• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
37 %
Fra
1.199 kr.
pr. person
+ gebyr på 7 kr.
Normalpris
1.925 kr.
- du sparer 37 %

Udløber om 0 dage og 00:00:00

BornholmVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Hotel Klostergaarden

Miniferie med 3 overnatninger på Bornholms ældste hotel - inklusive morgenmad.
Mellem vejrende danske flag, smukke, røde tegltage og majestætisk tronende klipper skyder Bornholms ældste hotel op som en idyllisk tidslomme midt mellem natur og landsbycharme. Foran hotellet står budcyklen parkeret, og sammen med to blomsterbuske flankerer den indgangen til den fine firlængede gård, som udgør Hotel Klostergaarden.

De smukke, hvide træudskæringer, gulkalkede mure og sorte bjælker afspejler hotellets mangeårige historie og giver Klostergaarden en landlig charme, som indgyder en helt særlig ro i en.

Siden 1901 har Klostergaarden tilbudt logi til gæster fra både nær og fjern, og bygningerne er derfor også løbende blevet renoveret med respekt for hotellets historie og traditioner. Når I besøger Klostergaarden, vil I da også hurtigt opdage, hvordan fortidens ro og hjertevarme nostalgi på fineste vis er forenet med nutidens bekvemmeligheder.

Særligt for dette ophold:
  • Gaveidé til den, der nyder nostalgi og idylliske omgivelser 
  • Hotel Klostergaarden er Bornholms ældste hotel 
  • Hotellet ligger idyllisk i Allinges gamle bydel med bare 50 meter til Østersøen, 100 meter til stranden og få minutters gang til centrum

klostergaarden1

Opholdet inkluderer:

  • 3 overnatninger i dobbeltværelse
  • Kaffe og hjemmebagt kage på værelset ved ankomst
  • Morgenmad alle dage

 

Sweetdealpris 1.199 kr. Normalpris 1.925 kr. Spar 37 %

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage fra den 1. april til og med den 30. oktober 2025.


Bemærk, at der er begrænset kapacitet pr. dag i juni, juli og august samt i weekender, så det kan være en god ide at tjekke ledighed inden køb, hvis I ønsker at benytte opholdet i disse perioder. 

OBS: Ønsker I at benytte opholdet i juli og august, skal opholdet bookes senest den 14. april 2025.


Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Hotel Klostergaarden.

  • Tillæg i påsken fra den 18. april til og med den 21. april 2025: 295 kr. pr. person pr. nat.  
  • Højsæsonstillæg fra den 4. juni til og med den 8. september 2025: 295 kr. pr. person pr. nat.


Tjek ind: Fra kl. 15.00.

Tjek ud: Senest kl. 10.00.

Hotel Klostergaarden

Det historiske Hotel Klostergaarden er indrettet i en gammel firlænget gård, som skaber de mest idylliske rammer om et godt og afslappende ophold med fantastiske oplevelsesmuligheder lige uden for døren. Med kun 50 meter til Østersøens kyst, 100 meter til stranden og få minutters gang til centrum af Allinge by er der god mulighed for dejlige gåture langs vandet, livsnyderi i vandkanten og kulinariske oplevelser med de mange lokale specialiteter.

Hver morgen kan I glæde jer til at stå op til en god start på dagen med hotellets morgenmad.

I kan også besøge Klippehaven, hvor I kan tage trapperne op til Udsigten, som er en hyggelig panoramaterrasse på toppen af klippeskråningen, og som tilbyder en flot udsigt til Gudhjem, Christiansø, Østersøen og den hvide skorsten ved Allinge Røgeri.

klostergaarden3

Ejerskiftet - en vaskeægte kærlighedshistorie
I 2022 fik Hotel Klostergaarden nye ejere, da fire venner fra Vestdanmark købte hotellet. Efter i flere år at have været regelmæssige gæster på hotellet, var de faldet pladask for den historiske, bornholmske perle, og de besluttede sig derfor for at købe og drive hotellet videre, så endnu flere gæster kunne få glæde af stedets ro, romantik og nostalgi. Sammen med Klostergaardens værtinde Patrizia sætter de fire ejere en stor ære i det gode værtsskab og gør alt, hvad de kan for, at I kan føle jer hjemme og nyde jeres besøg på Danmarks dejlige solskinsø.

Sådan skal I bo
Der er 25 værelser på Hotel Klostergaarden, og alle værelser tilbyder enten et kig til havet, til haven eller til de bornholmske klipper.

klostergaarden2

Svalerne på Klostergaarden

På Hotel Klostergaarden vil I måske studse over tavlen, hvor datoen for svalens ankomst annonceres. Tavlen er en tradition, som den tidligere ejer Eddy Britt Knudsen startede, da hun overtog hotellet i 2001. Som hun selv forklarer:

I 1940 blev Klostergaarden solgt til en kvinde fra Sandvig, hun købte pensionatet af Marie Riis som startede pensionatet i 1901, før havde det været en bondegård. Dengang Marie Riis ejede pensionatet hed det Pension Riis, og i 40´erne blev det omdøbt til Pension Klostergaarden, uvist af hvilken grund. Marie fortalte at svalerne havde deres årlige ankomst til pensionatet og byggede reder. Derfra har vi i dag viden om svalernes ankomst.

Oplev Bornholm

Bornholm byder på masser af oplevelser og skjulte skatte, og har I spørgsmål til øens oplevelsesmuligheder, hjælper det kyndige personale på hotellet meget gerne med råd og tips.

I må ikke snyde jer selv for at smage nogle af de mange lokale specialiteter, for ingen tur til Bornholm er vel egentlig fuldendt, hvis der ikke har været Sol over Gudhjem på bordet. Øen har også flere bryggerier og destillerier, foruden røgeri og bolchemageri.

Vi kan også varmt anbefale at besøge den smukke rundkirke i Østerlars, at tage på shoppetur til smukke Rønne eller at hæve stemmen i Ekkodalen. Er vejret til det, kan I også stå op og nyde solopgangen fra vandkanten.

Smukke Bornholm har noget til alle sanser - og med dette ophold har I tid nok til at nå vidt omkring.

Betingelser:

  • Opholdet kan benyttes med ankomst på alle ugens dage fra den 1. april til og med den 30. oktober 2025.
  • Reservation skal ske til Hotel Klostergaarden på info@hotelklostergaarden.dk eller på tlf.: 56 48 01 67. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset, dato, navn og telefonnummer.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.
  • Ønsker I at benytte opholdet i juli og august, skal opholdet bookes senest den 14. april 2025.
  • Bemærk, at der er begrænset kapacitet pr. dag i juni, juli og august samt i weekender, så det kan være en god ide at tjekke ledighed inden køb, hvis I ønsker at benytte opholdet i disse perioder.  
  • Tillæg i påsken fra den 18. april til og med den 21. april 2025: 295 kr. pr. person pr. nat.  
  • Højsæsonstillæg fra den 4. juni til og med den 8. september 2025: 295 kr. pr. person pr. nat.
  • Tjek ind fra kl. 15.00, tjek ud senest kl. 10.00.
  • Medbring printet værdibevis, når opholdet indløses.  
  • Fortrydelsesret frem til den 7. januar 2025.
  • Der tages forbehold for udsolgte datoer. Når opholdet er booket, er det hotellets afbestillingsregler, der gælder.
  • Sweetdeal.dk er kun formidler af dette tilbud. 
Find dealen på kortet
42solgte

Andre deals fra Ophold