• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (16)
Fra
31.990 kr.
pr. person
+ gebyr på 20 kr.

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Sri Lanka og Maldiverne med Øster Lindet
Det får duBeskrivelseBetingelser

Sri Lanka og Maldiverne

NYHED: 16-dages rundrejse med spiritualitet, dramatisk natur, paradisisk ø-luksus og masser af oplevelser. Rejs fra CPH i nov.-feb.
logo-rejsebureau-osterlindet

Denne helt særlige rejse tager jer fra Sri Lankas spirituelle hjerte og dramatiske natur til Maldivernes absolutte luksus og ø-paradis – en kontrastfyldt oplevelse, hvor tempoet falder i takt med, at I bevæger jer mod det dybblå Indiske Ocean.

I starter med en 9-dages rundrejse på Sri Lanka. Rejsen begynder i Sigiriya, hvor den sagnomspundne løveklippe rejser sig lodret mod himlen over den grønne jungle og vidner om urgamle kongeriger. Herfra fortsætter I til Kandy, øens kulturelle og spirituelle centrum, hvor duften af røgelse og lyden af trommer fylder luften omkring det hellige Tandtempel. Eventyret kulminerer i Ella, hvor tågede bjerge, brusende vandfald og uendelige, lysegrønne teplantager indbyder til dybe indåndinger. Sri Lanka er et land, der vækker sanserne – fra smagen af krydret curry til det rige dyreliv, hvor vilde elefanter krydser jeres vej, og hvor tiden i de gamle templer synes at stå helt stille.

Derefter venter et sceneskifte af de helt store. En kort flyvetur bringer jer til Maldiverne, hvor det er som at lande midt i et levende postkort med koraløer og turkisblåt hav. Her sætter I tempoet ned. Dagene kan tilbringes med det bløde sand mellem tæerne eller med svalende svømmeture og snorkling blandt farverige fisk og havskildpadder i det krystalklare vand. Når mørket falder på, kan I nyde en drink i solnedgangen, mens himlen males i varme nuancer over det uendelige ocean.

Særligt for denne rejse: 

  • Kombinér en oplevelsesrig rundrejse på Sri Lanka med fire dages afslapning og ø-luksus på Maldiverne
  • Oplev Sri Lankas største højdepunkter med masser af inkluderede udflugter
  • Komplet rejsepakke med fly, hotelovernatninger, flere måltider og transfers inkluderet

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København til Colombo
  • Fly fra Colombo til Male
  • Fly fra Male til København
  • 20 kg bagage og håndbagage på alle fly
  • Transfer fra lufthavne til hoteller t/r og mellem hotellerne
  • Speedbådstransfer fra Male Lufthavn til hotel-atol på Maldiverne t/r
  • 9 overnatninger på 3-4* hoteller på rundrejse i Sri Lanka
  • 4 overnatninger på 4* hotel på Maldiverne
  • Morgenmad på alle hoteller på Sri Lanka
  • Helpension på Maldiverne
  • Udflugter i henhold til program:
    • Løveklippen
    • Krydderihaven i Matale 
    • Kandy city Tour 
    • River Rafting 
    • Scenisk togtur og teplantager 
    • Nine Arches Bridge
    • Diyaluma Waterfall og Buduruwagala Tempel


Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos Sweetdeal betales kun et depositum på 12.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at der tegnes en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Mængderabat

Hvis I rejser 4 personer sammen på samme ordre (og bor på 2 værelser), tilbyder Øster Lindet 1.000 kr. i rabat pr. person.

Tillæg og tilkøb

  • Enkeltværelsestillæg: 11.500 kr. (kun muligt ved mindst 2 tilmeldte på afgangen)
  • Opgradering til All Inclusive på 4* Eri Maldives på Maldiverne: 1.950 kr. pr. person
  • Opgradering til Beach Pavillion værelse på 4* Sun Siyam Olhuvelli med helpension på Maldiverne: 
    • Den 16. november 2026: 1.400 kr. pr. person
    • Den 25. januar 2027: 2.500 kr. pr. person
    • Den 22. februar 2027: 2.000 kr. pr. person
  • Opgradering til Beach Villa hos 5* Joy Island med All Inclusive på Maldiverne:
    • Den 16. november 2026: 4.400 kr. pr. person 
    • Den 25. januar 2027: 7.500 kr. pr. person 
    • Den 22. februar 2027: 7.500 kr. pr. person
  • Tilkøbsudflugter:
    • Rundrejsepakke med 5 udflugter: Landsbyliv + Pidurangala Rock + Polonnaruwa i tuk tuk + Ambuluwawa Tower + Entre Elefant Transit Home: 900 kr. pr. person
    • Jeepsafari til Minneriya National Park med de store elefantflokke: 600 kr. pr. person
    • 3 timers Ravena Club Pool: 850 kr. for 2-4 personer

Se flytider længere nede. 

Dagsprogram

Dag 1

Afrejse fra København. Undervejs vil der blive sørget godt for jer med mad og drikke.

Dag 2

Ved ankomst til Colombo modtages I af vores lokalguide. Herefter er der transfer til Sigiriya - en køretur på ca. 3-4 timer. Resten af dagen og aftenen er fri til at få de første indtryk af byen. 

Området, I bor i, har alt, hvad I kunne drømme om af vild natur, rismarker og autentisk srilankansk landsbyliv. I bor i hjertet af det frodige paradis og med udsigt til den imponerende natur. Her handler det ikke kun om at opleve den verdenskendte Løveklippe, men også om at indsuge den magiske atmosfære, mens I nyder en kølig Ceylon-te eller en lokal Lion-øl. I kan se Løveklippen ude i horisonten fra poolen på hotellet.

Om Sigiriya
Sigiriya er et sted, der skal opleves med dyb ærefrygt. Her skyder en monumental, 200 meter høj granitklippe direkte op af det flade, srilankanske junglelandskab i en kulisse, der med rette er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Områdets puls dikteres af historiens vingesus og en mystisk urkraft, som I finder overalt fra de ældgamle, symmetriske haveanlæg til de tætte, grønne skove, hvor vilde elefanter vandrer frit. Begynd jeres rejse ved foden af den ikoniske Løveklippe, hvor to gigantiske løvepoter af sten vogter trappen mod toppen. Gå turen op ad de stejle klippesider, forbi de smukke, oldgamle fresker af ”Sigiriya-jomfruerne”, indtil I når plateauet og får et overvældende panorama over junglens uendelige, grønne tæppe. Sigiriya er kontrasternes sted, hvor rå natur møder genial, oldtidig ingeniørkunst, og hvor resterne af det royale fæstningspalads vidner om en dramatisk kongelig fortid. 

I forlængelse af Sigiriya-klippen ligger den antikke by Polonnaruwa, der repræsenterer antikken med eventyr og de smukkeste solnedgange. 

Dag 3

Tidlig morgenmad på hotellet. Forude venter en spændende dag med et af Sri Lankas absolutte highlights - klippefortet på Sigiriya Rock. Det kræver en tidlig start for at få den bedste oplevelse. 

Udflugt: Løveklippen (inkluderet i rejsen)
Sigiriya Rock Fortress, ofte omtalt som verdens 8. vidunder, er et oldgammelt palads- og fæstningskompleks med en dramatisk historie. Fæstningen blev bygget i det 5. århundrede af kong Kashyapa, der efter et blodigt opgør i kongefamilien flygtede dertil og gjorde klippen til sit uindtagelige kongesæde. Fæstningen er bygget på toppen af en 200 meter høj, lodret klippesøjle, der rejser sig direkte op af den tætte jungle. På trods af sin voldsomme historie blev Sigiriya senere omdannet til et fredfyldt buddhistisk kloster, inden det i dag er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. 

Turen op til toppen er delt op i flere fængslende etaper. I starter i bunden ved de imponerende, symmetriske vandhaver, inden opstigningen begynder via de stejle klippetrapper. Undervejs passerer I de farverige freskomalerier af himmelske jomfruer, den glatte ”spejlvæg” med inskriptioner, og de gigantiske, løveformede poter i sten. Deraf klippens navn - Sigiriya betyder Løveklippen. På toppen venter ruinerne af det royale palads og en fuldstændig magisk panoramaudsigt over junglen. Udsigten er ubeskrivelig og alle 1.200 trin værd - i roligt tempo tager det en times tid at nå toppen. Undervejs er der masser af pausepladser til smukke ”kodak-moments”. Læs evt. lidt om kong Kashyapas dramatiske liv inden afrejse. Husk gode vandresko.

Herefter er resten af dagen fri. Hvis I har tilkøbt Rundrejsepakken, skal I på endnu en udflugt.

Udflugt: Landsbytur i det autentiske Sri Lanka (en del af Rundrejsepakken, tilkøb)
Efter I er kommet ned fra Løveklippens højder, fortsætter dagen med en fuldstændig kontrastfyldt oplevelse: en traditionel landsbytur i Hiriwadunna-området. Hvor formiddagen stod i kongernes og historiens tegn, handler eftermiddagen om det ægte, uspolerede og landlige srilankanske hverdagsliv i øjenhøjde, omgivet af frodig natur og rismarker. Denne udflugt tager jer helt tæt på lokalbefolkningen og er opdelt i tre unikke dele. Først bliver I guidet på en gåtur gennem de smukke, lysegrønne rismarker, hvor I lærer om landsbyens traditionelle landbrug. Herefter går I ombord i en lokal ”katamaran-båd” for en fredfyldt sejltur hen over et stort, menneskeskabt vandreservoir, hvor I kan nyde stilheden og spotte fuglelivet. Turen slutter af inde i et ægte landsbyhus. Her kommer I i direkte dialog med de lokale beboere og får indblik i deres traditionelle madlavningsmetoder over åben ild. Turen rundes af med en skøn hjemmelavet srilankansk frokost (Rice and Curry) baseret på helt friske, lokale råvarer fra området.

Resten af eftermiddagen er til afslapning ved poolen. Skal det være nemt i aften, så prøv en af restauranterne på hotellet. Har I masser af energi, så tag en tuk-tuk ind til byen (20 minutter, ca. 50 kr. - bestil i receptionen). Her er Little Hut Sigiriya byens bedste med lokal mad og god, rolig musik i baggrunden. Alternativt ligger Siiriya Wew Thawulla gudesmukt ved søen og med udsigt. Vær opmærksom på, at der kun serveres lokal srilankansk mad.

Dag 4

Morgenmad på hotellet, hvorefter dagen er fri. Har I tilkøbt Rundrejsepakken, starter I dagen med et par udflugter.

Udflugt: Pidurangala Rock (en del af Rundrejsepakken, tilkøb)
I skal igen lidt tidligt op og får en picnic-morgenmadspakke med. Ikke langt fra Sigiriya ligger Pidurangala-klippen, som er næsten lige så smuk. I skal på en moderat udfordring. I går gennem antikke tempelområder ad flotte naturstier til toppen. Heroppe belønnes I med den smukkeste udsigt over området - og ikke mindst Løveklippen fra i går. I får ikke bedre billeder af den end fra toppen af Pidurangala. I ser det hele i solopgangens skær, som blot gør det hele endnu mere eventyrligt. Opstigningen tager ca. 35-40 minutter. I er tilbage på hotellet igen i løbet af 2 timer.

Udflugt: Polonnaruwa i tuk-tuk (en del af Rundrejsepakken, tilkøb)
Efter turen til toppen af Pidurangala skifter I over i en tuk-tuk for at udforske den antikke ruinby Polonnaruwa. Byen var Sri Lankas stolte middelalderhovedstad og er i dag optaget på UNESCO's verdensarvsliste. At rulle rundt mellem de oldgamle monumenter i en åben tuk-tuk giver en helt fantastisk frihedsfølelse. Ruinerne er bemærkelsesværdigt velbevarede og spredt ud over et stort, grønt område. Undervejs suser I forbi monumentale kongepaladser, royale badebassiner og historiske templer. Højdepunktet på turen er uden tvivl Gal Viharaya – fire gigantiske Buddha-statuer, der med en utrolig detaljerigdom er hugget direkte ud af én enkelt, enorm granitklippe. Det er en fascinerende kulturoplevelse, hvor I for alvor mærker historiens vingesus.

Udflugt: Jeepsafari i Minneriya National Park, elefanternes paradis (tilkøb)
Eftermiddagsturen går til den vilde natur i Minneriya National Park. Her skifter I til en solid, åben safari-jeep og kører ud i det smukke, srilankanske landskab for at opleve et af Asiens absolut største dyreikoner helt tæt på: den asiatiske elefant. Parken er verdenskendt for sine enorme elefantflokke, der flokkes om det store, centrale vandreservoir. Udover de mange elefanter skal I holde øjnene åbne efter hjorte, vilde aber, krokodiller og et farverigt fugleliv, som lever vildt i det frodige buskads. At sidde i en åben jeep og se de store, majestætiske elefantfamilier med bittesmå unger bade og græsse blot få meter fra jer er en intens og uforglemmelig naturoplevelse, der vil sidde i jer i lang tid. 

Herefter er det sidste rolige aften i junglen.

Dag 5

Morgenmad på hotellet. Herefter er det tid til at sætte kursen mod Kandy - en scenisk køretur på ca. 100 km, og som tager små 3 timer. Landskabet skifter undervejs fra flad jungle til frodige bjerge, mens vejen snor sig opad forbi små, lokale landsbyer og lysegrønne rismarker. En smuk, naturskøn køretur gennem Sri Lankas grønne hjerte i højlandet. Undervejs gør I holdt i en duftende krydderihave ved Matale. Her introduceres I til en fascinerende verden og får indblik i øens eksotiske planter og helbredende urter. Kanel, kardemomme og kakao gror nærmest vildt i dette område. Flere planter bruges også medicinsk, og det får I en spændende introduktion til. 

Vel fremme i Kandy er resten af dagen fri.

Om Kandy
Kandy er Sri Lankas kulturelle hjerte, der skal mærkes med alle sanser. Byen er øens næststørste med 1,3 mio. i distriktet. Byen ligger smukt placeret i de frodige bjerge i en kulisse, der med rette er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Byens puls dikteres af stolte traditioner og en dyb spirituel ro, som I finder overalt fra den centrale, spejlblanke sø til de historiske gader. Byen var det sidste uafhængige kongerige på øen, og den historiske storhed mærkes tydeligt i dag. Det er en fascinerende og stemningsfuld storby, hvor farverige, kaotiske markeder med eksotiske frugter og duftende krydderier ligger side om side med kolonitidsarkitektur og hellige templer. I centrum danner den smukke, menneskeskabte sø en rolig oase, hvor pelikaner og store varaner holder til i vandkanten, mens munke i safrangule sjal skaber en helt særlig, åndelig atmosfære i gadebilledet.

Dag 6

Morgenmad på hotellet. Formiddagen fri, medmindre I har tilkøbt Rundrejsepakken.

Udflugt: Ambuluwawa Tower (en del af Rundrejsepakken, tilkøb)

Efter morgenmaden skal I med tuk-tuk til Ambuluwawa Tower. Det tager en god time at køre til tårnet. Først ad den snoede hovedvej med den friske morgenluft og udsigten til grønne bjerge. Det sidste stykke kæmper tuk-tuk'en sig op ad den ekstremt stejle og smalle bjergvej, der fører helt op til tårnet. En spændende køretur. Herfra har I en 360 graders panoramaudsigt ud over de kendte bjerge, som i folkemunde også kaldes tåge-bjergene. Det ikonisk smukke tårn står som et fredfyldt vartegn. Det er muligt at tilkøbe entré til tårnet og komme yderligere 50 meter op ad den snoede spiraltrappe, som bliver meget smal øverst oppe. Lidt før middag er I tilbage på hotellet og kan slappe af.

Udflugt: Kandy City Tour (inkluderet)
Midt på eftermiddagen er der tid til at opleve Kandy. I ser først byens spirituelle hjerte efterfulgt af byens helt store highlight - den imponerende Kongelige Botaniske Have, Peradeniya, som oprindeligt blev anlagt som lysthave for srilankanske konger. Man taber næsten pusten over naturens proportioner her. Haven er verdensberømt og vil formentlig blæse jer bagover med sin skønhed: Her skal I gå på opdagelse under det gigantiske, 150 år gamle Javanese figentræ, der breder sig som en enorm paraply og dækker et område som en lille katedral. I kan også spadsere langs den ikoniske allé med snorlige rækker af kongepalmer der har vogtet stierne i over hundrede år. Læg også mærke til det imponerende orkidéhus og de tusindvis af vilde flyvende hunde (gigantiske flagermus), der hænger i trætoppene – en kæmpe oplevelse. Først på aftenen ser I Temple of Sacred Tooth Relic, hvor solnedgangen giver det en ekstra dimension af skønhed.

Dag 7

Morgenmad på hotellet. I bor på det hyggelige O2 Villas, hvor I kan vågne op til den smukkeste, tågede morgensol over bjergtoppene og slappe af ved infinity-poolen.

Udflugt: River Rafting (inkluderet)
Efter morgenmaden sættes kursen mod Ella i højlandet. En køretur på ca. 3,5 timer, som dog afbrydes tidligt, da I skal på River Rafting ved Kitugala. Området er Sri Lankas absolutte centrum for adventure og flodsport. Inden afgang får I instruktion i at sejle og ikke mindst om sikkerheden. På turen navigerer I gennem de spændende ”rapids” på den smukke Kelani River. Turen byder på strømfald i klasse 2 og klasse 3. Det betyder, at de er actionfyldte og sjove, men stadig sikre nok til både begyndere og familier. Klassificeringen går fra 1-5. Turen er på 4-5 km og tager små 2 timer. Ombord er typisk 4-6 personer + en rafting guide. Et lille fun fact er, at I på denne tur passerer det sted, hvor ”Broen over River Kwai” blev filmatiseret.

Sidst på dagen er I fremme i hyggelige Ella. Her er resten af dagen og aftenen fri. Og der er basis for meget mere liv og fest end de tidligere steder. I bor tæt nok på byen til at kunne gå (2 km) og langt nok væk til, at I har ro om natten. Det tager ca. 20 minutter at gå eller 6 minutter i en tuk-tuk.

Om Ella
Højt oppe i de srilankanske bjerge, finder man Ella. Selvom byen ligger smukt tilbagetrukket i det svale højland, har den en helt usædvanlig varme over sig – ikke på grund af klimaet, men på grund af den sitrende, magnetiske energi, der præger gaderne. Hvor dagen står i naturens tegn, forvandles Ella efter mørkets frembrud til øens absolutte epicenter for fest og farver. Det er en by med masser af puls, hvor rejsende fra hele verden samles på de hippe caféer, og hvor musikken og de gode vibrationer flyder frit til langt ud på natten. Temperaturen i højlandet ligger på dejlige 25-27 grader om dagen og falder til 15-20 grader om natten.

Omgivelserne inviterer til de vildeste kontraster. Den ene dag befinder I jer dybt inde i den tætte jungle, hvor brusende vandmasser indbyder til vovede spring og naturlige rutsjeture i de skjulte klippepools. Den næste dag står i den ultimative selvforkælelses tegn, hvor I kan strække benene og pleje kroppen i de luksuriøse rammer ved en eksklusiv pool club med udsigt over bjergene. Midt i den pulserende by opleves duften af krydret og spændende mad til tonerne af livemusik rundt i byen. Gå f.eks. en tur op mod den ikoniske bjergkam på Little Adam’s Peak, eller tag det vilde svæv med Flying Ravana zipline, som hører hjemme i området. Et must er gåturen langs togskinnerne ud til det arkitektoniske mesterværk, Nine Arches Bridge, hvor det klassiske togs ankomst vækker ren fotomagi. Toget som I senere på turen selv skal med.

Dag 8

Morgenmad på hotellet. Nyd jeres morgenmad, og så venter en uforglemmelig dag forude. Ella danner rammen om en af verdens mest spektakulære togrejser.

Udflugt: Scenisk togtur og teplantager (inkluderet)
I starter ved togstationen i Ella, hvor I går ombord på det populære tog, som skal føre jer op til Ambewela. Som en nostalgisk tidsmaskine snor toget sig langs de stejle bjergkamme, hvor de lysegrønne te-buske strækker sig så langt øjet rækker, og hvor tågen danser mellem træerne. Turen fører jer endnu højere op i bjergene til ”Little England”, hvor det srilankanske vildnis for en stund skiftes ud med britiske kolonivillaer, friske jordbær og rygende varm te af fineste karat. Togturen formår at kombinere de vildeste naturkræfter og historiske kontraster med en uforlignelig smuk natur. Turen tager omkring 2 timer. Vel fremme oplever I kolonitidsbyen Nuwara Eliya, besøger en teplantage og måske en jordbærplantage. Dagen slutter med en slentretur rundt i den lille højlandsby med det skønne klima. Herefter går turen retur til Ella.

Dag 9

Morgenmad på hotellet.

Udflugt: Nine Arches Bridge (inkluderet)
Formiddagen byder på en lille hyggelig trekkingtur. Der er ca. 2 km at gå hver vej. Gåturen går til den ikoniske Nine Arches Bridge i Ella, et af Sri Lankas mest fotograferede varemærker. I går på en mindre sti gennem landsbyen for at komme frem til det arkitektoniske mesterværk. I går var I selv med toget over den legendariske bro, og i dag får I set, hvor smuk og helt i særklasse den er. 

Tilbage i Ella er resten af dagen fri.

Udflugt: Ravana Pool Club (tilkøb)
Der er mulighed for at forudbestille tid i Ravana Pool Club med en 3-timers pakke, som gælder for 1-4 personer. Den er inkl. entré, samt mad og drikke for 7.000 Rs, håndklæder og pooladgang. Pool Club'en er placeret højt over skyerne, omgivet af frodige bjerge, og inviterer til ren livsnydelse. Slap af i en opvarmet infinity-pool, nyd sprøde DJ-beats under den tropiske sol, og skål i farverige nytårscocktails med udsigt til Little Adam's Peak. Atmosfæren vibrerer af international energi og forventningsfuld glæde. I kan læse mere her: https://www.ravanapoolclub.com.

Dag 10

Det er blevet skiftedag. Efter morgenmaden sætter I kurs mod Colombo. Køreturen er på ca. 4-5 timer, men I laver lidt stop undervejs.

Udflugt: Diyaluma Waterfall og Buduruwagala Tempel (inkluderet)
Ikke langt fra Ella ligger Diyaluma Falls. Det er Sri Lankas næststørste vandfald og absolut et besøg værd. Der bliver mulighed for at bade i de små badesøer, som vandfaldet skaber. Medbring lidt badetøj og et håndklæde. Flere steder kan man rutsje fra et fald til et andet - eller måske springe. Ikke langt derfra gør I også et stop ved det antikke Buduruwagala-tempel. Dette historiske klippetempel er verdensberømt for sine imponerende, udhuggede Buddha-statuer, som daterer sig mere end tusind år tilbage i tiden. Disse er hugget ind i klippevæggen. Stedets absolutte højdepunkt er den monumentale, 15 meter høje stående Buddha-figur, flankeret af flere mindre, detaljerede klippeudskæringer.

Udflugt: Elephant Transit Home (en del af Rundrejsepakken, tilkøb)
Elephant Transit Home er et af Sri Lankas mest hjertevarme og respekterede naturprojekter. Stedet er 100 % etisk og drives af naturstyrelsen. Stedets primære formål er at tage sig af forældreløse, syge eller sårede babyelefanter, der er blevet væk fra deres flokke i den vilde natur (ofte på grund af konflikter mellem mennesker og elefanter). Elefanterne har ingen kontakt med turister overhovedet, og målet er, at de i 5-årsalderen er stærke nok til at klare sig i den vilde natur på egen hånd. Oplevelsen foregår fra en stor overdækket træplatform, hvor man kan følge elefanterne. Højdepunktet er, når portene åbnes til fodringstid og et kaotisk syn af 30-50 legesyge babyelefanter kommer løbende, bumpende og trompeterende i fuld fart, fordi de ved det er tid til mælk. 

Sidst på dagen er I fremme i Colombo, Sri Lankas hovedstad. Har I mere energi, kan I finde et hyggeligt sted at spise. Ellers gælder det om at få en god nattesøvn, inden I skal videre til Maldiverne i morgen.

Dag 11

Morgenmad på hotellet. Transfer til lufthavnen, ca. 3 timer før flyafgang. Flyveturen tager ca. 1,5 timer. Vel fremme i Male Lufthavn på Maldiverne skal I med speedbåd til jeres resort - og det gælder, uanset hvilket resort I har valgt. Sejlturen er smuk og sjov og tager ca. 45 minutter. Vel fremme er der check in - og herefter afslapning og absolut ingen planer. 

Dag 12-14

Nyd jeres ophold på Maldiverne. I har helpension inkluderet og mulighed for at opgradere til All Inclusive (tilkøb).

Dag 15

Ca. 4-5 timer før jeres flyafgang fra Male er der speedbådstransfer fra jeres maldiviske ø-paradis til lufthavnen. 

Dag 16

Hjemme igen.

Hoteller i Sri Lanka

Alle hoteller er hyggelige 3- eller 4-stjernede hoteller, som inkluderer morgenmad. De nævnte hoteller herunder er eksempler, og det kan afvige, såfremt de er udsolgt. Hotellerne er dog altid af mindst samme standard som det bestilte.


Hotel på Maldiverne

Inklusive i prisen er det klassiske, 4-stjernede Eri Maldives, hvor I skal bo i Sky Studio (https://erimaldives.com/). Her bor I på en lille, autentisk Robinson-ø med fokus på snorkling. Stemningen er intim og med en skøn ro. Der er et dejligt poolområde, en restaurant, et par barer og fitness. Værelserne er charmerende i rustik stil.

Det er muligt at opgradere til den store resort-ø med det 4* Sun Siyam Olhuvelli, hvor I skal bo på et Beach Pavillion-værelse (https://www.sunsiyam.com/sun-siyam-olhuveli/). Dette er drømmen om Maldiverne - en stor resort-ø spredt over 3 atoller, som er forbundet med broer. Smuk lagune og masser af faciliteter. Flere poolområder inkl. adults only, mere end 10 restauranter, masser af barer osv. Værelserne er moderne i stilen.

Vil I opgradere til endnu mere luksus, så hedder det 5* Joy Island, hvor opholdet er i en Beach Villa (http://www.joyisland.com/). Opholdet her er med All Inclusive.

Flyinformation

Der flyves med Turkish Airlines, Etihad og Emirates.

Flytider København:

  • Afgang København mellem kl. 10.20-20.30
    Ankomst Colombo mellem kl. 02.50-18.25 (+1)
  • Afgang Male mellem kl. 09.00-22.00
    Ankomst København mellem kl. 06.25-18.50 (+1)

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Visum

Der kræves visum til Sri Lanka (ETA) - se mere på https://eta.gov.lk/slvisa/. Endvidere kræves et gyldigt pas, som gælder i mindst 6 måneder. Prisen ligger på 35-50 USD for et visum.

Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

Betingelser:

  • Straks efter du har modtaget dit værdibevis, skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk for at færdiggøre dit køb. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse navne på alle rejsende som i pas, fødselsdato, pasnr., udøbsdato på pas, hjemmeadresse og telefonnummer samt oplysninger om evt. tilkøb.
  • Ved modtagelse af rejsebevis, skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale billet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. 
  • Ved bestilling hos Sweetdeal betales kun et depositum på 12.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at der tegnes en afbestillingsforsikring v. sygdom.
  • Enkeltværelsestillæg: 11.500 kr. (kun muligt ved mindst 2 tilmeldte på afgangen).
  • Der kræves visum til Sri Lanka (ETA) - se mere på https://eta.gov.lk/slvisa/. Endvidere kræves et gyldigt pas, som gælder i mindst 6 måneder. Prisen ligger på 35-50 USD for et visum.
  • Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.
  • Der tages forbehold for hotelkapacitet og ændringer af flytiderne.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Sweetdeal er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
  • Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
  • Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

2solgte