NYHED: 12-dages All Inclusive-krydstogt fra Kanarieøerne gennem Middelhavet til Venedig med spændende anløb undervejs. Inkl. 3 hotelovernatninger. Rejs fra CPH i marts.
Rejseplan
22. marts: Fly til Tenerife og transfer til hotel for check-in.
23. marts: Check-in på skibet senest 20:00. 22:00 afgang Tenerife
24. marts: På havet
25. marts: 06:00 – 22:00 Casablanca, Marokko
26. marts: På havet
27. marts: 09:00 – 19:00 Valencia, Spanien
28. marts: På havet
29. marts: 09:00 – 19:00 Palermo/Sicilien, Italien
30. marts: På havet
31. marts: 09:00 – 18:00 Korfu, Grækenland
1. april: 07:00 – 17:00 Bari, Italien
2. april: 09:00 – 18:00 Zadar, Kroatien
3. april: 07:00 ankomst Venedig. Check-in på hotel
4. april: Venedig
5. april: Transfer i lufthavnen og hjemrejse.
Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.
Transport
Rejsen inkluderer fly t/r.
Flytider udrejse:
- Afgang København kl. 12.20
Ankomst Tenerife kl. 16.55
Flytider hjemrejse:
- Afgang Venedig kl. 14.10
Ankomst København kl. 16.10
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.
Transfer fra og til lufthavnene er inkluderet i rejsen. Transport mellem hotellerne og skibet står I selv for. En taxi koster begge steder ca. 15 €.
Rejsebeskrivelse
Eventyret begynder med en flyvning til Tenerife, hvor I indlogeres på hotel den første nat. Efter en hyggelig spadseretur langs strandpromenaden, kan I nyde en middag på en af de hyggelige tapasbarer, og næste dag kan I udforske det gamle kvarter med farverige koloniale bygninger og den imponerende kirke Iglesia de la Concepcion. Tenerife Auditorium er værd at se nærmere på, alene grundet den særegne arkitektur, mens byens frodige parker er grønne oaser til ren afslapning. Om aftenen går I ombord på MSC Opera, hvor I finder jer til rette i kahytten, inden den første middag serveres, og så stås der til søs…
Efter en dag på havet, hvor I kan blive fortrolige med skibet og benytte nogle af alle hendes faciliteter, ankommer I til Afrika. Her besøges storbyen Casablanca, som nok er Marokkos mest moderne by men med en rig fransk kolonihistorie. Byen anses af mange som en hellig by grundet en overflod af historiske moskéer og velbevaret maurisk og islamisk arkitektur. Det mest iøjnefaldende bygningsværk er den enorme Hassan II Moské, som ligger helt ned til vandet. Helligdommen er sirligt udsmykket både ud- og indvendigt med indgraveret og udskåren religiøs ikonografi, har en af verdens højeste minareter og kan rumme 25.000 tilbedere. Souken er det perfekte sted at finde en souvenir til jer selv eller andre. De smalle gader rummer små boder, der sælger alt fra eksotiske krydderier og myntete til mønstrede tæpper og lædertasker, og her er et leben uden lige, så selvom I ikke køber noget, er det en oplevelse for alle sanserne. Fra Casablanca har I også mulighed for at besøge en af de gamle, stolte kongebyer Fez og Marrakech med de fortryllende medinaer og berberstemning.
Krydstogtet fortsætter forbi Gibraltar og ind i selve Middelhavet. Her anløber I Valencia, der er Spaniens tredjestørste by og beskrives af de lokale som ”et stykke af himlen på jorden”. Den ligger ved solrige Costa Blanca og er kendt for sine lange sandstrande, de palmeomkransede torve fulde af liv og kirkernes farverige kupler. Valencia var engang et selvstændigt kongedømme, og byen er i dag rig på kulturhistorie med storslåede historiske monumenter som Silkebørsen fra 1400-tallet og Markisens Palads fra det 18. århundrede, og fortidens handelsmænd og aristokraters velstand ses tydeligt på museet for fin kunst. Det 21. århundrede har dog også gjort sit indtog i Valencia, og ”Byen for Kunst og Videnskab” er et nærmest futuristisk anlæg med særegne og fantasifulde bygninger, der rummer flere museer, planetarium, akvarium, koncertsale og videnskabelige udstillinger. Som enhver anden større by i et katolsk land har også Valencia en prægtig katedral. Mange har endda udråbt et af kirkens bægre til at være den faktiske Hellige Gral, hvilket dog ikke er bevist. Til gengæld er det ganske vist, at katedralens kuppel belagt med blålige fliser og det tilhørende klokketårn pryder Valencias skyline. I finder katedralen og mange andre seværdige bygningsværker i den gamle bydel, der oser af spansk charme, og hvis gader lokker med spændende butikker og appetitvækkende tapasbarer som f.eks. ved det unikke, cirkelrunde torv Placa Redona. Snyd heller ikke jer selv for et besøg i de ikoniske Serranos-tårne, der er en del af én af de gamle byporte fra tiden, hvor byen var omgivet af forsvarsmure. Fra tårnenes top har I en flot udsigt over Valencia.
Herefter byder Palermo jer velkommen. Sicilien har altid haft en strategisk vigtig beliggenhed midt i Middelhavet. Gennem årtusinder har forskellige civilisationer således passeret forbi her på kanten af Europa. I Palermo vil I derfor opleve et krydret mix af flere kulturer, hvilket kommer til udtryk i den finurlige blanding af bygningsværker i mange stilarter, der strækker sig fra arabisk arkitektur til det mere pompøse barokke look – nogle gange med flere stilarter i samme monument. Således ligger souk-agtige markeder side om side med katolske barokkirker og gotiske paladser indrammet af daddelpalmer. Palermo er en fantastisk by bare at slentre omkring i på må og få, for rundt om hvert gadehjørne gemmer den på nye betagende syn. Udover den iøjnefaldende katedral har Palermo også Italiens største operahus, og så venter der en både bizar og lidt makaber oplevelse i kapucinernes katakomber.
Turen fortsætter til Grækenland, hvor der gøres stop på Korfu, hvis frodige flora tæller oliven- og appelsintræer samt cypresser i overflod. Gå en tur i de smalle gader i den muromkransede, gamle bydel med yndige pastelfarvede venetianske bygninger og besøg villaen, Achilleion, der var Prinsesse Sissi af Østrigs hjem. Hendes paradis er udsmykket med overdådige freskomalerier, dekoreret med klassiske motiver fra den græske mytologi og omkranset af storslåede haver. Neo Frourio er et arkitektonisk interessant fort med dystre fangekældre, en labyrint af løbegange med kamre og trapper samt en storslået udsigt over byen og bugtens dramatiske kystlinje.
Den efterfølgende dag anløbes Bari i det sydlige Italien. Byen bærer stadig præg af de mange civilisationer, som har regeret her, så I finder levn fra både romere, byzantinere, normannere og schwabere. Den autentiske italienske charme fornægter sig heller ikke. I den gamle bydel, hvor de brostensbelagte gader snor sig mellem kalkstenshusene, sidder de lokale kvinder stadig og laver pasta i hånden, som de har gjort i århundreder. Baris basilika siges desuden at huse de jordiske rester af selveste julemanden og tiltrækker derfor pilgrimme fra hele verden, og historieinteresserede bør ikke misse den mægtige middelalderfæstning, hvis tykke mure og høje tårne fortæller om byens fortid som et vigtigt handelscentrum. Ikke langt fra Bari finder I to af det sydlige Italiens helt store seværdigheder: Nærliggende Alberobello er kendt for sine cylindriske, eventyragtige huse, mens Materas antikke kvarter har over hundrede ”hulekirker” og andre boliger hugget ud i kalksten.
Sidste stop bliver i Zadar, der er den gamle hovedstad i Dalmatien og blander levn fra Antikken og Middelalderen med moderne arkitektur. Skt. Anastasias katedral er regionens største – en smuk hvid bygning med en ornamenteret facade og et klokketårn, hvorfra I får en betagende udsigt over hele den gamle bydel. Byens glasmuseum, Pladsen med de Fem Brønde og den gamle Landport, der er flot udsmykket med bl.a. løver, er også et besøg værd. Af mere moderne art skal nævnes det særegne Havorgel bestående af brede trappetrin, der går ud i havet. Særlige ”undervandskamre”, der er hugget ind i trinene, spiller musik, når vandet flyder ind i dem. Fra Zadar arrangeres udflugter til både Split og Krka Nationalpark.
Om morgenen den 3. april er I fremme i Venedig, hvor I forlader skibet efter morgenmaden. Rejsen er dog ikke slut endnu, for I har to overnatninger på hotel i Mestre ved Venedig, så I har let adgang til at gå på opdagelse i den magiske kanalby. Venedig er en utrolig smuk by med snoede gader, romantiske bygninger og en autentisk italiensk stemning. Her vil I føle jer som hensat til 1700-tallets Italien, hvor Casanova huserede i Venedig med sin forføriske charme, der fik kvinder i hobetal til at falde for ham. Byen holder stadig fast i de romantiske værdier og giver jer muligheden for at kunne sejle på Canal Grande i en gondol med en syngende styrmand, slentre hånd i hånd i de skjulte labyrintagtige gyder og blive betaget af den fantastiske udsigt fra Rialtobroen, mens I nyder lækker gelato. De historiske paladser spejler sig i vandet, mens de små butikker i de smalle gader sælger smukke venetianske masker og glas fra Murano. Markuskirken med de gyldne mosaikker og det høje klokketårn samt Dogepaladset, der er en sand perle af gotisk arkitektur, er blandt de helt store seværdigheder, og I kan nå det hele, inden I flyver hjem igen.
Hoteller på rejsen
Rejsen er inklusive 1 overnatning i Santa Cruz før krydstogtet og 2 overnatninger i Mestre ved Venedig efter krydstogtet. I skal bo på 4* hoteller inkl. morgenmad.
I Santa Cruz bor I på Urban Anaga Hotel i Santa Cruz de Tenerife, der tilbyder en stilfuld og moderne oplevelse i hjertet af byen, kun få minutter fra havnen og de vigtigste shopping- og kulturområder. Værelserne er rummelige og elegant indrettet med komfortable senge, fladskærms-tv, aircondition, gratis wi-fi og moderne badeværelser. Hotellet har en trendy restaurant, der serverer lokale og internationale retter, samt et fitnesscenter for dem, der ønsker at holde sig aktive. Urban Anaga Hotel er det ideelle valg for ferierejsende, der ønsker at udforske Santa Cruz i stil og komfort med nem adgang til byens attraktioner.
Best Western Tritone i Mestre byder på moderne komfort og en fantastisk beliggenhed lige over for Mestre Station, hvilket gør det nemt at komme til Venedig på blot 10 minutter. Hotellet tilbyder elegante værelser udstyret med fladskærms-tv, minibar, aircondition og gratis wi-fi, hvilket sikrer et behageligt ophold. Start dagen med en lækker morgenmadsbuffet og nyd hotellets afslappende atmosfære efter en dag med sightseeing. Med sin nærhed til både Venedig og lufthavnen er Best Western Tritone det ideelle valg for gæster, der ønsker at opleve området i komfortable og bekvemme omgivelser.
Der tages forbehold for ændring af hoteller til tilsvarende.
Skibet
MSC Opera er det tredje skib i Lirica-klassen som fik en total "make over". Skibet blev i 2015 forlænget med 25 meter og en del nye balkonkahytter. Endvidere er lounges og restauranter både blevet forstørret og har fået et komplet ansigtsløft. I dag er det et elegant skib, der tilbyder al tænkelig komfort og en personlighed, som vil fange jeres opmærksomhed.
Fællesområderne, som bl.a. omfatter receptionen med dens smukke marmorgulv og store vinduer med udsigt over havet, er en fantastisk oplevelse i sig selv. Geometriske former og en farvesætning inspireret af art deco tilbyder jer et elegant og unikt miljø med opera som det gennemgående tema! Skibet har plads til ca. 2.600 gæster og er rummeligt og let overskueligt.
Helpension
Opholdet ombord på MSC Opera er med helpension. Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der her et kæmpe udvalg. I har også adgang til skibets restaurant, hvor I kan få 3-5-retters menu – valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har I fast spisetidspunkt og bord.
Drikkepakker
Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris. Ønsker I en af de mere omfattende drikkepakker, kan I opgradere Easy pakken hos Øster Lindet ved indløsning af jeres værdibevis.
Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller roomservice.
EASY PAKKEN dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke.
Pakken er inkluderet i prisen.
EASY PLUS PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 8 EUR eller 9 USD. Pakken inkluderer dine favoritcocktails frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Opgrader til denne pakke for 1.210 kr. pr. person.
PREMIUM EXTRA PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Opgrader til denne pakke for 2.860 kr. pr. person.
MINORS PAKKEN er til mindreårige (3-17 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice.
Pakken er inkluderet i prisen for børn.
Udflugter
Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter, så der er noget for enhver interesse. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed og ligger derfor typisk på 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet kan rekvireres ved henvendelse til Øster Lindet.
Det er også muligt at gå i land på egen hånd og lave sin egen dag.
Særlige forhold på dette tilbud
Vi må på dette krydstogt fra Tenerife til Venedig med MSC Opera tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.
Pas og visum
Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
Forsikringer
Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.
Om Øster Lindet
Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.
Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.
Betingelser:
- Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
- Fulde navn som i pas og fødselsdato
- Adresse og telefonnummer
- Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
- Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
- Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
- Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
- Ved bestilling hos Sweetdeal betales kun et depositum på 7.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at der tegnes en afbestillingsforsikring v. sygdom.
- Obligatorisk servicegebyr på 12 € pr. person pr. dag afregnes hjemmefra via Øster Lindet.
- Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
- Købet kan ikke fortrydes.
- Sweetdeal.dk er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
- Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
- Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Vigtig information
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.
Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne, ligesom et flyskift undervejs kan forekomme.
Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.
Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.
Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.
BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.
Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.
Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.