• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (21)
Fra
10.990 kr.
pr. person
+ gebyr på 20 kr.

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Krydstogt med Øster Lindet
Det får duBeskrivelseBetingelser

Krydstogt i Middelhavet

Oplev Middelhavets magi og spændende sydeuropæiske storbyer på dette 8-dages krydstogt med All inclusive og fly. Rejs fra CPH i sep.-okt.
logo-rejsebureau-osterlindet

Tag med på et sensommerligt krydstogt i Middelhavet, hvor rejsen begynder og afsluttes i Barcelona – en by, hvor catalansk livsglæde, modernistisk arkitektur og havets åbne horisont sætter scenen for eventyret. I sensommerens og det tidlige efterårs gyldne lys folder ruten sig ud langs nogle af Middelhavets mest stemningsfulde og historietunge kyster, hvor gamle handelsbyer, fæstningsværker og kulturlandskaber vidner om årtusinders bevægelser mellem kontinenter. Undervejs møder I havne, hvor historien stadig lever i gaderne – fra Marseilles farverige havneliv og Toscanas bløde bakker til Sardiniens solblegede byer og Siciliens kulturelle smeltedigel. Her smelter arkitektur, gastronomi og lokale traditioner sammen i oplevelser, der rækker langt ud over det, øjet umiddelbart ser. 

September og oktober tilfører rejsen en særlig kvalitet. Luften er lun, lyset blødere, og byerne mere rolige. Det er tiden, hvor Middelhavet føles mere eftertænksomt end hektisk, og hvor der skabes plads til at opleve detaljerne: stemningerne på havnepromenaderne, duften af salt og kaffe, lyden af liv i smalle gyder. En rejse, hvor kultur, historie og middelhavets underspillede elegance smelter sammen i én sammenhængende fortælling.

Særligt for dette krydstogt:

  • Premium All Inclusive ombord på skibet
  • Oplev Middelhavets kulturelle spændvidde, fra Marseilles levende havneliv til Palermos sanselige møde mellem arabisk, normannisk og barok arkitektur
  • Se de kunstneriske skatte i Firenze og Toscanas betagende landskaber

Rejsen inkluderer:

  • Fly København - Barcelona t/r
  • 20 kg bagage og en lille taske til under flysædet
  • 7 overnatninger ombord på MSC Splendida i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant inden for åbningstiderne
  • Premium Extra All Inclusive drikkepakke (værdi 3.920 kr.)
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og til jacuzzi
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos Sweetdeal betaler du kun et depositum på 6.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ikke inkluderet i rejsens pris

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
  • Obligatorisk servicegebyr på 630 kr. pr. person. Afregnes på forhånd hjemmefra
  • Udflugter
  • Personlige forsikringer

Kahytstyper - Bella, Fantastica og Aurea

I alle kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:
  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
  • Fri servering af morgenmad i kahytten
  • Ønske om tidlig eller sen spisetid kan fremsættes ved bestilling

Ved tilkøb af Aurea får I samme ydelser som i Fantastica samt:
  • ”My Choice Dining” med flexible spisetider
  • Fri adgang til Aurea Spa og eksklusivt soldæk
  • Gratis udbringning af room service
  • Priority boarding
  • Badekåbe og tøfler i kahytten 
  • Velkomstpakke med prosecco og chokolade

Se flyinformation længere nede.

Rejseplan

Billede1_(2)

Dag 1: Fly til Barcelona. Check-in på skibet senest 16:00. 18:00 afgang Barcelona
Dag 2: 08:00 – 16:00 Marseille, Frankrig
Dag 3: 07:00 – 18:00 Livorno, Italien
Dag 4: 12:00 – 19:00 Cagliari/Sardinien, Italien
Dag 5: 09:00 – 19:00 Palermo/Sicilien, Italien
Dag 6: 08:00 – 17:00 Valletta, Malta
Dag 7: På havet Dag 8: 08:00 ankomst Barcelona. Hjemrejse.

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.

Transport

Rejsen inkluderer fly København - Barcelona t/r.

Afrejse den 13. september 2026:
  • Afgang København kl. 06.15
    Ankomst Barcelona kl. 09.10
  • Afgang Barcelona kl. 18.25
    Ankomst København kl. 21.25

Afrejse den 18. oktober 2026:
  • Afgang København kl. 06.30
    Ankomst Barcelona kl. 08.35
  • Afgang Barcelona kl. 20.45
    Ankomst København kl. 23.45

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.

Rejsebeskrivelse

Efter en direkte flyvning til Barcelona går I ombord på MSC Splendida, og så snart I har foretaget check-in starter jeres forplejning. I kan derfor sætte jer i en hyggelig bar med en festlig drink og skåle på en fantastisk kommende uge, inden skibet påbegynder sejladsen. I løbet af den næste uge besøger I disse spændende destinationer:

Marseille
Marseille er Middelhavets største havn og Frankrigs næststørste by – rå, levende og fuld af kontraster. Her mødes Europa og Nordafrika i en kulturel mosaik, hvor sprog, dufte og stemninger flyder sammen. Byen indbyder til at blive oplevet til fods, hvor hver gade åbner for nye scener af hverdagsliv og historie. I den gamle havn, Vieux-Port, ligger elegante yachts og farverige fiskerbåde side om side. Få skridt derfra begynder Le Panier, byens ældste kvarter, hvor stejle gyder, slidte facader og små pladser skaber en næsten filmisk kulisse. Vasketøj blafrer mellem husene, caféer gemmer sig i hjørnerne, og gadekunsten bryder pludseligt de historiske vægge. Ud for kysten ligger Château d’If på sin klippeø – kendt fra fortællingen om Greven af Monte Cristo. Fra Marseille kan I også bevæge jer mod Provence og opleve Arles’ romerske arv eller Avignons monumentale pavepalads.

Livorno
Livorno fungerer som porten til Toscana, hvor bølgende landskaber, vinmarker og sølvgrønne olivenlunde tegner et af Italiens mest ikoniske kulisser. Byen er først og fremmest udgangspunktet for nogle af landets største kulturoplevelser. Herfra kan I besøge Pisa og stå foran det verdensberømte skæve tårn eller tage til Firenze, hvor renæssancens storhed folder sig ud i kunst, arkitektur og atmosfære. Ponte Vecchio spænder over Arno-floden som et levende postkort, og Uffizi rummer mesterværker, der har formet europæisk kunsthistorie. Alternativt lokker Cinque Terre med dramatiske klipper, pastelfarvede huse og små havnebyer, der klæber sig til kysten. Toscana gemmer også på middelalderlige perler som Siena og Lucca, hvor historien stadig mærkes i byrum, pladser og gamle mure.

Cagliari
Cagliari rejser sig over kysten som et solbleget amfiteater af sandsten, kirker og tårne. Byen er Sardiniens historiske hjerte – formet af fønikere, romere, pisanere og spaniere. I bakkerne omkring byen står de mystiske nuraghi, 3.000 år gamle stentårne, der vidner om en kultur længe før Romerriget. Inde i byen møder I lag på lag af historie: det romerske amfiteater udhugget i klippen, elegante byhuse og middelalderlige fæstningsværker. Elefanttårnet troner over byen – engang forsvarstårn, senere fængsel – og udsigten herfra favner både havn og tage. Nedenfor summer San Benedetto-markedet af liv, hvor dufte af pecorino, krydderier og frisk fisk blandes. Mod syd strækker Poetto-stranden sig i en lys bue, flankeret af laguner, hvor flamingoer bevæger sig som stille penselstrøg i landskabet.

Palermo
Siciliens hovedstad Palermo er et intenst møde mellem civilisationer. Arabiske kupler, normanniske kirker og barokke facader står side om side i en arkitektonisk fortælling, hvor stilarter ikke blot blandes, men flettes sammen. Byens markeder vibrerer af farver, stemmer og duften af citrus, krydderier og gadekøkken. Smalle gader åbner pludseligt mod monumentale pladser, hvor katedraler og paladser løfter blikket mod himlen. Palermo er en by, der bedst opleves uden fast retning. Katedralen imponerer med sin stilblanding, Teatro Massimo med sin storhed. Og i kapucinernes katakomber venter en oplevelse, der balancerer mellem historie, fascination og det makabre.

Valletta
Malta ligger midt i Middelhavet som et historisk knudepunkt mellem Europa og Nordafrika. Øernes strategiske placering har gennem århundreder tiltrukket erobrere, handelsfolk og riddere – og sporene ses overalt. Valletta blev grundlagt af Malteserordenen i 1500-tallet og fremstår i dag som en helstøbt barokby. Smalle gader, honningfarvede facader og bastioner skaber en kulisse, hvor historien føles nærværende. På trods af sin beskedne størrelse rummer byen en bemærkelsesværdig koncentration af seværdigheder. Stormesterens Palads og den storslåede katedral står som højdepunkter, mens udsigten fra bymurene åbner mod havet. Valletta er Europas sydligste hovedstad og en by, der opleves bedst i langsomt tempo.

En uge går hurtigt, og så er I tilbage i Barcelona, hvorfra I flyver hjem efter en oplevelsesrige rundrejse i det dejlige Middelhav.

Skibet

I skal sejle med MSC Splendida, der medtager godt 4.300 passagerer. Der er et stort udbud af aktiviteter både udendørs og indendørs. Skibet har indendørs 9 forskellige lounger med hvert sit tema lige fra vinbar, sportsbar, jazzbar og engelsk pub til musikbar. Så alt efter interesse og humør kan I frit gå omkring.

Til de aktive bydes på daglig animation, eller I kan tage en tur på joggingbanen, et besøg i sportscenteret, et slag squash eller tennis eller en tur i de udendørs jacuzzis - mulighederne er mange. Der er også en shopping-arkade, ligesom Aurea Spa området på dette store skib er noget helt unikt. Her kan I tilkøbe diverse behandlinger eller adgang til thermalbade og sauna.

Om aftenen kan I indtage en dejlig middag i hovedrestauranten eller bruge jeres frihed og vælge den kæmpe buffet, som bugner af specialiteter i forbindelse med hovedmåltiderne. Skibet byder også hver aften på forestilling i det imponerende teater, og så har kasinoet naturligvis åben til ud på de små timer hver dag.

Interiøret på skibet er varmt, indbydende og elegant, og det samme gør sig gældende i kahytten, uanset hvilken kahytstype I vælger. Der er et højt serviceniveau i kahytten, som bliver tjekket 2 gange i døgnet, og der sørges for rengøring og håndklæder, ligesom I kan låne håndklæder til pool og spa.

Helpension

Opholdet ombord på MSC Splendida er med helpension. Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der her et kæmpe udvalg. Du har også adgang til skibets restaurant, hvor du kan få 3-5-retters menu – valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har du fast spisetidspunkt og bord.

Drikkepakker

Den store Premium Extra drikkepakke kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne, buffeten og specialrestauranterne. Den gælder dog ikke i brandede caféer, minibaren eller room service. Der serveres max. 15 alkoholiske genstande i døgnet pr. person.

PREMIUM EXTRA PAKKEN dækker drikkevarer pr. glas op til 14 EUR eller 16 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. 
Pakken koster normalt 3.920 kr. pr. person, men er inkluderet i rejsens pris.

MINORS PAKKEN er til mindreårige (3-18 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice. 
Pakken er inkluderet i prisen for børn.

Udflugter

Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter, så der er noget for enhver interesse. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed og ligger derfor typisk på 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet kan rekvireres ved henvendelse til Øster Lindet. Det er også muligt at gå i land på egen hånd og lave sin egen dag.

Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt i det vestlige Middelhav med MSC Splendida tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

Pas og visum

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.   

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.    

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.   

Tryghed på rejsen 

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
    • Fulde navn som i pas og fødselsdato
    • Adresse og telefonnummer
  • Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
    • Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
    • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
    • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
  • Ved bestilling hos Sweetdeal betaler du kun et depositum på 6.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
  • Obligatorisk servicegebyr på 630 kr. pr. person. Afregnes på forhånd hjemmefra.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Sweetdeal er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
  • Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
  • Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

Vigtig information

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.


Der tages forbehold for ændringer i flytiderne, ligesom et flyskift undervejs kan forekomme.

 

Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.


Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

 

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.


4solgte