Krydstogt til USA og Canada
8-dages krydstogt til Canada og New England med helpension. Inkl. fly og 3 overnatninger i New York. Rejs fra CPH i sep.
Ombord på det flotte krydstogtskib Norwegian Breakaway tages I med på en smuk og medrivende rejse langs den amerikanske nordøstkyst til de yderste provinser af Canada.
Lad jer betage af de flotte efterårsfarver i New England, hvor USA's historie begyndte. Beundr de barske kyster, når bølgerne slår ind over de rå klipper. Spejd efter majestætiske hvaler på det åbne hav. Bliv fortryllet af en fængende musical på Broadway og shop løs på 5th Avenue. Alt sammen på én og samme rejse!
Særligt for dette krydstogt:
- Inkl. 3 hotelovernatninger på Manhattan inden krydstogtet
- Oplev bl.a. fascinerende Bay of Fundy, der har sit helt eget økosystem
- Tilkøb All Inclusive og meget mere med Free at Sea fordelspakken for bare 1.500 kr.
Rejsen inkluderer:
- Fly København – New York t/r
- 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
- 3 overnatninger på hotel på Manhattan
- 7 overnatninger på Norwegian Breakaway i den valgte kahytskategori
- Helpension ombord
- Drikkevarer til morgenmaden
- Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool
- Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
- Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater
Afrejse den 5. september 2024:
- Indvendig kahyt, IB, ca. 13 m2, dæk 10-11
Sweetdealpris 13.990 kr. - Udvendig kahyt, OB, ca. 15 m2, dæk 5
Sweetdealpris 15.990 kr. - Balkonkahyt, BB, ca. 16 m2, dæk 10-11
Sweetdealpris 17.990 kr.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Bestilling og betaling
Ved bestilling hos Sweetdeal betaler du kun et depositum på 6.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 125 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 125 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
Ikke inkluderet i prisen
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
- Obligatorisk servicegebyr på 20 $ pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra eller på skibet
- Transfers i New York
- Forplejning på hotellet i New York
- Evt. resort fee, som betales direkte til hotellet
- Udflugter
- Forsikringer
Rejseplan
5. september: Fly til New York. Checkin på hotel
6.-7. september: New York
8. september: Checkin på skibet senest 15:30. 17:30 afgang New York
9. september: 06:00 – 15:00 Newport
10. september: 10:00 – 19:00 Portland
11. september: 08:00 – 17:00 Bar Harbor
12. september: 08:00 – 16:00 Saint John
13. september: 10:00 – 20:00 Halifax
14. september: På havet
15. september: 07:00 ankomst New York. Hjemrejse
16. september: Hjemkomst til Danmark.
Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.
Transport
Rejsen inkluderer fly fra København til New York t/r.
Ombord på flyet er mad inkluderet. Transfers i New York City er ikke inkluderet.
Flytider:
Udrejse den 5. september 2024:
- Afgang København kl. 19.20
Ankomst New York 22.00
Hjemrejse den 15. september 2024:
- Afgang New York kl. 23.55
Ankomst København kl. 13.45 +1
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.
I lander i JFK Lufthavn. Herfra kan I tage en taxi til Manhattan for ca. 70 USD. Alternativt kan I benytte AirTrain til Jamaica Station, hvorfra I fortsætter med Subway ind til Manhattan. Prisen for dette er ca. 15 USD pr. person.
Rejsebeskrivelse
I flyver fra København til New York - byen der aldrig sover. Her har I tre overnatninger centralt på Manhattan, så I får mulighed for at opleve nogle af de mange seværdigheder såsom Frihedsgudinden og Elis Island, Times Square og Central Park. Der er tid til både sightseeing, shopping og en teaterforestilling – I bestemmer helt selv.
På rejsens fjerde dag går I ombord på det fantastiske krydstogtskib Norwegian Breakaway, der bliver jeres flydende hotel den kommende uge. Her er både noget for de aktive og for dem, der bare gerne vil nyde livet.
New England er fællesbetegnelsen for de seks amerikanske stater Connecticut, Maine, Massachusetts, New Hampshire, Rhode Island og Vermont. Navnet skyldes, at det var her den engelske opdagelsesrejsende, John Smith, gik i land og påbegyndte koloniseringen. Området er derfor gennemsyret af en fascinerende historie og krydrer dette med smuk natur med træer, hvis blade her i september begynder at skifte farve, så skovene fremstår som en regnbue i grønne, gule, orange og røde nuancer.
I har i alt tre anløb i New England – ét i Rhode Island og to i Maine i det nordøstlige hjørne af USA. Allerede tidligt morgenen efter afgang fra New York ankommer skibet til Newport, Rhode Island. Byen blev grundlagt i 1639 af en religiøs gruppe, som forlod sekulære Boston for at kunne praktisere deres tro. Takket være tilgangen til havet tjente de gode penge på handel med bl.a. stearinlys, fisk, rom og sølv, men byen gik glip af den industrielle revolution, der fulgte efter uafhængighedskrigen, og derfor faldt interessen for byen. I slutningen af 1800-tallet blev Newport på grund af sin nu afslappede atmosfære en populær sommerferiedestination for velhavende forretningsmænd, som byggede storslåede sommerresidenser til familien. Flere af disse var i Vanderbilt-familiens eje og kan i dag besøges. Det gælder f.eks. den herskabelige Renæssance-villa, The Breakers, og det overdådige Marble House, hvis ydre er beklædt med marmor. Blandt andre seværdigheder i og omkring Newport kan nævnes Redwood Library, der er USA’s ældste offentlige biblioteksbygning og rummer over 160.000 bøger, samt Norman Fuglereservat, hvor fugleinteresserede flokkes for at se spætter, hejrer, høge og svaner.
Det først stop i Maine bliver i statens tidligere hovedstad, Portland, hvis kendetegn er det ikoniske, hvide fyrtårn – det mest fotograferede af sin slags i hele USA – smukt beliggende på de dramatiske klippeformationer, som bølgerne slår ind over. Victoria Mansion, der ligger i byens centrum, beundres for sin arkitektur og sit originale interiør, der giver et ekstraordinært indblik i et amerikansk 1800-tals hjem. Et mere kuriøst museum – og det eneste af sin slags i verden – er byens kryptozoologi-museum, der er dedikeret til studiet af ukendte og sagnomspundne dyr. Blandt andet udstilles, hvad der påstås at være hårprøver fra den afskyelige snemand, mens der berettes om legendariske havmonstre og andre bæster.
Bar Harbor er en hyggelig lille by på kanten af den naturskønne Acadia Nationalpark, der indbyder til gåture med et smukt og afvekslende plante- og dyreliv. Parken rummer også Cadillac Mountain - det højeste bjerg på den amerikanske østkyst. Besøg også ”Tordenhullet”, der giver et tordenbrag, når bølgerne slår ind over klipperne og tvinger luft og vand ud. Bar Harbors victorianske bydel var engang hjem for rige og berømte familier som Rockefeller og Vanderbilt, og i dag ses stadig flere af deres overdådige palæer langs hovedgaden. På det lokale akvarium er der fokus på hummere, som findes i hobetal i havet ved Maine og er en særlige delikatesse, som staten er kendt for. I kan se babyhummere og høre om, hvordan livet er som hummerfisker.
Norwegian Breakaway fortsætter nu sin sejlads og kommer til Canadas ældste bosættelse, Saint John i provinsen New Brunswick. Denne hyggelige og charmerende by byder bl.a. på et stort marked og Fort Howe, der er et gammelt engelsk fort bygget under den amerikanske revolution. Den helt store attraktion her er dog Fundy-bugten, som byen ligger i. Intet andet sted på jorden er forskellen mellem ebbe og flod større. To gange dagligt strømmer 100 mia. tons vand ind og ud af bugten – det svarer til alt det vand, der flyder gennem Jordens floder på et døgn! Bugten har sit helt eget økosystem og er hjem for 8 hvalarter og utallige delfiner, fisk, sæler og havfugle. I kan se det hele fra oven, hvis I tør begive jer ud på byens Skywalk, hvor I går på en glasbro 35 m over vandet.
Efter dette fascinerende naturfænomen bliver det sidste reelle anløb i Halifax i den canadiske provins Nova Scotia. Byen var tidligere en af de største engelske militære bastioner i Nordamerika, og har en lang maritim historie. Bygningerne langs havet er smukt restaureret og indbyder til en gåtur langs kysten. I kan også tage til den lille charmerende landsby Peggy’s Cove eller besøge Halifax maritime museum, der huser verdens største samling af Titanic genstande.
På vejen tilbage til New York tilbringer I en dag på havet, så alle de storslåede indtryk kan nå at falde på plads, inden I skal rejse hjem til Danmark efter halvanden uge fyldt med meget afvekslende oplevelser.
Hotel i New York
I bliver indkvarteret 3 nætter før krydstogtet på et godt hotel (min. 3*) på Manhattan få kilometer fra krydstogtsterminalen. I får gode værelser med eget badeværelse. Opholdet er uden forplejning. Resort fee, som betales direkte til hotellet, kan forekomme.
Skibet
Gør jer klar til en vidunderlig rejse med Norwegian Breakaway. Skibet vil imponere jer med The Waterfront – en udendørs promenade – hvor I kan nyde den fantastiske udsigt, mens I nyder et godt måltid eller en drink. Skibet har masser af lækre spisesteder, hyggelige og festlige barer og lounges, et skønt spa-område og sprudlende kasino. Så kom ombord, og nyd livet med fantastisk velsmagende mad, festlige cocktails og underholdning i verdensklasse. Samtidig er der også sjov i store mængder for børn i alle aldre. Norwegian Breakaway er en ekstra destination på jeres krydstogt!
Norwegian Cruise Line har Free Dining, så I kan spise, når I har lyst, og udvalget af restauranter er stort. Sip jeres yndlingscocktail, mens I vælger udskæring på Angus-kvæget på det amerikanske steakhouse Cagney's, og få fine franske fornemmelser på Le Bistro, mens lækker, hjemmelavet pasta serveres på den rustikke La Cucina. Norwegian Breakaway har kulinarisk noget for enhver smag.
I finder mere end 10 barer og lounges på Norwegian Breakaway, så en farverig cocktail eller en iskold fadøl er aldrig langt væk. Nogle er all round-barer, mens andre har et tema og specialiserer sig i f.eks. whisky. Har I tilkøbt Free at Sea-fordelspakken kan denne bruges i samtlige barer, hvor de fleste fristelser er inkluderet.
Ombord på Norwegian Breakaway kommer I aldrig til at kede jer! Her er førsteklasses underholdning og masser af aktiviteter at fornøje sig med. Gå i det imponerende teater, og oplev flere forrygende shows med musik og dans i flere stilarter. Eller oplev verdens bedste rock'n'roll piano-duel i Howl at the Moon, hvor de talentfulde musikere duellerer mod hinanden og spiller kendte numre fra de seneste 5 årtier - fra Billy Joel klassikere til moderne Lady Gaga popsange. Og det er tilladt at synge med.
Norwegian Breakaway blev søsat i 2013 og gennemgik en omfattende renovering i 2020. Hun er 326 meter lang og har plads til ca. 4.000 passagerer.
Mad og drikke
Inklusive i prisen er helpension, så alle måltider kan indtages ombord. I har free dining og bestemmer dermed selv jeres spisetid, og hver dag har I flere forskellige buffet- og a la carte restauranter at vælge mellem. Maden er udsøgt og smukt serveret, og I kan spise 24 timer i døgnet.
På skibet findes desuden flere specialrestauranter såsom et steakhouse, en fransk bistro og en brasiliansk restaurant, hvor der kan bestilles bord efter ønske, og her betaler I ekstra for maden.
Free at Sea fordelspakke
I kan opgradere jeres krydstogt med disse fire formidable fordele. Pakken koster 1.500 kr. pr. person.
- Premium drikkepakke. Et bredt udvalg af soft drinks, juice, fad- og flaskeøl, vin pr. glas, likører, spiritus, drinks og cocktails i samtlige restauranter, barer og lounges ombord. Gælder døgnet rundt.
- Middage i specialrestauranter. Få 1-2 middage i specialrestauranterne uden at skulle betale ekstra. Antallet afhænger af kahytsvalg: Indvendig og udvendig kahyt giver 1 middag, mens balkonkahyt giver 2 middage.
- Internetpakke. 300 minutters forbrug af wi-fi pr. kahyt.
- Udflugtspakke. Ved køb af udflugter ombord, får I 50$ rabat pr. kahyt pr. anløb.
Free at Sea tilkøbes direkte hos Øster Lindet ved indløsning af værdibeviset.
Udflugter
Ved alle anløb findes et flot udvalg af udflugter, som I kan tilkøbe direkte hos rederiet hjemmefra eller ombord. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. I kan også vælge at gå i land på egen hånd og købe hos nogle af de lokale udbydere eller klare jer på egen hånd og nyde de lokale oplevelser.
Særlige forhold på dette tilbud
Vi må på dette krydstogt fra New York til New England og Canada med Norwegian Breakaway tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.
Forsikringer
Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.
Visum, forsikringer og rejsedokumenter
På rejsen skal du medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
Indrejse til USA kræver en indrejsetilladelse (ESTA). Den søges online og koster ca. 21 $ – se mere på udenrigsministeriets hjemmeside her.
Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom samt en rejseforsikring, der min. dækker sygdom og hjemtransport for HELE VERDEN. Den danske sygesikring dækker intet.
Det er den rejsendes eget ansvar at have alle rejsedokumenter på plads.
Vigtig information
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data er korrekte. Ca. 7-10 dage før afrejse modtager et afrejsebrev med praktisk information samt billetter og voucher til fly og hotel. Der skal foretages online checkin hos rederiet for at få selve krydstogtsbilletten. Øster Lindet er behjælpelig med brugsanvisning hertil. Opdages fejl på nogle af dokumenterne, skal Øster Lindet straks kontaktes.
Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.
Du sejler med et internationalt krydstogtskib, og det officielle skibssprog er engelsk.
Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, flyselskabet, hotellets reception eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.
Vi anbefaler, at der tegnes en rejseforsikring, som dækker dig, mens du er ude at rejse. Samtidig anbefales også tegning af en afbestillingsforsikring, som sikrer dig ved akut opstået sygdom, som forhindrer deltagelse på rejsen. Forsikringer kan tilkøbes hos eget forsikringsselskab eller særligt rejseforsikringsselskab.
BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.
Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.
Om Øster Lindet
Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.
Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.