Udløber om 0 dage og 00:00:00
Hotel Breitenburg slog dørene op for første gang den 1. november 2021, hvor de gamle og nu gennemrenoverede staldbygninger tilhørende slottet Breitenburg genopstod som luksushotel.
Hotellet ligger smukt placeret halvanden times kørsel syd for den dansk-tyske grænse, og her får I en opholdsoplevelse, der forener det kulinariske med det naturskønne, og det luksuriøse med det komfortable i en bygning, der forener det historiske med det nye.
Selve hotellet fremstår tæt på majestætisk set udefra, hvor staldbygningernes form og detaljerigdom er bevaret. Indvendigt er alt fuldstændig nyrenoveret, så I kan træde ind på et topmoderne hotel, der både byder på et storslået spaområde og en stilfuld restaurant.
Særligt for dette ophold:
Antal overnatninger | Sweetdealpris | Mere info |
---|---|---|
1 overnatning | 1.098 kr. | Mere info |
2 overnatninger | 1.898 kr. | Mere info |
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Opholdet kan benyttes med ankomst på følgende dage til og med den 27. november 2025:
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
På ankomstdagen er jeres værelse klar fra kl. 15.00, men spaområdet er allerede åbent fra kl. 7.00, så I kan starte jeres ferie dejligt og afslappet. På afrejsedagen skal I tjekke ud senest kl. 11.00, men I er velkomne til at benytte spaområdet helt indtil kl. 22.00.
Allerede ved ankomsten vil I kunne fornemme, hvor storslåede hotellets omgivelser er. Hotel Breitenburg ligger nemlig omgivet af sin egen 27-hullers golfbane, der både giver luft og vidder til de naturskønne omgivelser.
Hotellets restaurant, Restaurant Johann, har fået sit navn fra Johann Rantzau , der grundlagde Breitenburg slot i det 16. århundrede. Her kan I glæde jer til mad lavet fra bunden og med fokus på lokale og sæsonbetonede råvarer. En kulinarisk oplevelse af de gode - både når I går til bords til den helt særlige front cooking-oplevelse, og når I står op til friskbagt brød, juice og de mange andre lækkerier, som morgenbordet på Hotel Breitenburg byder på.
Under opholdet er det muligt for jer at benytte hotellets overdådige spaområde. Spaen byder bl.a. på infinitypool, forskellige typer sauna og store afslapningsområder. Det er naturligvis også muligt at tilkøbe forskellige behandlinger, så jeres velvære kan komme helt i top.
Sådan skal I bo
Velankommet og venligt tjekket ind, bliver i ført til jeres værelse, hvor I mødes af en indretning, der er præget af varme toner og træ, hvilket giver en rolig og behagelig atmosfære, I hurtigt vil føle jer hjemme i.
Superiorværelserne er ca. 29 m² store og er indrettet med lyse og elegante farver, har flotte trægulve og er udstyret med et opholdsområde, et skrivebord, et fladskærms-tv og en behagelig 1,80 m bred boksseng. Dertil kommer et luksuriøst badeværelse med regnbruser og separat toilet.
Godt at vide
Kommer I i el-bil, er der el-ladestandere ved hotellet.
Golf
I har mulighed for at tilkøbe golf på de første 9-18 huller hos Golfklubben Schloss Breitenburg. Her har golfbanearkitekten Gerd Olaf Osterkamp sammen med Breido Graf og Elke Gräfin zu Rantzau lavet en bane, der integrerer to landskabstyper, som er typiske for Slesvig-Holsten, nemlig gest og marsk. Uanset om I spiller på A- eller B-banen, vil hullerne mindst to gange føre jer over en flydebro, der krydser Breitenburg-kanalen, og som forbinder den højere gest med den lavere marsk.
Omgivelserne ved Hotel Breitenburg indbyder i den grad til gåture. Tæt på hotellet finder I både Breitenburger Kanal, Breitenburger Slot og floden Stör. Hvis I kører rundt i området, vil I også kunne opleve de mange små kanaler, der løber til og fra Stör, og som er med til at tegne området. Hotel Breitenburg er også det perfekte udgangspunkt, hvis I vil opleve storbyen Hamborg.
I kan også sætte kurs mod McArthurGlen Designer Outlet i Neumünster, som ligger ca. 40 kilometer fra hotellet, og som tilbyder alt fra tøj og accessories til sko, sportstøj og ting til hjemmet. Glæd jer for eksempel til at gå på jagt mellem mærker som Armani, Gucci, Pandora, Nike og Puma - alt sammen med rabatter på 30-70%.