 2.250 kr.
Ikke inkluderet i prisen:
Afregnes direkte med Ruby Rejser.
- Obligatorisk reservationsgebyr på 98 kr. pr. person
Se rejsetider længere nede.
Dagsprogram
Dag 1: Nattog mod Tyskland
Sidst på aftenen stiger I på nattoget i Høje Taastrup. Der er gratis tilslutning fra alle danske togstationer. I indkvarteres i 6-personers liggekupéer med mulighed for at opgradere til sovekupé for færre personer. I kan nu falde i søvn til togets vuggende bevægelser, mens I kører gennem Danmark og Nordtyskland.
Dag 2: Berlin til Krakow
Om morgenen triller toget ind på Berlins Hovedbanegård. I Berlin har I en pause på et par timer, hvor I kan snuse lidt til byen – bl.a. ligger Rigsdalsbygningen og Brandenburger Tor i gåafstand fra stationen. I stiger dernæst ombord på toget mod Krakow, som fører jer gennem det tidligere Østtyskland og ind i Polen. Først på aftenen er I fremme i Krakow, hvor I indkvarteres på et centralt beliggende hotel i tre nætter.
Dag 3-4: Krakows mange seværdigheder
De næste to dage har I god tid til at opleve Polens førende kulturby. I den jødiske bydel Kazimierz kan I lære mere om de grusomheder de polske jøder gennemgik under 2. Verdenskrig. Kazimierz er i dag et charmerende bymiljø med gallerier, fortovscaféer og butikker med håndværk. Man skal heller ikke snyde sig selv for en spadseretur på Kongevejen eller et besøg i Hala Targowa – Krakow største marked med alt fra antikviteter og smykker til lokale specialiteter og frisk frugt. Endelig er Wawel-slottet, hvor den polske kongefamilie boede i 400 år, et besøg værd.
Dag 5: Krakow til Poznan
Det er tid til at tage afsked med Krakow. I stiger på toget, der kører direkte til Poznan, hvor I er fremme om eftermiddagen. Turen tager ca. 5 timer og går gennem både landsbyer og større byer, bl.a. historiske Wrocław, som ofte omtales som Polens Venedig. Fremme i Poznan indkvarteres i på et centralt beliggende hotel i to nætter.
Dag 6: Polens lille perle, Poznan
Poznan er en by, som med garanti vil overraske de fleste. Her ligger arkitektoniske bygningsværker i romersk- og art nouveau-stil side om side med hypermoderne bygninger fra det 21. århundrede. Byens ældste kvarter, Ostrow Tumski, er hjem for den store katedral, som er en af de vigtigste helligdomme i Polen. På hovedpladsen Stary Rynek finder man renæssancerådhuset, som man ikke må snyde sig selv for at besøge – især når klokken slår 12, for da kommer to gedebukke frem i rådhusets tårn og støder sammen 12 gange til stor glæde for de mange mennesker, der hver dag samles på pladsen. Melder shoppetrangen sig, kan man besøge Stary Browar, et butiksmekka indrettet i et gammelt bryggeri, som tidligere er blevet udnævnt som verdens bedste shoppingcenter. Om aftenen kan det anbefales at nyde en god middag i den gamle bydel, hvor der er stemning og liv alle ugens 7 dage.
Dag 7: Farvel til Polen
Efter morgenmaden er det tid til at sige farvel til Polen. I stiger på toget og sætter kursen mod Danmark. Via Berlin og Hamburg er I midt på aftenen atter retur i København. Det er muligt at stige af toget tidligere end København og fortsætte med regionalt tog til jeres foretrukne togstation (på hjemrejsedagen).
Hotellerne
Vienna House Easy by Wyndham Krakow
Godt hotel beliggende kun ca. halvanden kilometer fra Krakows Hovedbanegård og Krakows gamle bydel. Hotellet råder bl.a. over restaurant, fitnesscenter og en hyggelig lobbybar. Værelser er alle udstyret med bad, toilet, hårtørrer, safetybox, aircondition, tv og gratis wi-fi. Hver morgen serveres der en dejlig morgenbuffet.
Hotel NH Poznan
Fint hotel beliggende under en kilometer fra Poznans togstation og kun et stenkast fra den gamle bydel. Hotellet råder bl.a. over restaurant, fitnesscenter, wellnessområde og en hyggelig bar. Værelser er alle udstyret med bad, toilet, hårtørrer, safetybox, aircondition, tv og gratis wi-fi. Hver morgen serveres der en dejlig morgenbuffet.
Der tages forbehold for ændringer til hoteller af samme standard og beliggenhed.
At rejse med nattog
Turen fra Danmark til Berlin foregår med det svenske Snälltåget. Toget er af ældre dato, men velfungerende og med god service ombord. Kupéerne er udstyret med i alt 6 senge (2 x 3-sengskøjer). Man kan tilkøbe tomsenge, så man kan få kupéen til privat brug. Toiletter forefindes på gangen i alle togvogne. At rejse med nattog er en sjov og hyggelig oplevelse, som dog ikke må sammenlignes med komforten at bo på hotel.
Togtider
Dag 1 - 2:
- Afgang Høje Taastrup kl. 23.21
Ankomst Berlin kl. 08.47 (+1) - Afgang Berlin kl. 10.52
Ankomst Krakow kl. 18.09
Dag 5:
- Afgang Krakow kl. 09.21
Ankomst Poznan kl. 14.26
Dag 7:
- Afgang Poznan kl. 09.31
Ankomst Berlin kl. 12.06 - Afgang Berlin kl. 12.38
Ankomst Hamburg kl. 15.06 - Afgang Hamburg kl. 16.55
Ankomst København kl. 21.34
Der tages forbehold for ændringer af rejsetiderne.
Om Ruby Rejser
Ruby Rejser har i over et halvt århundrede været synonym med kvalitetsrejser, der appellerer til eventyrlystne og kultursøgende gæster. Fra deres base i Aarhus har de specialiseret sig i at skabe uforglemmelige rejseoplevelser, der spænder bredt, og som taler til enhver smag: Fra magiske nordlysrejser, hvor himlens farvespil tager pusten fra en, til idylliske cykelkrydstogter, hvor man kan opleve Europas skjulte perler fra en unik vinkel.
Hos Ruby Rejser er kvalitet, service og fællesskab i centrum. Rejsebureauet er drevet af en dyb tro på, at rejser beriger livet og bringer mennesker tættere sammen, og de sætter en ære i at levere velorganiserede og indholdsfulde rejser, hvor alt fra det første informationsmøde til hjemkomsten er nøje planlagt for at sikre en bekymringsfri og mindeværdig oplevelse.
Ruby Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 0206.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.