

























Udløber om 0 dage og 00:00:00

Hotel Emeralda er et moderne boutiquehotel, hvor den mindre størrelse skaber en mere personlig og nærværende oplevelse end på de større kædehoteller. Indretningen er stilren og indbydende med varme nuancer, moderne møbler og fine detaljer som stemningsfuld belysning og naturmaterialer - herunder onyx-sten, som giver et eksklusivt præg.
Atmosfæren er hyggelig og afslappet med en næsten hjemlig følelse, og den rolige beliggenhed i et boligområde bidrager til en behagelig og uforstyrret stemning. Hotellet er ikke et klassisk luksusresort, men et charmerende og komfortabelt sted med fokus på personlig service og god kvalitet.
Gå en tur på Skanderbeg-pladsen, se den smukke Et’hem Bey-moské, og tag en tur op i Dajti-bjergene med kabelbanen for panoramaudsigt over byen. Besøg Bunk’Art – et museum i en tidligere atombunker – og slut dagen med en drink i det trendy Blloku-kvarter, hvor den tidligere partitop boede, og hvor man i dag finder byens bedste restauranter og barer.
Tirana er også et godt udgangspunkt for at opleve mere af Albanien – fx kystbyen Durres med sandstrande og fiskerestauranter, eller den UNESCO-beskyttede by Berat med sine hvide huse og gamle fæstning.
Albanerne er kendt for deres gæstfrihed og venlighed over for besøgende, og turister fortæller ofte om den varme modtagelse, de får fra lokalbefolkningen. Derudover er Albanien mindre udforsket sammenlignet med andre europæiske destinationer, og der er derfor mulighed for mange autentiske oplevelser, hvor der ikke er en overflod af turister.
Albanien er hjemsted for mange historiske steder og arkitektoniske skatte, lige fra gamle romerske ruiner til osmanniske bygninger og velbevarede middelalderlige byer som Berat og Gjirokastër. Kystlinjen langs Adriaterhavet og Det Ioniske Hav indbyder desuden med uberørte strande, krystalklart vand og et væld af charmerende kystbyer. Det er et fantastisk sted at slappe af og nyde solen.
Den albanske mad er en skøn blanding af middelhavssmag og balkansk tradition, og vi kan varmt anbefale at prøve nogle af de lokale retter og specialiteter for at få en smagsoplevelse af landets kultur.
Sidst min ikke mindst er Albanien generelt et prisvenligt rejsemål sammenlignet med mange andre steder i Europa. Det betyder, at I kan opleve en rig kultur, lækker mad og smukke steder uden at sprænge rejsebudgettet.
Der flyves med Wizzair fra Malmø og Norwegian fra København
Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
Vi har i mere end 10 år haft et tæt samarbejde med Vindrose Rejser, hvor vi i årenes løb har sendt mange danskere ud på uforglemmelige rejser. Vindrose Rejser bestræber sig altid på, at være mere end en bookingcentral. De giver gerne gode råd med på rejsen og er aldrig mere end et telefonopkald væk.
Som navnet "Vindrose" lægger op til, så viser Vindrose Rejser vejen til den perfekte ferie. I mere end 40 år har de sendt gæster rundt i hele verden - lige fra Gdansk til Guadeloupe. De ved, at din næste ferie skal være bedre end den foregående, og at livet er for kort til dårlige rejser. Derfor har de har altid fokus på at skabe de bedste rammer. Det gælder både en forlænget weekend til Hamborg og en vinrejse til Toscana.
Læs også Vindrose Rejsers bedømmelser på Trustpilot.
Vindrose Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2864.
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.