Søg
Menu
Fra
6.190 kr.
pr. person
+ gebyr på 20 kr.

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Krydstogt med Øster LindetVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Krydstogt til de norske fjorde

Oplev noget af Skandinaviens smukkeste natur og besøg flere norske byer på et 8-dages krydstogt til de norske fjorde. Rejs fra Kbh i jul.-sep.
logo-rejsebureau-osterlindet

Både når sommeren står højest, og når efteråret så småt nærmer sig, viser de norske fjorde sig fra deres mest betagende side. På dette 8-dages krydstogt sejler I fra København mod dramatiske landskaber med stejle fjeldsider, hvor vandfald styrter mod fjordens dyb, og sensommerlyset får både tinder og fjorde til at gløde. De små byer ligger som farverige prikker langs kysten, og ruten fører jer til forskellige norske havne som Stavanger – porten til den berømte Lysefjord – Geiranger med de ikoniske panoramaer og Bergen eller Ålesund, hvor kulørte huse spejler sig i vandet og danner kontrast til det vilde landskab omkring.

Sejladsen gennem fjordene er i sig selv en oplevelse: stejle fjeldsider, brusende vandfald og uendelige panoramaer, der folder sig ud, mens skibet glider stille frem. Undervejs venter også et besøg i Kiel, hvor havnebyen byder på maritim stemning og hyggelige gader. Ombord er der tid til afslapning, gode måltider og hyggelige stunder - en perfekt kontrast til de rå og imponerende landskaber.

På et krydstogt til de norske fjorde, skaber naturens drama og skibets komfort tilsammen en rejse, der bliver husket længe efter, I er vendt hjem.

Særligt for dette krydstogt:

  • Sikr dig allerede nu plads til næste sommer, mens der er kahytter til disse skarpe priser
  • Få naturoplevelser ud over det sædvanlige med anløb i tre norske byer
  • Bo på et fantastisk krydstogtskib med et væld af faciliteter og lækre restauranter og barer ombord

Rejsen inkluderer:

  • 7 overnatninger ombord på Costa Diadema i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant inden for åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos Sweetdeal betaler du kun et depositum på 3.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ikke inkluderet i rejsens pris

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet
  • Udflugter
  • Drikkevarer der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer

Kahytstyper - Kategori 1 og 2

I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Kategori 1 kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt. Køber I Kategori 2, betyder det visse fordele, som er:
  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Kategori 2 de største
  • 24-timers udbringning af roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.

Rejseplaner

Der er 3 forskellige ruter afhængig af afrejsedatoen. På samtlige afgange tages der forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.

Afrejse den 18. juli samt den 1., 8., 15. og 22. august:

Rejsekort12

Dag 1: Check-in på skibet i Nordhavnen senest 16:00. 18:00 afgang København
Dag 2: På havet
Dag 3: 08:30 – 18:30 Hellesylt/Geiranger 
Dag 4: 09:00 – 19:00 Bergen
Dag 5: 09:00 – 19:00 Stavanger
Dag 6: På havet
Dag 7: 08:00 – 19:30 Kiel
Dag 8: 10:00 ankomst København

Afrejse den 25. juli og den 29. august:

Rejsekort2

Dag 1: Check-in på skibet i Nordhavnen senest 16:00. 18:00 afgang København
Dag 2: På havet
Dag 3: 08:30 – 18:30 Hellesylt/Geiranger 
Dag 4: 07:00 – 17:00 Ålesund
Dag 5: 10:00 – 20:00 Stavanger
Dag 6: På havet
Dag 7: 08:00 – 19:30 Kiel
Dag 8: 10:00 ankomst København

Afrejse den 5. september:

Rejsekort3

Dag 1: Check-in på skibet i Nordhavnen senest 16:00. 18:00 afgang København
Dag 2: På havet
Dag 3: 08:30 – 19:30 Hellesylt/Geiranger
Dag 4: 09:00 – 16:00 Olden
Dag 5: 10:00 – 20:00 Stavanger
Dag 6: På havet
Dag 7: 08:00 – 20:00 Kiel
Dag 8: 10:00 ankomst København

Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider på alle afgangene frem mod afrejse.

Rejsebeskrivelse

Skibet stævner ud fra Nordhavnen i København. Ruten varierer fra uge til uge – dog altid med anløb i Stavanger og Kiel. Se nedenfor på den ønskede afrejsedato, hvilke andre norske byer, I skal forkæles med. I løbet af sæsonen besøges disse spændende destinationer altså på skift:

Bergen
Bergen har siden middelalderen været et vigtigt centrum for handel, kultur og søfart. Byens placering mellem havet og syv bjerge giver en dramatisk ramme, og den gamle hanseatiske Bryggen med de farverige træhuse står i dag som et vartegn, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Byen er også tæt knyttet til komponisten Edvard Grieg, hvis hjem Troldhaugen nu fungerer som museum og koncertsted. Bergen summer af liv - fra Fisketorvet til gaderne omkring de gamle træhuse - og samtidig er naturen altid tæt på. En tur med Fløibanen fører jer til fjeldtoppen, hvor udsigten over fjorden er blandt Norges mest ikoniske.

Geiranger
Geiranger er et af Norges mest berømte rejsemål, og det er indsejlingen dertil, der gør oplevelsen unik. Når skibet glider ind gennem fjorden, åbner der sig et eventyrligt landskab med lodrette klippevægge og vandfald som “De Syv Søstre” og “Frieren”. Selve landsbyen er lille, men omgivelserne store: Ørnevejen med sine hårnålesving, udsigtspunkterne over fjorden og en tur til Briksdal-gletsjeren er blandt de oplevelser, der gør Geiranger helt særlig.

Olden
Olden er en lille by inderst i Nordfjord omgivet af stejle fjelde og grønne dale, hvor gårdene ligger spredt langs fjorden. Selve byen er stille og overskuelig med caféer, små butikker og to markante kirker - den gamle, røde trækirke fra 1700-tallet og den hvide kirke, som afløste den i begyndelsen af 1900-tallet. Men det er naturen omkring Olden, der gør stedet til noget særligt. Herfra kan I tage ind i Oldedalen, hvor vejen snor sig forbi brusende elve og vandfald på vej mod Briksdalsbreen, der er en af de mest tilgængelige arme af Jostedalsbreen, Europas største gletsjer.

Stavanger
Stavanger er en moderne olieby, men også en by med stærke historiske spor. Den gamle bydel består af hvide træhuse og brostensbelagte gader, hvor blomsterkasser og stokroser skaber en idyllisk stemning. Byens domkirke og Utstein kloster går tilbage til 1100-tallet, mens Jernaldergården giver indblik i livet i oldtiden. Mange kommer dog hertil for én ting: Preikestolen. Den dramatiske klippeformation hæver sig lodret over Lysefjorden og er et af Norges mest fotograferede naturfænomener.

Ålesund
Ålesund er byen, hvor naturens drama møder menneskets fantasi. Efter storbranden i 1904 blev centrum genopbygget i jugendstil, og tårne, spir og ornamenterede facader giver byen sit særlige udtryk. På Jugendstilcenteret kan I dykke ned i historien, mens udsigten fra Aksla, der nås via 418 trappetrin, åbner sig over byens tage, fjordene og Sunnmørsalperne. En bådtur fører jer enten ud i det barske Atlanterhav eller ind i Hjørundfjordens vildmark. I Atlanterhavsparken kan I samtidig opleve det rige dyreliv fra den norske kyst.

Kiel
På vejen tilbage mod syd lægger skibet til i Kiel, hvor skibsbygning og flådehistorie stadig sætter deres præg. Havnen ligger centralt, og herfra er det let at udforske byen til fods. Efter krigens ødelæggelser er meget genopbygget i moderne arkitektur, men I kan stadig besøge spændende steder som ubådsmuseet og de botaniske haver. Fra Kiel er der også mulighed for at tage på udflugt til Lübeck eller Hamborg, der begge ligger inden for rækkevidde og byder på store kultur- og shoppingoplevelser.

På rejsens 8. og sidste dag lægges der atter til i København. Her kan I nyde jeres morgenmad, inden I forlader skibet. Her står minderne skarpt: de stejle klippesider, der spejler sig i blankt vand, de små byer, hvor historien stadig er nærværende, og de store udsigter fra fjeldtoppe og hårnålesving. Hvert stop har vist sin egen side af Norge - fra Bergens kultur og Stavangers hvide træhuse til Geirangers uendelige udsigt og Ålesunds eventyrlige spir. Sammen danner de et billede af et land, hvor natur og kultur går hånd i hånd og efterlader jer med oplevelser, der varer langt længere end selve sejladsen.

Skibet

I skal sejle med Costa Diadema, der er et af rederiets større skibe med plads til op til 4.500 passagerer. Livet ombord er et kapitel for sig, og her bydes på underholdning for alle i de forskelligt indrettede områder. Bl.a. skal nævnes lækkert uden- og indendørs pool område, flere jacuzzis udendørs og indendørs og kæmpe teater med shows. For de aktive er der joggingbane og et utroligt flot fitnesscenter. Derudover findes der en stor spa- og wellnessafdeling, som man mod betaling kan nyde, og her tilbydes mange forskellige behandlinger.

Om aftenen tilbydes underholdning for enhver smag: Konkurrencer med animationsteamet, forestillinger i skibets imponerende teater, et moderne disko for de unge og musik af forskellig art i flere af de 13 barer/lounges for de voksne. Man kan mod tillæg tage en tur i 4D biografen, forsøge sig i Formel 1 simulatoren eller prøve lykken i det store kasino.

Helpension

Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.

Drikkepakker

Der tilbydes forskellige drikkepakker på disse rejser. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online til en højere pris. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.

MY DRINKS PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 1 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.
Pris: 1.820 kr. (260 kr. pr. dag)

MY DRINKS PLUS PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan afhentes mineralvand i 0,5 liters flasker i en af barerne.
Pris: 2.520 kr. (360 kr. pr. dag)

MY SOFT DRINKS PAKKEN dækker ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.
Pris:
Børn 2-17 år: 910 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 1.260 kr. (180 kr. pr. dag)

Børn i ekstra opredninger

Børn som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 
Fra 18. juli til og med 15. august: 3.290 kr.
Fra 22. august til og med 29. august: 2.590 kr.
Afrejse 5. september: 1.690 kr.

Enekahyt 

Der er et begrænset antal pladser - der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

Tillægspriser for enekahyt:
  • Afgang 11. juli til og med 1. august samt 22. august: 6.500 kr. for indvendig og 8.500 kr. for balkonkahyt
  • Afgang 29. august: 6.000 kr. for indvendig og 8.000 kr. for balkonkahyt
  • Afgang 5. september: 5.500 kr. for indvendig og 7.500 kr. for balkonkahyt

Udflugter

Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

De nuværende udflugtsprogrammer kan ses her:

Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt til de norske fjorde med Costa Diadema tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

Pas og rejsedokumenter

Pas skal medbringes og være gyldigt 6 måneder efter hjemkomsten.

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

Om Øster Lindet 

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.   

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.   

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052. 

Tryghed på rejsen  

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
    • Fulde navn som i pas og fødselsdato
    • Adresse og telefonnummer
  • Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
    • Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
    • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
    • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
  • Ved bestilling hos Sweetdeal betaler du kun et depositum på 3.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Sweetdeal er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
  • Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
  • Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

Vigtig information

Kategori 1-kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt.

 

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

 

Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23. Børn skal være fyldt 6 måneder for at kunne deltage.

 

Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.


Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.


Find dealen på kortet
18solgte