Udløber om 0 dage og 00:00:00
Idyllisk beliggende på Kullahalvøen i Sydsverige, midt mellem Arild og Mölle, finder I det familieejede Villa Brunnby. Fra det herskabelige hus har I en fantastisk udsigt over bølgende græsgange, århundreder gamle ege og en af Sveriges største vinmarker.
Udover de charmerende vinmarker byder Kullahalvøen på en særledes spektakulær natur med hyggelige fiskerlejer, salte bade, lokale fødevareproducenter, fine golfbaner, fantastiske solnedgange og meget, meget mere. Faktisk har rejsebloggen @svenskadestinationer erklæret Kullaberg som et af de bedste rejsemål i Sverige - og dét med god grund.
Særligt for dette ophold:
Sweetdealpris 650 kr. Normalpris 1.590 kr. Spar 59 %
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Opholdet kan benyttes med ankomst fredage og lørdage samt på udvalgte hverdage til og med den 1. juni 2025.
Der tages forbehold for udsolgte datoer.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Villa Brunnby.
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Med sit hjemlige herregårdsmiljø tilsat himmelsk gastronomi og smukke omgivelser inviterer Villa Brunnby indenfor til et ophold i luksusklassen. Villaen ligger i en af de smukkeste dele af Skåne, som indbyder til naturskønne vandreture med havudsigt.
Villa Brunnby ligger på Kullahalvøen i det nordvestlige Skåne, ca. 30 minutter fra Helsingborg og med cirka en times kørsel til Malmø og 2 timer til Gøteborg.
Den historiske bygning, der oprindeligt er fra slutningen af 1800-tallet, kom i Lavré-familiens eje, efter at de på en udflugt i foråret 2018 faldt pladask for det herskabelige hus. De gik straks i gang med renoveringsarbejdet, og efter tre års totalrenovering står Villa Brunnby i dag som en herskabelig perle midt i den fantastiske, svenske natur. Her er der både højt til himlen og loftet og ikke mindst rum til total fordybelse.
Restaurant Amber
I køkkenet hos Villa Brunnby kreerer kokkene smagfulde retter, som altid laves helt fra bunden og med årstidens bedste råvarer fra lokale producenter.
Menuen varierer baseret på dagens høst eller fangst, og I er altid garanterede en velkomponeret, gennemtænkt og velsmagende aften indrammet af miljøet i Villa Brunnbys smukke spisestue.
Ønsker I vin til maden, har stedets sommerlier i samråd med køkkenet sammensat forskellige vinpakker, som vil tilføje endnu en dimension til madoplevelsen.
Sådan skal I bo
I bliver indlogeret på et dobbeltværelse, der er indrettet med en dejlig blanding af ældre charme og mere moderne designdetaljer. Værelset rummer blandt andet en komfortabel, svensklavet seng, en mindre arbejdsplads med skrivebord, strygejern, safety-box og kedel samt badeværelse med hårtørrer.
Godt at vide
Der er gratis wi-fi på alle værelser.
Villa Brunnby ligger lige ved siden af den medaljevindende Kullabergs Vingård, hvor I har mulighed for at tage på vingårdsbesøg og blive klogere på udfordringerne og fordelene ved at dyrke vin i Sverige samt smage vingårdens egne vine og destillater i den lækre vinbar.
Som den første svenske vingård nogensinde modtog Kullabergs Vingård i 2021 en stjerne, da de deltog i vinkonkurrencen AWC, som er verdens største og en af de mest anerkendte. Udmærkelsen fik de på baggrund af de syv medaljer, de vandt i konkurrencen, og som har givet dem den prestigefyldte titel som Star Winery.
Lige uden for Villa Brunnby finder I en af de smukkeste dele af Skåne. Kullaberg byder på en næsten uvirkeligt smuk udsigt over havet og Nordvestskåne med sine bakker, klipper og varierede skov- og græsgange. Omgivelserne minder om dem i Toscana, og området kaldes derfor også i folkemunde for "Sveriges Toscana". Det eneste, der umiddelbart adskiller Kullahalvøen fra Italiens Toscana, er, at halvøen er omgivet af vand.
Denne særlige beliggenhed med Øresund mod syd og Skälderviken mod nord giver gode muligheder for naturskønne gåture og hyggelige timer i den friske havbrise.
Er I interesserede i at lære mere om Kullaberg og den betagende halvø, bør I lægge vejen forbi det nærliggende Krapperup Slot, hvor de i det tilstødende museum har en permanent udstilling om slottet og den kulturhistoriske udvikling fra istid til nutid. Ved slottet kan I også gå en tur i den smukke slotspark, der stammer helt tilbage fra 1600-tallets barokhaver og er åben for offentligheden, eller I kan sætte jer og nyde lidt varmt at drikke i slotscaféen, som er indrettet i slottets gamle stald.
Vi kan også varmt anbefale at tage en tur ind til Mölle, der ligger ca. 5 km nordøst for Villa Brunnby og er en hyggelig lille by med den fineste svenske idyl og fortryllende panoramaer.