• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (24)
Fra
6.990 kr.
pr. person
+ gebyr på 20 kr.

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Krydstogt med Øster Lindet
Det får duBeskrivelseBetingelser

Krydstogt i Middelhavet

Byt den danske vinter ud med mildere temperaturer på et 8-dages krydstogt inkl. 2 hotelovernatninger i Barcelona. Rejs fra CPH i feb.
logo-rejsebureau-osterlindet

Februar er en ganske særlig tid i Middelhavet. De store sommermenneskemængder er væk, caféerne fyldes igen af lokale, og de historiske bykerner kan opleves i et mere roligt tempo. Det er årstiden, hvor I kan nyde en espresso på en italiensk piazza, slentre gennem smalle middelaldergader, eller gå en tur langs havnepromenaden uden sommervarmen.


På dette krydstogt med Costa Toscana oplever I fem spændende destinationer, hvor italienske piazzaer, sicilianske markeder, sydfranske havne og Mallorcas palmeklædte promenader danner rammen om rejsen. Eventyret rundes af med to overnatninger i hjertet af Barcelona, så I får god tid til at opleve en af Europas mest fascinerende storbyer.


Særligt for dette krydstogt: 

  • Oplev Middelhavets kultur, gastronomi og historie på en årstid, hvor byerne viser deres lokale hverdag
  • Rejsen afsluttes med to hotelovernatninger i skønne Barcelona
  • Sejl med Costa Cruises’ imponerende flagskib, Costa Toscana

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Barcelona t/r
  • 23 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • 7 overnatninger ombord på Costa Toscana i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant inden for åbningstiderne
  • Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • 2 overnatninger på 3* hotel i Barcelona inkl. morgenmad


Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.


Bestilling og betaling

Ved bestilling hos Sweetdeal betaler du kun et depositum på 3.500 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.


Ikke inkluderet i prisen

  • Obligatorisk service charge på €12 pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet 
  • Transfers i Barcelona
  • Lokal turistskat, som betales direkte til hotellet
  • Udflugter
  • Drikkevarer der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer

 

Kahytstyper Kategori 1 og 2

I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Kategori 1 kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt. Køber I Kategori 2, betyder det visse fordele, som er:
  • Bedre beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er er Kategori 2 de største
  • 24-timers udbringning af roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.

 

Se flyinformation længere nede.

Rejseplan

RutekortMiddelhavetToscana

Dag 1: Fly til Barcelona. Check-in på skibet senest 17:00. 19:00 afgang Barcelona
Dag 2: 07:30 – 17:00 Palma de Mallorca, Spanien
Dag 3: På havet
Dag 4: 08:00 – 16:30 Palermo/Sicilien, Italien
Dag 5: 08:30 – 19:00 Civitavecchia/Rom, Italien
Dag 6: 08:30 – 17:30 Savona, Italien
Dag 7: 09:00 – 18:00 Marseille, Frankrig
Dag 8: 09:00 ankomst Barcelona. Check-in på hotel
Dag 9: Barcelona
Dag 10: Hjemrejse.

Der må tages forbehold for ændringer i tider og anløb. 

Transport 

Rejsen inkluderer fly København - Barcelona t/r.

Flytider:
  • Afgang København kl. 08.55
    Ankomst Barcelona kl. 11.45
  • Afgang Barcelona kl. 14.45
    Ankomst København kl. 17.45

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.

Rejsebeskrivelse

I flyver til Barcelona, hvor flotte Costa Toscana ligger og venter på jer. Samme aften lægger hun fra land og tager jer den næste uge med til disse spændende destinationer:

Fra Barcelona sejler Costa Toscana mod nogle af den vestlige del af Middelhavets mest spændende havne. Undervejs venter den afslappede atmosfære på Mallorca, Siciliens farverige hovedstad Palermo, Roms verdensberømte seværdigheder, den italienske riviera omkring Savona og den sydfranske stemning i Marseille. Efter krydstogtet bliver oplevelsen forlænget med to overnatninger i Barcelona, hvor I får tid til både de ikoniske seværdigheder og de hyggelige kvarterer.

Selv midt om vinteren viser Middelhavet sig fra en charmerende side. Mandeltræerne begynder at blomstre flere steder, de første forårstegn melder sig, og lyset over havet har en særlig klarhed, som har inspireret kunstnere gennem generationer. Det gør februar til et oplagt tidspunkt at opleve regionens kultur, historie og gastronomi i et mere afslappet tempo end resten af året.

Palma da Mallorca

Middelhavsliv under svajende palmer
Allerede når skibet lægger til, er det svært ikke at lade blikket falde på den imponerende katedral La Seu, som rejser sig majestætisk over Palmas havnefront. Sammen med de svajende palmer, de elegante boulevarder og det azurblå Middelhav danner den et af øens mest ikoniske postkortmotiver. Fra krydstogthavnen er der kort vej ind til den gamle bydel, hvor smalle brostensgader snor sig mellem gyldne sandstensbygninger, hyggelige gårdhaver og små butikker. Her gemmer sig stemningsfulde pladser, tapasbarer og lokale markeder side om side med historiske paladser, som vidner om Mallorcas lange historie under både romere, maurere og spaniere. La Seu er uden tvivl byens største seværdighed. Den gotiske katedral regnes blandt Spaniens smukkeste og imponerer ikke blot med sin størrelse, men også med de farverige glasmosaikker og de elementer, som Antoni Gaudí senere satte sit præg på. Lige ved siden af ligger kongepaladset Almudaina, der oprindeligt blev opført som maurisk fæstning, men senere blev kongelig residens. Langs den brede havnepromenade Paseo Marítimo og de elegante gader omkring Passeig del Born mærkes Palmas mere moderne side. Her mødes lokale på caféer under skyggefulde træer, mens lystbåde ligger fortøjet få meter væk. Når I besøger byen i februar, kan I desuden være heldige at opleve de blomstrende mandeltræer, som hvert år farver dele af Mallorca i hvide og lyserøde nuancer og markerer de første tegn på forår.

Palermo, Sicilien

Siciliens farverige kulturmosaik
Duften af friskbagt brød, krydderier og modne citrusfrugter følger jer gennem Palermos livlige gader, hvor næsten tre tusind års historie har sat sit præg på byen. Her har fønikere, arabere, normannere og spaniere efterladt spor, som gør Siciliens hovedstad til en af Middelhavets mest fascinerende kulturbyer. Fra havnen er der kun en kort gåtur til den historiske bymidte, hvor brede boulevarder hurtigt afløses af smalle gader, travle markeder og imponerende kirker. Midtpunktet er Quattro Canti, den elegante barokplads hvor fire næsten identiske facader mødes i et harmonisk gadekryds. Herfra er der ikke langt til den imponerende domkirke, hvis arkitektur afspejler de mange kulturer, der gennem århundreder har præget Sicilien. Palermo opleves dog mindst lige så meget med sanserne som gennem seværdighederne. På markederne Ballarò og Capo fylder handlende gaderne med frugt, grøntsager, fisk og lokale specialiteter, mens gadekøkkenerne frister med arancini, panelle og friskbagte cannoli. Det er her, byen viser sin mest autentiske side. Kigger I op undervejs, vil I mange steder se appelsintræer med gyldne frugter langs gader og pladser. Selvom de ser fristende ud, er det som regel bitre pomerans-appelsiner, der dyrkes som prydtræer og senere bruges til marmelader og likører frem for at ende i frugtskålen.

Civitavecchia/Rom

Porten til Den Evige Stad
Kun få steder i verden rummer så mange historiske mesterværker som Rom. Fra Civitavecchia går turen ind til den italienske hovedstad, hvor mere end to tusind års historie møder et levende storbyliv med elegante piazzaer, springvand og hyggelige caféer. Mange vælger at opleve Colosseum, hvor gladiatorer engang kæmpede foran tusindvis af tilskuere, og Forum Romanum, der var centrum for det antikke Rom. Andre søger mod Vatikanstaten, hvor Peterskirken imponerer med sin enorme kuppel, storslåede kunstværker og den berømte Petersplads. Mellem de store seværdigheder gemmer sig nogle af Roms største oplevelser. Piazza Navona summer af liv året rundt, Trevi-fontænen tiltrækker besøgende fra hele verden, og Pantheon står fortsat som et af antikkens bedst bevarede bygningsværker næsten to tusind år efter opførelsen. Selv med en enkelt dag er Rom en oplevelse, der sætter sig fast. Overalt mødes fortid og nutid, og rundt om næsten hvert gadehjørne gemmer sig endnu et torv, endnu et springvand eller endnu en kirke, som fortæller et nyt kapitel af byens lange historie.

Savona

Den italienske rivieras rolige charme
Palmer, brede promenader og farverige facader byder jer velkommen til Savona, hvor livet leves i et roligere tempo end i mange af Italiens større havnebyer. Her er det let at nyde en dag med italiensk caféliv, hyggelige piazzaer og en afslappet spadseretur gennem den historiske bymidte. Fra havnen er der kun få minutters gang til centrum, hvor middelaldergader fører forbi kirker, små specialbutikker og elegante pladser. Byens mest markante vartegn er Priamar-fæstningen, som blev opført af Republikken Genova i 1500-tallet og stadig dominerer havneområdet. Herfra er udsigten over den liguriske kyst særdeles flot. Savona er samtidig et godt udgangspunkt for at opleve den italienske riviera. Mange vælger en udflugt langs kysten til nogle af områdets charmerende badebyer, hvor farverige huse, små lystbådehavne og palmeklædte strandpromenader ligger side om side. Selv i februar mærkes den særlige middelhavsstemning. Lokale mødes over en espresso på torvene, fiskerbådene lægger til med dagens fangst, og duften af friskbagt focaccia breder sig fra de små bagerier i den gamle bydel.


Marseille

Frankrigs ældste storby
Middelhavets ældste storby emmer af liv fra de første fiskerbåde lægger til ved den gamle havn. Marseille blev grundlagt af græske søfarere for mere end 2.600 år siden, og havet har lige siden været omdrejningspunktet for byens historie. Fra krydstogtsterminalen bringer shuttlebus eller taxi jer hurtigt ind til Vieux-Port, hvor caféer, restauranter og lystbåde skaber en livlig atmosfære. Herfra er der kort vej til Le Panier, byens ældste kvarter, hvor smalle gader, farverige facader og små kunstværksteder giver området sin helt særlige charme. Højt over byen troner basilikaen Notre-Dame de la Garde. Herfra åbner udsigten sig over havnen, øerne og det blå Middelhav, og det er let at forstå, hvorfor kirken gennem generationer har været søfolkenes vigtigste vartegn. Marseille er også kendt for sit køkken. Omkring den gamle havn serveres den klassiske bouillabaisse stadig efter stolte traditioner, og på fiskemarkedet sælges dagens fangst direkte fra bådene. Det er en oplevelse, der minder om, at Marseille først og fremmest er en levende havneby, hvor Middelhavet stadig sætter dagsordenen.

Barcelona

Gaudí, gotiske gader og catalansk livsglæde
Når I vender tilbage til Barcelona, flytter I på hotel. To overnatninger i hjertet af Barcelona giver jer mulighed for at opleve byen i jeres eget tempo, og når dagsgæsterne er taget hjem, og aftenen sænker sig over byen, viser den catalanske hovedstad en helt anden og mere lokal side med livlige pladser, hyggelige restauranter og stemningsfulde kvarterer.

Ingen bygning symboliserer Barcelona bedre end Antoni Gaudís enestående Sagrada Família, der fortsat er under opførelse mere end 140 år efter, at byggeriet begyndte. Byens særlige arkitektur fortsætter ved Casa Batlló og La Pedrera, mens Park Güell byder på farverige mosaikker og en flot udsigt over Barcelona. Den gamle bydel indbyder til lange spadsereture gennem smalle middelaldergader, små torve og hyggelige tapasbarer. Langs La Rambla summer gadelivet fra morgen til aften, og på det overdækkede marked La Boqueria frister boderne med alt fra frisk frugt og lokale oste til iberisk skinke og søde specialiteter. Med to overnatninger er der også tid til at opleve nogle af de kvarterer, som mange ellers springer over. El Born lokker med små designbutikker og vinbarer, Barceloneta byder på strandliv og fiskerestauranter, mens Montjuïc belønner jer med udsigter over både byen og Middelhavet. Når mørket falder på, fyldes de mange pladser med lokale, der mødes over tapas og et glas vin. Det er netop i de sene aftentimer, at Barcelona viser den afslappede livsglæde, som har gjort byen til en af Europas mest populære storbydestinationer.

Hotel i Barcelona

I skal bo på 3* hotel centralt i Barcelona. Morgenmad er inkluderet. Lokal turistskat betales direkte til hotellet.

Hotel Barcelona House er et moderne og stilrent hotel med en særdeles central beliggenhed i Barcelonas historiske kvarter, blot få skridt fra den livlige La Rambla. Her bor I midt i det pulserende byliv med kort afstand til det gotiske kvarter, havnefronten og nogle af byens mest stemningsfulde pladser, caféer og tapasbarer. Værelserne er indrettet i et enkelt og moderne design med lyse farver og rene linjer. De tilbyder komfortable senge, aircondition, fladskærms-tv, værdiboks og gratis wi-fi, så I har en behagelig base efter en dag med oplevelser i byen. Hotellet serverer en daglig morgenmadsbuffet i den lyse spisesal, hvor I kan starte dagen roligt, inden Barcelonas mange seværdigheder kalder. Receptionen er døgnåben, og personalet hjælper gerne med tips til restauranter, transport og udflugter i byen.

Der tages forbehold for ændring til tilsvarende hotel.

Skibet 

Costa Toscana er det nyeste og mest moderne skib i Costa Cruises’ flåde. Hun blev taget i brug i 2021 og repræsenterer en ny generation af krydstogtskibe, hvor design, teknologi og bæredygtighed går hånd i hånd. Med plads til omkring 6.500 passagerer hører Costa Toscana til blandt nogle af verdens største krydstogtskibe og er samtidig det første, der sejler på flydende naturgas (LNG), hvilket reducerer udledningen betydeligt sammenlignet med traditionelle brændstoffer.

Livet ombord er inspireret af italiensk livsstil, design og gastronomi, og skibet er indrettet med temaer fra forskellige regioner i Italien. I centrum finder man det imponerende Colosseo-område – et åbent, treetagers samlingspunkt midt på skibet, hvor der dagligt arrangeres shows, musik og underholdning på en stor digital scene.

Pooldækkene er blandt skibets naturlige samlingssteder. Her findes flere swimmingpools, herunder områder med overdækkeligt tag, der kan lukkes i køligere vejr. Rundt omkring ligger desuden flere jacuzzier samt solområder med god plads til afslapning. For de aktive gæster er der fitnesscenter, joggingbane og sportsområde, ligesom der arrangeres forskellige trænings- og danseaktiviteter i løbet af dagen.

Et af skibets mest populære områder er det store Solemio Spa, hvor gæster kan nyde sauna, dampbad, afslapningszoner og et bredt udvalg af wellness- og massagebehandlinger mod betaling.

Om aftenen forvandles Costa Toscana til en livlig underholdningsarena med shows, livemusik og aktiviteter rundt omkring på skibet. Her findes blandt andet teater, kasino, barer og lounges samt forskellige underholdningsområder, hvor stemningen ofte fortsætter langt ud på aftenen.

Skibet er samtidig et paradis for madelskere med et stort udvalg af restauranter, caféer og barer. Her kan man nyde klassiske italienske specialiteter, internationale retter og små gastronomiske oplevelser inspireret af Italiens mange regioner – alt sammen serveret i en afslappet og livlig atmosfære, der er med til at give Costa Toscana sin særlige karakter.

Helpension

Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid.

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst inden for åbningstiden.

Drikkepakker

Der tilbydes forskellige drikkepakker på disse rejser. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online til en højere pris. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.

MY DRINKS PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 2 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.
Pris: 1.820 kr. (260 kr. pr. dag)

MY DRINKS PLUS PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan afhentes 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.
Pris: 2.520 kr. (360 kr. pr. dag)

MY SOFT DRINKS PAKKEN dækker ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.
Pris:
Børn 2-17 år: 910 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 1.260 kr. (180 kr. pr. dag)

Børn og voksne i ekstra opredninger

Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.
Børn u/18 år: 5.490 kr.
Voksen: 5.990 kr.

Enekahyt 

Der er et begrænset antal pladser - der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.
  • Tillæg ved indvendig kahyt: 3.200 kr. 
  • Tillæg ved udvendig kahyt: 3.500 kr. 
  • Tillæg ved balkonkahyt: 3.800 kr.

Udflugter 

Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. På nuværende tidspunkt er udflugtsprogrammet dog ikke offentliggjort.

Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Særlige forhold på dette tilbud 

Vi må på dette krydstogt i det vestlige Middelhav med Costa Toscana tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab. Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

 

Tryghed på rejsen

Når du bestiller en pakkerejse hos os, er du godt beskyttet, hvis noget uventet skulle ske. Hvis der opstår fejl eller mangler, er du omfattet af pakkerejselovens regler, og hvis alvorlige, ekstraordinære forhold som naturkatastrofer, krig eller andre sikkerhedsmæssige hændelser rammer dit rejsemål, kan du have ret til at afbestille uden gebyr. Det betyder, at du ikke står alene, hvis forholdene omkring din rejse ændrer sig markant. Samtidig er din pakkerejse dækket gennem Rejsegarantifonden i tilfælde af rejseudbyderens konkurs.

Betingelser:

  • Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
    • Fulde navn som i pas og fødselsdato
    • Adresse og telefonnummer
  • Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
    • Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
    • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
    • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
  • Ved bestilling hos Sweetdeal betaler du kun et depositum på 3.500 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
  • Obligatorisk service charge på €12 pr. person pr. dag afregnes hjemmefra via Øster Lindet.
  • Lokal turistskat, som betales direkte til hotellet.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Sweetdeal er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
  • Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
  • Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

Vigtig information

Kategori 1-kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt.


Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.


Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.


Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.


Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23. Børn skal være fyldt 6 måneder for at kunne deltage.


Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.

 

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.


2solgte