Søg
Menu
Fra
2.998 kr.
pr. person
+ gebyr på 20 kr.

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Sverige og Finland med Ruby Rejser
Det får duBeskrivelseBetingelser

Stockholm og Turku

4-dages rundrejse med tog til Stockholm og cruise til Turku inkl. middage m.m. Rejs i jan.-nov.
logo-rejsebureau-ruby-NY

Tag med på en unik rundrejse, hvor I i et roligt tempo oplever nogle af Østersøens flotte byer. I rejser med tog til Stockholm, og efter et dejligt ophold i den svenske hovedstad, går turen videre med minicruise til Finlands ældste og mest historiske by, Turku.

Eventyret starter allerede, når I sætter jer til rette i det behagelige togsæde. I rejser gennem Skåne og Sydsveriges flotte landskaber til Stockholm, hvor I har god tid til at udforske byen, der strækker sig over 14 øer forbundet med 54 broer. Efter nogle dejlige dage i Stockholm, går turen til Turku, hvor I ankommer med en flot krydstogtsfærge, som sejler på Østersøen.

Særligt for denne rejse:

  • Fantastisk kombinationsrejse til to af Nordens spændende byer 
  • Inkl. både togtransport, minicruise, hotelovernatning, middage og rig mulighed for oplevelser 
  • Stockholm og Turku byder på et væld af seværdigheder og aktiviteter, fx historiske steder som Gamle Stan i Stockholm til Turku Slot, som stammer fra det 13. århundrede og har spillet en central rolle i Finlands historie

Rejsen inkluderer:

  • Tog fra København – Stockholm (skift i Malmø)
  • Pladsreservationer Malmø-Stockholm t/r
  • 1 overnatning i Stockholm  
  • Morgenmad på hotel i Stockholm
  • 2 overnatninger i indvendig B-kahyt på minicruise fra Stockholm - Turku t/r
  • Morgenmad begge dage på minicruise
  • Aftensbuffet inkl. drikkevarer begge aftener på minicruise

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse/kahyt.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Ruby Rejser.

  • Tillæg ved opgradering til udvendig A-kahyt: 250 kr. pr. person
  • Tillæg ved opgradering til enkeltværelse/indvendig B-kahyt: 550 kr. pr. person
  • Tillæg ved opgradering til enkeltværelse/udvendig A-kahyt: 800 kr. pr. person
  • Senere hjemrejse: 100 kr. pr. person

Ikke inkluderet i prisen

Afregnes direkte med Ruby Rejser.

  • Obligatorisk reservationsgebyr på 98 kr. pr. person

 

Se rejsetider længere nede.

Dagsprogram

Dag 1: København-Stockholm

Fra morgenstunden stiger I ombord på toget til Stockholm (skift i Malmø) fra København. Over middag triller toget ind på centralstationen i Stockholm. Her bliver I bliver indkvarteret på Thon Partner Hotel Kungsbroen, eller tilsvarende tæt på centralstationen, og kan bruge resten af eftermiddagen og aftenen på at udforske den svenske hovedstad. Fælles for mange af hotellerne i centrum er, at værelser ikke er de største – til gengæld er placeringen perfekt i forhold til togstationen og Stockholms centrum.

I toget mellem Malmø og Stockholm kan der bestilles bord i restaurantvognen til kl. 12.30 eller nærmest ledige tid. Bordreservation bestilles ved Ruby Rejser samtidig med rejsen og betinger køb af mad og/eller drikkevarer i restaurantvognen. Rejser man 1-2 personer, skal man være opmærksom på, at bordet deles med andre rejsende.

Dag 2: Stockholm og minicruise

Efter morgenmad på hotellet kan I fortsætte eventyrene i Stockholm. Byen har et veludviklet og effektivt offentligt transportsystem med både metro (tunnelbana), busser, sporvogne og færger, der gør det nemt at komme rundt i byen. I kan således besøge alle seværdighederne, såsom Gamle Stan, Abba-museet og Vasamuseet på rekordtid og bevæge jer rundt i Stockholm ligesom de lokale. 

Om aftenen kan I tage lokalbus 76 eller metro til færgeterminalen og gå ombord på færgen til Turku. I bliver indkvarteret i en indvendig kahyt med mulighed for at opgradere til en udvendig kahyt. Nu er der mulighed for at nyde skibets mange faciliteter og tilbud, så som taxfreebutikker, temabarer og sauna.

Dag 3: Turku

Skibet sejler igennem den imponerende finske skærgård bestående af over 20.000 øer og lægger derefter til land i løbet af formiddagen. Nu kan I se frem til at nyde en dag i Turku.

På vej ind mod byen, bør et af de første stop være Turku Slot, som stammer fra det 13. århundrede og har spillet en central rolle i Finlands historie. Slottet er fyldt med spændende udstillinger om Finlands middelalderlige fortid og fungerer som et museum. Fra slottet er der en fantastisk udsigt over den smukke Aura-flod, som løber gennem byen.

Historisk set er Turku en vigtig by i Finlands udvikling. Den var landets første hovedstad, før Helsinki overtog rollen i 1812. Byen har også en lang tradition som et kulturelt og handelsmæssigt centrum, og det er stadig tydeligt i dag, hvor I kan opleve den livlige atmosfære med både moderne og historiske elementer, som for eksempel domkirken fra år 1300.

Byen er bygget på syv høje og med mange parker og oaser, hvor lokale og turister kan slappe af. Et besøg på Turkus madmarked er et must for enhver, der elsker god mad. Markedshallen er fyldt med lokale delikatesser, frisk fisk, bagværk og traditionelle finske retter. I kan smage på lækre finske pølser, friskfanget fisk, og nyde lokale oste og syltetøj. Det er også et godt sted at finde håndlavede produkter og souvenirs. Atmosfæren på markedet er livlig, og det er et perfekt sted at opleve Turkus kulinariske traditioner.

Om aftenen går I igen ombord på krydstogtsfærgen og kan nyde endnu en hyggelig aften ombord med aftensmad og skibets faciliteter.

Dag 4: Stockholm – København

Fra morgenstunden kan I nyde en flot indsejling gennem skærgården til Stockholm forbi småøer og holme. Efter ankomst til Stockholm er der god tid til tage tilbage til centralstationen, hvor hjemrejsen starter ved 9-tiden. 

Ønsker I ekstra tid til et sidste museumsbesøg, shopping tur eller en god frokost, før I tager toget tilbage til København om eftermiddagen, er det muligt med senere hjemrejse mod tillæg på 100 kr. pr. person. Vælger I senere hjemrejse, har Ruby Rejser en aftale med Thon Partner Hotel Kungsbroen om bagageopbevaring på hotellet mod et gebyr på 50 SEK pr. kuffert. Inkluderet i prisen er en voucher på 50 SEK til hotellets restaurant og bar.

I toget mellem Stockholm og Malmø kan der bestilles bord i restaurantvognen til kl. 12.30 (17.30 ved senere hjemrejse) eller nærmest ledige tid. Bordreservation bestilles ved Ruby Rejser samtidig med rejsen og betinger køb af mad og/eller drikkevarer i restaurantvognen.

Skib og kahytter

I kommer til at sejle med M/S Baltic Princess.

Ombord på Tallink Siljas flotte skib kommer I hurtig i god stemning. Skibet har flere restauranter og hyggelige caféer. Om aftenen kan I finde tonen i baren, og musikken byder på alt fra glade dansebands til pop og natklub-musik. I har også mulighed for at tage med til et underholdningsshow. 

Shopping er en naturlig del af rejsen, og I kan finde et godt udvalg af kosmetik, gaver, nye trends og design til gode priser. Har I brug for afslapning, kan I forkæle jer selv med en spa-behandling som opladning til storbyferien. Ombord kan I indkvarteres i enten en indvendig eller en udvendig kahyt.

Indvendige kahytter: Kahytter uden vindue med plads til 1-4 personer. Kahytterne er udstyrede med garderobe, separate senge, bruser og wc.

Udvendige kahytter: Kahytter med vindue med plads til 1-4 personer. Kahytterne er udstyrede med garderobe, separate senge, bruser og wc.

Indkvartering i Stockholm

På det moderne Thon Partner Hotel kan I nyde afslapning i hyggelige omgivelser og central beliggenhed i Stockholm med både restaurant og fitness i samme bygning.

Thon Partner Hotel Kungsbron er et centralt beliggende hotel i Stockholm, hvor I kan slappe af i behagelige omgivelser - det perfekte ophold til moderne rejsende. Beliggende i kort afstand til bus- og togstation og Stockholm centrum. I finder både restaurant, bar og lounge, morgenmadsbuffet, snackbar og gratis fitness på hotellet.

Her indkvarteres I i hyggelige værelser med eget badeværelse, TV, skrivebord og stol, hårtørrer mm. Alle værelser er med vindue, når I rejser med Ruby Rejser.

Rejsetider

Tog:

Udrejse:
  • Afgang København H kl. 07.14
    Ankomst Stockholm C kl. 13.17

Hjemrejse:
  • Afgang Stockholm C kl. 09.05
    Ankomst København H kl. 15.13

Ved senere hjemrejse:
  • Afgang Stockholm C kl. 16.25
    Ankomst København H kl. 22.28

Krydstogt:

Udrejse:
  • Afgang Stockholm kl. 19.00
    Ankomst Turku kl. 10.15 (+1)

Hjemrejse:
  • Afgang Turku kl. 19.30
    Ankomst Stockholm kl. 06.10 (+1)

Der tages forbehold for ændringer af rejsetiderne. De endelige afrejsetider modtages ca. 10 dage før afrejse.

Om Ruby Rejser 

Ruby Rejser har i over et halvt århundrede været synonym med kvalitetsrejser, der appellerer til eventyrlystne og kultursøgende gæster. Fra deres base i Aarhus har de specialiseret sig i at skabe uforglemmelige rejseoplevelser, der spænder bredt, og som taler til enhver smag: Fra magiske nordlysrejser, hvor himlens farvespil tager pusten fra en, til idylliske cykelkrydstogter, hvor man kan opleve Europas skjulte perler fra en unik vinkel.  

Hos Ruby Rejser er kvalitet, service og fællesskab i centrum. Rejsebureauet er drevet af en dyb tro på, at rejser beriger livet og bringer mennesker tættere sammen, og de sætter en ære i at levere velorganiserede og indholdsfulde rejser, hvor alt fra det første informationsmøde til hjemkomsten er nøje planlagt for at sikre en bekymringsfri og mindeværdig oplevelse.  

Ruby Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 0206. 

Tryghed på rejsen 

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Når du har modtaget værdibeviset, indløser du det inden for 24 timer ved at sende en mail til ruby@ruby-rejser.dk. Du skal da oplyse følgende: 
    • Hvor du har købt tilbuddet samt de unikke koder fra værdibeviset
    • Fulde navn som i pas
    • Fødselsdato
    • Adresse og telefonnummer
  • Obligatorisk reservationsgebyr på 98 kr. pr. person betales direkte til Ruby Rejser.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse/kahyt.
  • Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.
  • Der tages forbehold for ændringer af rejsetiderne. De endelige afrejsetider modtages ca. 10 dage før afrejse.
  • Ring gerne til Ruby Rejser vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Sweetdeal er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Ruby Rejser.
  • Det er Ruby Rejsers almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://ruby-rejser.dk/rejsebetingelser.
  • Ruby Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 0206.

24solgte