5 dages busrejse med dansk rejseleder inkl. halvpension og flere udflugter. Rejs fra DK i juni.
Dagsprogram
Dag 1
Efter opsamling kører I via Øresundsbroen, og med passende pauser ankommer I til Oskarshamn, hvorfra I sejler til Visby på Gotland. I nyder en middag ombord på færgen, og ved ankomsten kører I direkte til jeres hotel, hvor I indkvarteres.
Dag 2
Efter morgenmaden tager I på en byvandring i den velbevarede Hansestad, der er beskyttet af sin høje ringmur med de 30 tårne. Her oplever I de gamle købmandsgårde og ser nærmere på ruinerne fra Nordens mægtigste borge og kirker. Gader, der bliver til trapper, skråninger med udsigt til Østersøen og smalle stræder med høje pakhuse fra middelalderen vidner om fortidens rigdomme, som blev købt og solgt her på deres vej til København eller Novgorod, Byzans eller Finmarken.
Indre Visby blev i 1995 optaget på Unescos liste over verdenskulturarv, og i begrundelsen for optagelsen lød det bl.a., at “Visby er et enestående eksempel på en nordeuropæisk befæstet handelsby fra middelalderen.” I byen findes der mere end 200 bygninger fra middelalderen, og overalt mærker man historiens vingesus.
Efter et par timer rundt i de hyggelig stræderne og et kig i kirkeruiner besøger I kongens spiritusfabrik fra 1770. Her opleves Gotlands spændende historie, gravenes udvikling fra stenalder til vikingetid samt vikingernes sølv- og guldskatte. Dagens oplevelser slutter med et besøg på Högklint med en fantastisk udsigt til det smukke Schweizerhus, Fridhem og Visby.
Dag 3
På dagens udflugt kører I mod den nordlige del af Gotland, det største rauke-område. I tager færgen over det smalle sund til Fårø, hvor I gør et kort ophold ved Fårø Kirke, hvor filminstruktøren Ingmar Bergmann ligger begravet. Herefter oplever I det smukke landskab, ser et af Sveriges mest charmerende små fiskerlejer og oplever de særprægede fritstående klipperformationer, rauker, som Gotland og Öland er kendt for. Efter rundturen på Fårö tager I færgen tilbage og kører til jeres hotel, hvor der bliver tid til afslapning.
Dag 4
Udflugten i dag går sydpå, og I besøger landsbyen Grötlingbo, hvor I først ser den gamle og charmerende Kirke, hvor Asger Jorn ligger begravet. Herefter tager I tilbage til middelalderen på Kattlunds gård, der er en af Nordens bedst bevarede gårde med rødder tilbage til 1200-tallet. I ser bl.a. urtehaven og frugtplantagen med lokale æblesorter, inden I kan glæde jer til at smage på Gotlands berømte specialitet: Gotlandspandekager.
Fra Grötlingbo fortsætter I gennem det gotlandske sletteland ”Alvaret” mod øens sydspids. Her findes stenmuseet, hvor Chr. 4. hentede sandsten til sine slotte. I besøger hjortefarmen Margus, der også har en lille gårdbutik med lokale specialiteter. Turen fortsætter nordpå langs vestkysten ad nogle spændende kystveje til stedet, hvor Valdemar Atterdag gik i land den 22. juli 1361 og brandbeskattede Visby. Her får I en flot udsigt til Karlsøerne, hvorefter I fortsætter til færgen, som afgår fra Visby sidst på eftermiddagen. I ankommer til Oskarshammn først på aftenen, og herfra kører I direkte til jeres hotel i Kalmar, hvor I overnatter. Fælles middag på hotellet.
Dag 5
Efter morgenmaden kører I til Sveriges næststørste ø, Øland. I kører over den seks kilometer lange bro, der forbinder øen med fastlandet. På østkysten passerer I flere gamle, spændende byer og ikke mindst et stort antal stubmøller. I besøger byen Borgholm, der er nabo til Solliden – den svenske kongefamilies sommerslot. I ser bl.a. kalkstensletten Store Alvaret og den berømte slotsruin Eketorps Borg, som er en rekonstruktion af en ringborg fra 300-tallet. Tilbage på fastlandet kører I retur til Danmark.
Sen hjemkomst til jeres hjembyer.
Opsamling
Afrejse:
- Kl. 09.00 - Fredericia Banegård v/Chr. Winthersvej
- Kl. 09.15 - Afk. 58 B; Middelfart, rasteplads
- Kl. 09.45 - Odense, Parkering Syd, Sdr. Hospitalvej
- Kl. 11.00- Afk. 35 - Ringsted samkørsel
- Kl. 12.30 - Terminal 3, Kastrup Lufthavn ved busholdepladsen
Om GIBA Travel
GIBA Travel arrangerer kvalitetsrejser inden for områderne kultur, velvære, opera og gourmet. Rejserne indeholder oplevelser ud over det sædvanlige, har et højt fagligt niveau og henvender sig til et modent publikum.
Hos GIBA Travel er der fokus på de små detaljer, der gør den store forskel; at man har en fast chauffør under hele turen, at man møder dygtige og engagerede guider, og at man føler sig set og forkælet på sin rejse. Deres motto er, at rejser skal være skønne at glæde sig til, dejlige så længe, de varer og rare at tænke tilbage på.
GIBA Travel er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.