Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Krydstogt via Panamakanalen

17-dages krydstogt fra den amerikanske vestkyst til østkysten og 2 overnatninger i Los Angeles. Rejs fra CPH i jan.

Krydstogt via Panamakanalen

17-dages krydstogt fra den amerikanske vestkyst til østkysten og 2 overnatninger i Los Angeles. Rejs fra CPH i jan.

At sejle gennem Panamakanalen står højt på ønskesedlen hos rigtig mange krydstogtentusiaster, og nu har I chancen!

 

En fantastisk ”sørejse” venter, når I sejler fra den amerikanske vestkyst og ned gennem Panamakanalen med den amerikanske østkyst som slutrejsemål – en 19 dages rejse med fantastiske oplevelser.

 

Særligt for dette krydstogt:

  • Oplev ingeniørernes mesterværk, Panamakanalen
  • Inkl. 2 overnatninger i livlige Los Angeles
  • Tilkøb All Inclusive, wi-fi og andre fordele for bare 2.625 kr.

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Los Angeles og Miami – København 
  • 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Standard catering på flyet – ekskl. drikkevarer
  • 2 overnatninger på hotel i Los Angeles før krydstogtet
  • 16 overnatninger ombord på Norwegian Joy i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord
  • Drikkevarer til morgenmaden
  • Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool
  • Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
  • Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater

 

Afrejse den 3. januar 2025:

  • Indvendig kahyt, IB, ca. 13 m2, dæk 8-11
    Sweetdealpris 22.990 kr.
  • Balkonkahyt, BB, ca. 17 m2, dæk 10-11
    Sweetdealpris 30.990 kr. 

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos Sweetdeal betaler du kun et depositum på 9.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 125 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 125 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i prisen

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr på 20 $ pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra eller på skibet
  • Indrejsetilladelse til USA (ESTA) – koster ca. 21 $
  • Transfers i Miami og Los Angeles
  • Forplejning og evt. resort fee på hotellet
  • Udflugter
  • Forsikringer

 

Rejseplan

Untitled-1.jpg

 

3. januar: Fly til Los Angeles. Checkin på hotel
4. januar: Los Angeles
5. januar: Checkin på skibet senest 14:00. 16:00 afgang Los Angeles
6. januar: På havet
7. januar: 11:00 – 19:00 Cabo San Lucas, Mexico*
8. januar: 12:00 – 21:00 Puerto Vallarta, Mexico
9. januar: På havet
10. januar: 09:00 – 18:00 Acapulco, Mexico
11. januar: På havet
12. januar: 07:00 – 17:00 Puerto Quetzal, Guatemala
13. januar: På havet
14. januar: 18:00 ankomst Panama City
15. januar: 22:00 afgang Panama City
16. januar: Transit gennem Panama-kanalen
17. januar: 10:00 – 18:00 Cartagena, Colombia
18. januar: På havet
19. januar: 07:00 – 17:00 George Town, Caymanøerne*
20. januar: På havet
21. januar: 07:00 ankomst Miami. Hjemrejse
22. januar: Hjemkomst til Danmark

 

*skibet ligger for anker her, og landgang foregår med mindre tenderbåde.

 

Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.

 

Transport 

Fly til og fra København er inkluderet i rejsen.

 

Flytider - udrejse den 3. januar 2025:

  • Afgang København kl. 09.00
    Ankomst München kl. 10.40
  • Afgang München kl. 12.00
    Ankomst Los Angeles kl. 15.15

 

Flytider - hjemrejse den 21. januar 2025:

  • Afgang Miami kl. 18.45
    Ankomst München kl. 10.10 (+1)
  • Afgang München kl. 11.05
    Ankomst København kl. 12.45

 

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem til afrejse.

 

Transport i Miami og Los Angeles er ikke inkluderet. Vi anbefaler enten taxi, Uber eller lignende service, som fungerer upåklageligt i USA.

 

Norwegian Cruise Line tilbyder forskellige udflugter i Miami, som slutter i lufthavnen. Disse kan tilkøbes inden afrejse eller ombord, så længe der er plads.

 

Rejsebeskrivelse

I flyver fra København til Los Angeles, hvor I starter med to overnatninger på hotel centralt i byen, så I kan nå at opleve Englenes By, der byder på næsten alt mellem himmel og jord. Gå på filmstjernejagt i Hollywood, lad jer overvælde og underholde på Ocean Front Walk - der nærmest er som en ”menneske zoo” og et omrejsende tivoli blandet sammen – få et kulturelt og naturskønt indspark i Huntington - hvor I finder både et omfangsrigt bibliotek, spændende gallerier og smukke botaniske haver – eller shop løs i Chinatown. Mulighederne er stort set uendelige.

 

Den 5. januar går I ombord på Norwegian Cruise Lines’ imponerende skib, Norwegian Joy og tages med på en spektakulær sejlads. Skibet er jeres hjem de næste 17 dage, hvor I besøger mange spændende lande og kulturer og selvfølgelig passerer gennem den imponerende Panamakanal, som forbinder Stillehavet og Atlanterhavet. Den 80 km lange, menneskeskabte kanal har 12 sluser og blev færdigbygget i 1914. Den 16. januar får I en oplevelse for livet, når I det meste af dagen har udsigt til dette ingeniør-mesterværk, mens det passeres.

 

Sejladsens første dag tilbringes på havet, hvilket giver det perfekte udgangspunkt for at lære Norwegian Joy at kende og benytte mange af hendes faciliteter. Herefter bliver første anløb i Cabo San Lucas, der ligger på sydspidsen af Baja California-halvøen og er en legeplads for de rige og berømte. For enden af halvøen ligger El Arco - en port, der er naturligt skabt i klipperne, og hvorigennem I kan kigge ud over det uendelige hav. Disse klipper er et populært postkortmotiv og kan kun nås med båd eller vandtaxa. I havet ud for Cabo San Lucas ses også gråhvaler og pukkelhvaler, hvorfor en hvalsafari er en populær aktivitet her. Forlader I kysten med de tillokkende strande, støder I på et støvet ørkenlandskab med store, gamle kaktusser, der leder tankerne hen på Lucky Luke.

 

Med palmedækkede bjerge i baggrunden kan I slappe af på Puerto Vallartas flotte strand, gå en tur ind til byen langs strandpromenaden eller besøge de traditionelle, lokale markeder. Byens symbol er Vor Frue af Guadalupe kirken, hvis tårn prydes af en skulpturel kongekrone, der glitrer i sollyset. Området omkring Puerto Vallarta er særligt kendt for sin produktion af tequila, så det er oplagt at forsøge sig med en smagning af denne mexicanske spiritus og samtidig blive klogere på dens historie og anvendelighed. En time i selskab med delfiner, hvor I kan svømme sammen, er også en drøm, der kan udleves her.

 

Norwegian Joy er nu nået til Acapulco, der er en af de ældste og mest velkendte feriedestinationer på Mexicos Stillehavskyst og som sådan er beriget med skønne strande til en slapperdag. Lidt sightseeing kan bringe jer forbi det ikoniske Hotel Los Flamingos, der var et tilflugtssted for mange af Hollywoods store navne i 1940’erne og 1950’erne og i en årrække endda ejet af en gruppe kendte skuespillere som Cary Grant og John Wayne. Hotellet ligger på Acapulcos højeste klipper og lokker derfor med en fantastisk udsigt, og det er ikke langt herfra, at de berømte ”klippedykkere” springer i vandet fra de 35 m høje klipper.

 

Næste stop er i Guatemala. Her kan I besøge byen Antigua, der blev grundlagt af de spanske conquistadors i starten af det 16. århundrede og i dag er spækket med kolonisternes smukke arkitektur og er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Spadser rundt i de smalle, brostensbelagte gader og lad jer betage af den store katedral, det centrale torv og spændene museer. Før spanierne koloniserede Guatemala, var det bl.a. hjemland for Mayaindianerne, og deres gamle, lokale hovedstad, Iximche, er indenfor rækkevidde. Se resterne er deres tempelkompleks og hør mere om bygningsværket og Mayaernes traditioner og særlige kalender. Området benyttes stadig af Mayaerne, så det er ikke utænkeligt, at I kan blive vidner til udførelsen af ægte Mayaritualer. Guatemala er også rigt på smuk natur, og I får bl.a. muligheden for at glide tværs hen over den frodige regnskov med farvestrålende papegøjer i en zipline eller besøge en kaffeplantage og lære mere om det sorte guld.

 

I nærmer jer selve Panama-kanalen, men først lægges der til i Panama City. Byen blev grundlagt i 1519 og er dermed den by etableret af europæere på Stillehavskysten, der har været fast beboet i længst tid. Dens gamle bydel, Casco Viejo, rummer mange gamle og interessante bygningsværker og en skøn, tilbagelænet atmosfære. Kaffeaficionados bør beskue det lokale liv fra en lille café med en kop Geisha kaffe i hånden – noget af verdens dyreste kaffe. I kan også besøge Embera indianerne i deres landsby efter en kanotur, hvorpå I kan være heldige at hilse på tukaner, aber og dovendyr.

 

Kalenderen skriver nu den 16. januar, og I skal nu transporteres gennem Panama-kanalen til Det Caribiske Hav. Det tager 8-10 timer at tilbagelægge de 80 km, og næste formiddag er i fremme i Cartagena i Colombia. Dette er en moderne og travl by, men dens gamle bydel - der er omkranset af, hvad mange mener, er en af verdens mest imponerende bymure – har en helt anden tilbagelænet atmosfære. Her finder I en labyrint af små snævre, brostensbelagte gader, balkoner begroet med bougainvillea og store kirker, hvis tårne kaster skygger over de hyggelige små torve.

 

Norwegian Joy fortsætter nu til Caymanøerne, der frister med toldfrihed, så I kan gå shop amok, hvis I lyster. Udover at dase på fantastiske strande kan I også besøge ”Rokke-byen”, hvor I kan gå og svømme rundt blandt kæmpe rokker – en unik oplevelse sammen med disse fredelige fisk. Øen har også en naturpark, hvor I kan komme i nærkontakt med havskildpadder og se fodring af hajer. Er I interesserede i specielle biler, bør I lægge vejen forbi Cayman Motor Museum, der bl.a. udstiller den originale Batmobil fra den gamle tv-serie.

 

Efter en sidste dag på havet, hvor alle indtryk kan falde på plads, ankommer I til Miami i Florida, som er endestationen for jeres krydstogt. Det er her muligt at tilkøbe en udflugt, som slutter i lufthavnen, hvorfra I flyver hjem til Danmark med minder for livet i bagagen.

 

Hotel i Los Angeles

I bliver indkvarteret i 2 nætter på et godt 4* hotel i downtown Los Angeles. I får gode værelser med eget badeværelse. Opholdet er uden forplejning. 

 

Skibet 

Gør jer klar til en ekstraordinær oplevelse ombord på Norwegian Joy. Navnet betyder direkte oversat "glæde", og det er lige præcis, hvad I vil opleve, når I sejler med hende. Skibet er skræddersyet til at være spektakulært og introducerer den revolutionerende observationslounge - et harmonisk miljø i skibets front med sofagrupper og divaner, bar og buffet. Herfra kan I nyde fantastiske øjeblikke på især havdagene. 

 

Norwegian Cruise Line har Free Dining, så I kan spise, når I har lyst, og udvalget af restauranter er stort. Rejs til nye steder med velkendte favoritter og unikke tilføjelser fra hele verden i Food Republic, eller forkæl jer selv med de bedste kødudskæringer serveret med de lækreste trøffelfritter drysset med parmesan på det amerikanske steakhouse Cagney's. Med 14 spisesteder har Norwegian Joy noget for enhver smag.

 

I finder 16 barer og lounges på Norwegian Joy, så en farverig cocktail eller en iskold fadøl er aldrig langt væk. Nogle er all round-barer, mens andre har et tema og specialiserer sig i f.eks. vin eller mojitos. Har I tilkøbt Free at Sea-fordelspakken - kan denne bruges i samtlige barer, hvor de fleste fristelser er inkluderet.

 

Ombord på Norwegian Joy kommer I aldrig til at kede jer! Her er førsteklasses underholdning og masser af aktiviteter at fornøje sig med. Gå i det imponerende teater og se en ægte Broadway-musical med alt hvad dertil hører af sang og dans. Artisterne er topprofessionelle og leverer en uforglemmelig oplevelse! Deltag også i skibets temafester - hver aften sker der noget nyt - med alt fra linedance til latinorytmer og silent disco.

 

Norwegian Joy blev søsat i 2017 og har netop fået en lille ansigtsløftning både i kahytterne og flere af fællesarealerne. Hun er 330 meter lang og har plads til ca. 3.800 passagerer.

 

Mad og drikke

Inklusive i prisen er helpension, så alle måltider kan indtages ombord. I har free dining og bestemmer dermed selv jeres spisetid, og hver dag har I flere forskellige buffet- og a la carte restauranter at vælge imellem. Maden er udsøgt og smukt serveret, og I kan spise 24 timer i døgnet. 

 

På skibet findes desuden flere specialrestauranter såsom et steakhouse, en fransk bistro og en japansk restaurant, hvor der kan bestilles bord efter ønske, og her betaler I ekstra for maden.

 

Free at Sea tillægspakke

For bare 2.625 kr. kan I opgradere jeres krydstogt med disse fire formidable fordele.

 

  • Premium drikkepakke. Et bredt udvalg af soft drinks, juice, fad- og flaskeøl, vin pr. glas, likører, spiritus, drinks og cocktails i samtlige restauranter, barer og lounges ombord. Gælder døgnet rundt.
  • Middage i specialrestauranter. Få 2-3 middage i specialrestauranterne uden at skulle betale ekstra. Antallet afhænger af kahytsvalg: Indvendig kahyt giver 2 middage, mens balkonkahyt giver 3 middage. 
  • Internetpakke. 600 minutters forbrug af wi-fi pr. kahyt.
  • Udflugtspakke. Ved køb af udflugter ombord, får I 50$ rabat pr. kahyt pr. udflugt

 

Free at Sea tilkøbes direkte hos Øster Lindet ved indløsning af værdibeviset.

 

Udflugter

Ved alle anløb findes et flot udvalg af udflugter, som I kan tilkøbes direkte hos rederiet hjemmefra eller ombord. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. I kan se en foreløbig liste over udflugter ved de forskellige anløb her. Der tages forbehold for, at programmet kan ændre sig, og at ikke alle nævnte udflugter vil være tilgængelige.

 

I kan også vælge at gå i land på egen hånd og købe hos nogle af de lokale udbydere eller klare jer på egen hånd og nyde de lokale oplevelser.

 

Visum og rejsedokumenter

På rejsen skal I medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

Indrejse til USA kræver en indrejsetilladelse (ESTA). Den søges online og koster ca. 21 $ – se mere på udenrigsministeriets hjemmeside her.

 

Vigtig information

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data er korrekte. Ca. 7-10 dage før afrejse modtager et afrejsebrev med praktisk information samt billetter og voucher til fly og hotel. Der skal foretages online checkin hos rederiet for at få selve krydstogtsbilletten. Øster Lindet er behjælpelig med brugsanvisning hertil. Opdages fejl på nogle af dokumenterne, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

 

Du sejler med et internationalt krydstogtskib, og det officielle skibssprog er engelsk.

 

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, flyselskabet, hotellets reception eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

 

Den danske sygesikring dækker INTET på rejser udenfor Europa, og det må derfor kraftigt anbefales, at der tegnes en rejseforsikring for ”Hele verden”. Samtidig anbefales også tegning af en afbestillingsforsikring, som sikrer dig ved akut opstået sygdom, som forhindrer deltagelse på rejsen. Forsikringer kan tilkøbes hos eget forsikringsselskab eller særligt rejseforsikringsselskab.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. Den oplyste normalpris i dette tilbud er baseret på rederiets officielle normalpris ikke at sammenligne med dagspris tillagt Øster Lindets pris for ekstraydelser som fly og hotel. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

 

Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

 

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Krydstogt gennem Panamakanalen

Her finder du os

Sweetdeal
Gammel Kongevej 60,16
1850 Frederiksberg C

Tlf: +45 82 82 00 04
kundeservice@sweetdeal.dk
CVR nr: 40066284

Om Sweetdeal

Tilbudsmail