
Udløber om 0 dage og 00:00:00

Aftales og afregnes direkte med Bravo Tours.
Se flyinformation længere nede.
Princess Taurito ligger i Taurito-dalen mellem Puerto Rico og Puerto de Mogán. Hotellet har gennemgået en stor renovering i sommer og efterår 2024, og er nu klar til at slå dørene op og tage imod ferieglade gæster med et ekstraordinært hotel beliggende i første parket til Atlanterhavet og kun få skridt fra stranden Playa del Diablito.
Hotellet har fine detaljer og feriestemningen indfinder sig straks, idet I bor med All Inclusive. Det eneste I skal er derfor at holde fri og slappe af. I kan f.eks. slappe af i hotellets hyggelige grønne område, hvor I kan nyde udsigten til Puerto de Mogan.
Hotellet har tre swimmingpools, hvoraf den ene er opvarmet i vintersæsonen fra november til og med april. Der er tre terrasser med solsenge, hvor I kan slappe af og nyde solen, og for de yngste vandhunde er der en mindre splashpark, der byder op til sjov og vandplask.
På Princess Taurito går I hverken sultne eller tørstige i seng. Dagens hovedmåltider nydes fra buffet i hovedrestauranten Food Market, hvor der serveres varierende og spændende retter samt buffet i børnehøjde. Der er også a la carte restauranten THE ONE.
Trænger I til at bevæge jer lidt, er der forskellige aktiviteter i løbet af dagen som aerobic, vanderaobic, en multibane samt bordtennis og squash. Derudover har hotellet også et fitness. Der er en spillehal med forskellige arkadespil, såfremt konkurrencegenet skal holdes ved lige.
Om aftenen sørger hotellet for underholdning, og for de yngste gæster er der minidisco og børneklub. I 2024 eller senere får Princess Taurito et wellness-område med indendørs pool, tyrkisk bad, sauna, massagefaciliteter og mere. Adgang til wellness-området er mod gebyr. Det er endnu uvist, hvornår wellness-området åbner, men massage og sauna vil være tilgængeligt fra den 3. december 2024.
Der kører gratis shuttlebus til og fra Puerto de Mogán: Byen, der er i folkemunde kaldes for "mini Venedig", hvor I kan finde gode restauranter og barer ved havnen.
I kommer til at bo på et dobbeltværelse med balkon/terrasse og havudsigt. Værelset er 35 m2 stort og indrettet med separat bad/toilet, toiletartikler, tv, lænestol eller sovesofa, minibar (mod betaling), aircondition, elkedel, safebox og gratis wi-fi.
Puerto de Mogán er et af Gran Canarias mest charmerende feriesteder med sin stemningsfulde havn, farverige huse og hyggelige kanaler. Her hersker en rolig og romantisk atmosfære, hvor livet leves langs vandet. Perfekt til jer, der drømmer om en afslappende ferie i smukke, autentiske omgivelser.
Bravo Tours tilbyder rejser til hele verden til mere end 40 rejsemål og tilbyder bl.a. charterrejser, safari, rundrejser, golfferier og meget mere. Bravo Tours forfiner dagligt begrebet service - både når I bestiller jeres rejse og selvfølgelig under selve rejsen, hvor alle vil stå på pinde for at hjælpe jer med at få verdens bedste ferie.
Bravo Tours er et dansk rejseselskab med hovedkontor i Herning, og uanset om I møder Bravo Tours i Danmark eller i udlandet, så tales der dansk. På rejsemålene møder I de dansktalende rejseledere, som kan hjælpe med alt fra gode tips til at arrangere gode oplevelser for jer.
Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.