Udløber om 0 dage og 00:00:00
I Island kan I opleve enestående naturfænomener og verdens nordligste hovedstad - Reykjavik - og på denne rejse følges I af en lokal dansktalende guide, så I kan få oplevelserne helt ind under huden.
I får flere dage på øen fyldt med uforglemmelige oplevelser samt fly, transfer, udflugter til de største seværdigheder med lokal dansktalende guide og 4-dages ophold på et moderne centralt hotel midt I Reykjavik.
Særligt for denne rejse:
Lufthavn | Afrejsedato | Mere info |
---|
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. dobbeltværelse eller 3 personer pr. tripleværelse.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med GG Tours.
Se flyinformation længere nede.
Rejsen til Island er med fuldt program, og spændende udflugter og entréer er inkluderet. I oplever blandt andet the "Secret Lagoon", som udgør en naturlig geotermisk spa med opvarmet havvand, som holder en konstant temperatur på 40 grader. Der indgår også badning i denne rejsepakke.
Også Islands hovedattraktion ”Den Gyldne Cirkel” oplever I på en heldagsudflugt. Her besøger I Gullfoss - det gyldne vandfald, som har et frit fald på 33 meter. Vandfaldet ligger i et storslået naturlandskab som bl.a. omfatter gejserne Geysir, Strokkur og Kerio, der lystigt springer 20-30 meter op i luften hver 10. minut.
I kommer også til at opleve Reykjavik - verdens nordligste og reneste hovedstad. Byens kontraster er slående med de små farverige borgerhuse, Reykjavikbugten og de sneklædte bjergtinder, som leder ens tanker hen mod byer som Thorshavn og Nuuk, men også Nordamerika.
I skal også se moderne arkitektur, når det er bedst, med bl.a. den udbyggede havnefront med det nye koncerthus ”Harpa”, som er bygget af danske Henning Larsen. I skal også se Nordisk hus af den finske arkitekt Alvar Aalto, det fantastiske kunstmuseum "Ásmundarsafn Museum", som er designet af den berømte islandske billedhugger Ásmundur Sveinsson, futuristiske kirker som "Hallgrimskirken" - og meget mere.
Som tilkøb til rejsen kan I opleve en klassisk hvalsafari, som udgår fra Reykjavik havn, eller I kan tage på en ekstra udflugt til det sydlige Island, hvor I kommer helt tæt på gletsjere, vandfald, sort lavestrande, små hyggelige fiskebygder og smukke kyststrækninger, der kendetegner det vilde sydlige Island.
GG Tours benytter nogle af Islands bedste guides gennem deres samarbejde med Islandske SesaonTours, som er specialister i guidede naturoplevelser og rundture på Island. Blandt guiderne finder I fx naturguide, forfatter og ejer af SesaonTours Gunnar Gunnarson, der bl.a. har forfattet bøger om den gyldne cirkel, og danske Helle Kristensen, som ligeledes har en omfattende viden om Island, og som GG Tours har benyttet gennem et årti.
Der tages forbehold for ændring af rækkefølgen i programmet.
Dag 1: Ankomst til Keflavik lufthavn, Reykjavik Ankomst til Keflavik, og herefter transfer til hotellet. Resten af dagen er på egen hånd.
Dag 2: Guidet tur i Reykjavik - om eftermiddagen mulighed for at deltage i hvalsafari Kl. 09.00 starter den guidede tur i Reykjavik for hele gruppen.På den guidede tur kommer I forbi highlights som Hallgrimskirken, Koncerthuset og den gamle midtby, hvor man blandt andet finder Altingshuset og Domkirken. Turen går også forbi Universitetsområdet, Nordens hus, der er tegnet af den kendte finske arkitekt Alvar Aalto, og meget mere.
Dag 3: Heldagsudflugt til Sydisland m. vandfaldene Skógafoss og Seljalandsfoss samt gletsjeren Sólheimajökull og lavastranden Reynisfjara m.m. (tilkøbsudflugt)
I besøger Geysir-området, hvor I vil opleve den spektakulære gejser Strokkur, der springer hvert 5-10 minut, og den mægtige Geysir, der har lagt navn til området, men som ligger i dvale for tiden.
I oplever Islands "hjerte", Thingvallaområdet. Thingvellir ligger bogstaveligt talt med et ben i Amerika og et i Europa/Asien - lige præcist, hvor kontinentalpladerne, der bærer de to kontinenter, mødes. En dyb kløft vidner om, hvilke naturkræfter der har været på spil i området i tidernes morgen.
Vulkanen Skjaldbreidur nord for Thingvellir sendte for omkring 9.000 år siden en strøm af lava afsted og skabte den kæmpemæssige Thingvellir, som også er stedet, hvor Altinget, det islandske parlament, blev grundlagt helt tilbage i år 930. Stedet har derfor været på Unesco's liste over særligt bevaringsværdige områder siden år 2004.
Om eftermiddagen besøger I "the Secret Lagoon", som er naturlige varme kilder, placeret i den lille landsby kaldet Fludir i den gyldne cirkel. Her får I mulighed for at bade i et unik mineralholdigt og naturligt opvarmet bassin; poolens naturlige omgivelser og mineralholdig damp, som stiger op i luften, giver stedet en magisk og ægte islandsk følelse. Det varme vand forbliver på 38-40 grader hele året, og hele området er dækket af mindre geotermiske bassiner samt en lille Geysir, der springer hver 5. minut. Både om efteråret, vinteren og om foråret er der stor sandsynlighed for at se nordlys, som giver et fantastisk lysshow over "the Secret Lagoon".
Dag 5: God tid på egen hånd inden fly hjem
Der flyves med FlyPlay.
Flytider København:
Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
GG Tours ApS er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitetsrejser i Skandinavien, Europa og USA. Gennem særaftaler med nogle af de bedste bureauer og hotelkæder i Europa kan GG Tours tilbyde helt unikke rejser til nogle af markedets bedste priser.
GG Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2453.
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.