Julekoncert i Vor Frelsers Kirke
Oplev Danmarks største og ældste mandskor til julekoncert med Studenter-Sangforeningen den 18. dec. Begrænset antal!
Kom og oplev Danmarks største og ældste mandskor, når de synger klassiske og nyere sange om julen og vinteren. Traditionen tro kan du nu sikre dig din billet, når Studenter-Sangforeningen synger julen ind i de fantastiske rammer, som Vor Frelsers Kirke tilbyder.
Du kan godt glæde dig til at komme i julestemning med de skønne sangere, der synger de glade julemelodier, som du helt sikkert kan synge med på. Til denne julekoncert er både tonerne og omgivelserne i Vor Frelsers Kirke lige i skabet - for den musikalske kvalitet går koret aldrig på kompromis med.
Denne gang dirigeres de skønne sangere af den nye chefdirigent Sigrid Damsager, der i efteråret tiltrådte med over 20 års erfaring som dirigent og korleder. Koncerten giver liv til nogle af de smukkeste jule- og vintermelodier, som desuden får en helt særlig klang i kirkerummene.
Du får:
- Billet til Julekoncert med Studenter-Sangforeningen i Vor Frelsers Kirke mandag den 18. december 2023 kl. 20.00
Sweetdealpris 125 kr.
Om Studenter-Sangforeningen
Studenter-Sangforeningen blev stiftet i 1839 og har i over 150 år haft tilknytning til bl.a. Kongehuset, Københavns Universitet og mange danske kirker, hvor mandskoret er det faste musikalske indslag ved talrige arrangementer.
Sangforeningen er i dag et af Nordens ældste kor og er godt på vej mod sit 200-års jubilæum i fineste form. den gode sangform holdes ved lige ved at være et af de mest koncertaktive kor i Danmark. Nogle år er Studenter-Sangforeningen med til op mod 50 engagementer i årets løb.