• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (14)
Fra
16.990 kr.
pr. person
+ gebyr på 20 kr.

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Krydstogt og Spanien med Øster LindetVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Formel 1-krydstogt i Middelhavet

Oplev Barcelonas F1 Grand Prix inden et 8-dages krydstogt med helpension inkl. fly, transfers m.m. Rejs fra CPH i jun.
logo-rejsebureau-osterlindet

Er I til sol, strand, storbyer, aktiv ferie, motorløb og kulturelle oplevelser, kan I på én og samme tur sammensætte den perfekte kombination af netop jeres interesser. Dermed er den perfekte rejse til både ham og hende sikret.

På dette krydstogt starter ferien med fuld fart. De første par dage er nemlig i motorsportens tegn med billetter til Formel 1 på Circuit de Catalunya, hvor I søndag den 14. juni oplever et ræs i motorsportens kongeklasse, nemlig Formel 1. 

I bor på et dejligt strandhotel i feriebyen Santa Susanna og oplever ægte racerstemning sammen med de mange danske motorsportsinteresserede rejsefæller. Her er hyggelige omgivelser med bar, restaurant, pool og masser af snak.

Efter nogle spændende dage på det spanske fastland venter  en uge i sus og dus med store oplevelser til søs i fantastiske omgivelser.

Særligt for denne rejse:

  • Kombiner fartfyldte Formel 1 løb med afslapning og oplevelser på et krydstogt
  • Oplev den eksotiske stemning i Tunis’ medina, Toscanas smukke landskaber og Palermos makabre katakomber
  • Sejl med flotte MSC Meraviglia, hvor I har drikkepakke inkluderet

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Barcelona t/r
  • 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transfer fra lufthavn til hotel
  • 4 overnatninger på Hotel Florida Park i Santa Susanna
  • Morgenmad på hotellet
  • Transfer til Circuit de Catalunya t/r lørdag og søndag
  • Entrebillet og ståplads til Formel 1 (tribune mod tillæg)
  • RaceNight lørdag aften med Peter Nygaard 
  • Dansk turleder under opholdet i Spanien
  • Transfer fra hotel til skibet tirsdag 16/6
  • 7 overnatninger ombord på MSC Meraviglia i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant inden for åbningstiderne
  • Easy drikkepakke
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos Sweetdeal betaler du kun et depositum på 7.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ikke inkluderet i rejsens pris

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
  • Obligatorisk servicegebyr, 630 kr. pr. person. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet
  • Transfer fra skib til lufthavn
  • Lokal turistskat, som betales direkte til hotellet
  • Udflugter
  • Forsikringer

Rejseplan

rejseplankrydstogtformel1

12. juni: Fly til Barcelona og transfer til hotellet og check-in
13. juni: Efter morgenmaden afgang til Circuit de Catalunya og dagen på egen hånd på banen. Her vil være træning og kvalifikation. Hjemkørsel ca. kl. 17. RaceNight ca. kl. 20
14. juni: Efter morgenmaden afgang til Circuit de Catalunya og dagen på egen hånd på banen. Spaniens Grand Prix køres om eftermiddagen. Afgang fra banen ca. kl. 17
15. juni: Dagen til fri disposition
16. juni: Transfer til Barcelona for check-in på skibet. 18:00 afgang Barcelona
17. juni: På havet
18. juni: 08:00 – 18:00 La Goulette/Tunis, Tunesien
19. juni: 09:00 – 18:00 Palermo/Sicilien, Italien
20. juni: 06:30 – 16:30 Napoli, Italien
21. juni: 09:00 – 19:00 Livorno, Italien
22. juni: 10:00 – 19:00 Marseille, Frankrig
23. juni: 08:00 ankomst Barcelona. Hjemrejse

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider.

Transport

Rejsen inkluderer fly København – Barcelona t/r.

Flytider København:

  • Afgang København kl. 07.00
    Ankomst Barcelona kl. 09.55
  • Afgang Barcelona kl. 19.00
    Ankomst København kl. 21.55

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.

Der er samlet transfer til hotellet på udrejsedagen samt fra hotellet til skibet om tirsdagen.

I sørger selv for at komme til lufthavnen på hjemrejsen. En taxi koster ca. 44€. Der afgår også lufthavnsbusser ca. hvert 10. minut fra Plaza Catalunya. Prisen herfor er ca. 6€ pr. person. Der findes bagageopbevaringssteder tæt på Plaza Catalunya, hvor man mod gebyr kan opbevare kufferter, hvis man vil tilbringe dagen i Barcelona med hænderne fri.

Rejsebeskrivelse

I flyver til Barcelona fredagen før løbet og køres direkte til hotellet i Santa Susanna. Allerede lørdag er I på banen og kan se både sidste træning og kvalifikationen til søndagens Formel 1. Men lige netop til Barcelonas Grand Prix, har der gennem årene været tradition for, at der køres flere interessante løb i F1-weekenden, som f.eks. GP2, Porsche Supercup m.fl. (forbehold da programmet endnu ikke er fastlagt).

Lørdag aften er der RaceNight på hotellet. Her ankommer den kendte Formel 1-journalist Peter Nygaard direkte fra pitten og fortæller om seneste nyt. Peter har deltaget i mere end 700 Formel 1-løb gennem de seneste knap 30 år og har en hukommelse, de fleste af os misunder ham. Han kommer med friske nyheder fra pitten, og da han kender ”alt og alle” indenfor sporten, kan han berette om situationen i alle de kendte topteams som McLaren, Mercedes, Ferrari, Red Bull og hvem der ellers i 2026 viser ”tænder” og blander sig i toppen. Der bliver et par hyggelige timer med mulighed for at spørge og snakke – der serveres selvfølgelig lidt at spise og drikke.

Efter en god morgenmad søndag er der afgang til Circuit de Catalunya, og en hyggelig og interessant dag er i vente. Omgivelserne ved banen er fantastiske, og inden Kongeklassen skal vise deres værd, køres finaler i andre racerklasser.

Mandag falder tempoet så igen, og I kan tilbringe dagen på stranden eller tage ind til pulserende Barcelona for at shoppe eller besøge nogle af de mange seværdigheder. Det er muligt at stige på toget få minutters gang fra hotellet, og en lille time senere vil I stå midt i Barcelona.

MSC Meraviglia blev søsat i 2017 som det første skib i den revolutionerende Meraviglia-skibsklasse, der er kendetegnet ved store åbne arealer både udendørs og indendørs. Livsnerven er den store arkade, der strækker sig over flere dæk med butikker, restauranter og barer. En kæmpe 480 m2 stor LED-skærm udgør arkadens digitale himmel, hvis udseende skifter flere gange i døgnet og viser alt fra solopgange til en stjerneklar nattehimmel og kunstfærdige motiver. Udendørsarealerne er også imponerende med to store poolområder med bekvemme solstole og udendørs barer, så en farverig cocktail aldrig er langt væk.

Dette flotte skib sejler tirsdag den 16. juni fra Barcelona. I transporteres fra hotellet til skibet, og den næste uge forkæles I ombord på det store krydstogtsskib og får nye oplevelser hver dag. Den første dag tilbringer I på havet, hvilket giver jer tiden til i ro og mag at blive fortrolige med skibet og benytte nogle af hendes mange faciliteter.

Torsdag morgen ankommer I til La Goulette, der fungerer som havn for den tunesiske hovedstad, Tunis, og der er blot ca. 12 km imellem de to. Dermed er det let at komme ind til Tunis med taxi på egen hånd. Selvom I her i Nordafrika befinder jer i en anden verden og kultur, så har byen efterhånden også en del vestlige træk. Tunis er delt op i Medinaen og Ville Nouvelle, som er henholdsvis den gamle og nye bydel, og der er stor forskel på de to dele. Af fremtrædende bygningsværker kan nævnes den katolske katedral og Hotel du Lac, der mest af alt minder om en flad pyramide vendt på hovedet. Medinaen er mere fremmedartet og eventyragtig og som sådan mere interessant for mange nordboere. Den er Tunis’ historiske hjerte og fyldt med sightseeing-potentiale. Den er en labyrint af smalle, snoede gader på kryds og tværs, der gemmer på både moskeer, mausoleer, koranskoler og selvfølgelig souken, som er det lokale marked, der nærmest er en lille by i sig selv. For historieinteresserede er det et must at besøge Karthago, der er uløseligt forbundet med Oldtidens Puniske Krige og Hannibals krigselefanter. I finder også en verdensberømt mosaiksamling på Bardomuseet og en boheme-stemning i maleriske Sidi Bou Said.

Sicilien, lægger jord til næste anløb, som er i Palermo. Sicilien har altid haft en strategisk vigtig beliggenhed midt i Middelhavet. Gennem årtusinder har forskellige civilisationer således passeret forbi her på kanten af Europa. I Palermo vil I derfor opleve et krydret mix af flere kulturer, hvilket kommer til udtryk i den finurlige blanding af bygningsværker i mange stilarter, der strækker sig fra arabisk arkitektur til det mere pompøse barokke look – nogle gange med flere stilarter i samme monument. Således ligger souk-agtige markeder side om side med katolske barokkirker og gotiske paladser indrammet af daddelpalmer. Palermo er en fantastisk by bare at slentre omkring i på må og få, for rundt om hvert gadehjørne gemmer den på nye betagende syn. Udover den iøjnefaldende katedral har Palermo også Italiens største operahus, og så venter der en både bizar og lidt makaber oplevelse i kapucinernes katakomber.

Seværdighederne er mange i Napoli, og de lokales hverdagsliv er i sig selv én af dem. Napolitanere er kendte for at være meget højlydte i deres omgang med hinanden, ligesom byen kan virke både snusket, larmende og kaotisk. Af samme grund mener mange, at det er her, I oplever det ægte og upolerede Italien. Gå langs Spaccanapoli – en lang, smal gade, der gennemskærer det historiske centrum – og beundr de historiske kirker, livlige pladser, udendørs caféer og unikke butikker. I bydelen Santa Lucia finder I de maleriske klynger af smalle ”trappegader” med bagerier, butikker med kunsthåndværk og små caféer, hvor de lokale drikker deres espresso. Vasketøjet hænger ofte på snore mellem husene, mens der føres samtaler fra den ene balkon til den næste. Et kulørt og livligt kvarter, der leder tankerne hen på gamle tegnefilm og ”Bella Notte”. Napoli byder på masser af kunst, kultur og historie. Det spændende arkæologiske museum fremviser bronzestatuer, freskoer og mosaikker samt Farnese-tyren, der er den største, antikke skulptur, der nogensinde er fundet. Der er hele to royale paladser i Napoli, hvor I på en rundtur ser værelser rigt dekoreret med gobeliner, freskoer, porcelæn og portrætter foruden store kunstsamlinger. Teatro di San Carlo er et af de største teatre i Europa og Italiens førende operahus. Det blev færdiggjort i 1737 med et ekstravagant interiør i rødt og guld med balkoner fordelt på seks etager – et design som efterfølgende arkitekter har stræbt efter at følge. Det samme gælder for pizzaen, som i sin simple Margherita-form siges at stamme fra Napoli – så enkelt, men så lækkert!

Sejladsen fortsætter herefter mod det nordlige Italien med anløb i Livorno, der fungerer som ”Porten til Toscana”, hvis landskaber er yderst fotogene med frodige skråninger dækket med vinmarker og sølvgrønne olivenlunde. I kan således tage på en udflugt til Pisa og se Det Skæve Tårn eller til Firenze og gå på Ponte Vecchio og besøge Uffizi galleriet – et af de største italienske museer med en stor samling af uvurderlige værker fra især den italienske Renæssance. Cinque Terre – den berømte kyststrækning med de fem idylliske fiskerbyer med de farvestrålende huse, der har udsigt over de små havne fyldt med fiskerbåde – er også et yndet udflugtsmål fra Livorno, ligesom charmerende middelalderbyer som Siena med det karakteristiske, hældende torv og Lucca med de 12 meter høje bymure kalder på jeres opmærksomhed.

Italien skiftes nu ud med Frankrig, når den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by, Marseille, besøges. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts- og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder I den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan I også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.

Tirsdag den 23. juni er I atter tilbage i Barcelona, og det er tid til at rejse hjem til Danmark efter nogle meget begivenhedsrige og forskellige dage.

Formel 1 og hotel

I bor på det lækre 4* Hotel Florida Park lige overfor strandpromenaden i Santa Susanna. Her bydes på et flot udendørs swimmingpoolområde med liggestole og små pavilloner. Hotellet har også sauna og fitnesscenter. Restauranten disker op med en dejlig buffet til alle måltiderne, mens snackbaren ved poolen byder på hurtige retter, kolde øl og skønne cocktails. Der er billard og bordtennisbord samt aftenunderholdning. Flotte og lyse værelser som alle er med aircondition, satellit-tv og minibar. Wi-fi er tilgængeligt på hele hotellet uden beregning. Togstationen ligger i gåafstand fra hotellet og herfra tager det ca. en time med kystbanen til Barcelona. Opholdet er med morgenmad. Halvpension kan tilkøbes ved indløsning af værdibevis. Pris pr. person: 800 kr.

Der er ståpladser ved banen inkl. i prisen. Ønskes tribunepladser, kan disse tilkøbes hos Øster Lindet.

Tribunepladser til Formel 1:
  • Tribune C/G kr. 1.200
  • Tribune H kr. 2.400
  • Tribune F kr. 3.400

Der tages forbehold for udsolgte tribuner.

formel1spanien

Skibet

I skal sejle med MSC Meraviglia, der søsattes i 2017 som det første skib i den revolutionerende Meraviglia-skibsklasse, der er kendetegnet ved store åbne arealer både udendørs og indendørs. Livsnerven er den store arkade, der strækker sig over flere dæk med butikker, restauranter og barer. En kæmpe 480 m2 stor LED-skærm udgør arkadens digitale himmel, hvis udseende skifter flere gange i døgnet og viser alt fra solopgange til en stjerneklar nattehimmel og kunstfærdige motiver. Udendørsarealerne er også imponerende med to store poolområder med bekvemme solstole og udendørs barer, så en farverig cocktail aldrig er langt væk.

Skibet kan medtage omkring 5.700 passagerer. Der er et stort udbud af aktiviteter for alle både udendørs og indendørs, og der bydes på daglig animation for både børn og voksne, så mulighederne er mange for at være aktiv eller bare slappe af ved de forskellige poolområder. Der er også en shopping-arkade ligesom Aurea Spa området på dette store skib er noget helt unikt. Her kan I tilkøbe diverse behandlinger eller adgang til thermalbade og sauna.

Om aftenen kan I indtage en dejlig middag i hovedrestauranten eller bruge jeres frihed og vælge den kæmpe buffet, som bugner af specialiteter i forbindelse med hovedmåltiderne. I alt har MSC Meraviglia 11 restauranter og 20 barer, så der er noget for enhver smag. Skibet byder også hver aften på forestilling i det imponerende teater, og kasinoet har naturligvis åben til ud på de små timer hver dag.

Helpension

Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der her et kæmpe udvalg. I har også adgang til skibets restaurant, hvor I kan få 3-5-retters menu – valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har I fast spisetidspunkt og bord.

Drikkepakker

Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris. Ønsker I en mere omfattende drikkepakke, kan I opgradere Easy pakken hos Øster Lindet ved indløsning af jeres værdibevis.

Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service. Der serveres max. 15 alkoholiske genstande i døgnet pr. person, uanset hvilken pakke I vælger.

EASY PAKKEN dækker følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke. 

Pakken er inkluderet i prisen.

PREMIUM EXTRA PAKKEN inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, smoothies, milkshakes, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. 

Opgrader til denne pakke for 1.820 kr. pr. person.

MINORS PAKKEN er til mindreårige (3-18 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice.

Pakken er inkluderet i prisen for børn.

Udflugter

Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter, så der er noget for enhver interesse. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed og ligger derfor typisk på 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet kan rekvireres ved henvendelse til Øster Lindet. Det er også muligt at gå i land på egen hånd og lave sin egen dag.

Visum og rejsedokumenter

På rejsen skal I medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt i det vestlige Middelhav med MSC Meraviglia tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

Skulle Formel 1 løbet blive aflyst, vil krydstogtet stadig blive gennemført, og skulle krydstogtet blive annulleret af rederiet, mens Formel 1 løbet stadig finder sted, vil motorsportsdelen af rejsen stadig blive gennemført. Hele rejsen kan kun ophæves, hvis både Formel 1 løb og krydstogt annulleres.

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

Om Øster Lindet 

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten. 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.   

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052. 

Tryghed på rejsen 

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
    • Fulde navn som i pas og fødselsdato
    • Adresse og telefonnummer
  • Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
    • Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
    • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
    • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
  • Ved bestilling hos Sweetdeal betaler du kun et depositum på 7.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
  • Turistskat betales direkte til hotellet.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Sweetdeal er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
  • Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
  • Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

Vigtig information

Bella kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori.


Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

 

Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.


Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

 

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.


Skulle Formel 1-løbet blive aflyst, vil krydstogtet stadig blive gennemført, og skulle krydstogtet blive annulleret af rederiet, mens Formel 1-løbet stadig finder sted, vil motorsportsdelen af rejsen stadig blive gennemført. Hele rejsen kan kun ophæves, hvis både Formel 1-løb og krydstogt annulleres.

Find dealen på kortet
4solgte