Nyd vintervarmen, og oplev flere af de populære kanariske øer og Madeira på et 8-dages krydstogt. Rejs i jan.
Rejseplan
Dag 1: Check-in på skibet senest 20:00. 22:00 afgang Gran Canaria
Dag 2: På havet
Dag 3: 07:00 – 17:00 Funchal, Madeira
Dag 4: 10:00 – 22:00 Santa Cruz, Tenerife
Dag 5: 08:00 – 20:00 San Sebastian, La Gomera
Dag 6: 08:00 – 17:00 Santa Cruz, La Palma*
Dag 7: 08:00 – 18:00 Arrecife, Lanzarote
Dag 8: 05:00 ankomst Gran Canaria. Skibet forlades i løbet af formiddagen.
*På afrejsen 23. januar anløbes Fuerteventura 09:00 – 20:00.
Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.
Transport
Rejsen inkluderer ikke transport til og fra skibet på Gran Canaria.
Der kan tilkøbes en komplet flypakke, som indeholder:
- Fly København – Gran Canaria t/r
- 23 kg bagage og 10 kg håndbagage
- Transfer lufthavn – skib t/r
Pakken skal bestilles ved indløsning af værdibeviserne og koster 3.490 kr. pr. person.
Flytider:
- Afgang København kl. 09.00
Ankomst Gran Canaria kl. 13.35 - Afgang Gran Canaria kl. 14.25
Ankomst København kl. 20.45
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.
Rejsebeskrivelse
Costa Fortuna sejler fra Las Palmas på Gran Canaria fredag aften og efter en dag på havet, hvor I kan lære skibet at kende og fornøje jer ombord, ankommer hun søndag morgen til den portugisiske ø, Madeira, der er kendt for sin frodige natur og mange billedskønne landsbyer, hvoraf mange tilbyder de smukkeste panoramaudsigter. En idyllisk ø med smukke strande, fantastiske landskaber formet i lava og frodige, grønne skove. Besøg de små, fredfyldte landsbyer gemt væk mellem de næsten vinkelrette bjerge og tag turen tilbage ned til Funchal på gammeldags eller moderne maner: Med en ”kurvslæde” eller kabelbanen. En klassisk Madeira-oplevelse er en vandretur langs øens levadaer, der er menneskeskabte kanaler, som året rundt opsamler regnvand og fører det til alle fire hjørner af øen. Oplev også den smukke botaniske have, smag på den lokale Madeira vin og besøg CR7 Museum, der hylder fodboldstjernen Cristiano Ronaldo, som er født på øen.
Herefter følger et besøg på Tenerife. Hovedstaden Santa Cruz, hvor Costa Fortuna lægger til, kan prale af kulørte markeder, blomstrende haver, spændende kunstgallerier og museer samt livlige, udendørs caféer. Men øens vartegn er dog den stadig aktive vulkan Teide beliggende i et barsk og goldt men smukt landskab, hvor der ligger sne året rundt. Langs kysterne er naturen mere frodig, især på øens nordside, hvor hyggelige og farverige Puerto de la Cruz er rig på historisk arkitektur med gamle huse med træbalkoner. Her ligger også Loro Parque, hvor papegøjer cykler og pingviner hopper og danser. Og så findes der faktisk også pyramider bygget af lavasten på øen!
Når I går i land på La Gomera, mødes I af en ø, hvor tiden synes at stå stille, og naturen regerer i al sin vilde skønhed. Hovedbyen San Sebastián emmer af historie med sine farverige koloniale bygninger, hyggelige pladser og spor efter Christoffer Columbus, der lagde til her inden sin rejse mod den nye verden. I kan besøge Torre del Conde, en gammel fæstning omgivet af palmer, eller træde indenfor i Casa de Colón, hvor Columbus siges at have opholdt sig før sin store opdagelsesrejse. Herefter kan I tage på eventyr i den frodige Garajonay Nationalpark, hvor tågeskoven med sine krogede laurbærtræer og mosbegroede stier fører jer ind i en magisk verden af grønne skygger og fuglekvidder. Tilbage i byen kan I nyde et glas lokal vin og smage på den særlige Gomerón-likør eller prøve "silbo gomero", øens gamle fløjtesprog, der stadig bruges af de lokale hyrder.
Det næste anløb varierer efter, hvilken afgang I vælger.
På afrejsen 9. januar besøger I La Palma, der er en af de mindre kendte Kanarieøer og ofte betegnes som den sidste uspolerede ø i øgruppen og den smukkeste. Den fantastiske natur er fyldt med kontraster fra bjerge og vulkankratere til regnskove og flotte mørke sandstrande. Kort sagt er den et paradis for naturelskere og vandrere med 1.000 km vandrestier. I Taburiente Nationalparken finder i også en af verdens største calderaer – den lavning der opstår i et vulkankrater efter et udbrud – med en diameter på 9 km og en varierende vegetation mellem små vandløb med orange og smaragdgrønt vand! Hovedbyen, Santa Cruz, er hyggelig med brostensbelagte gader og flotte huse i kolonial stil. I det 16. århundrede var byens havn den tredje vigtigste i Europa efter Antwerpen og Sevilla, da det var den sidste havn inden sejladsen over Atlanten til kolonierne i Amerika. Mange eksotiske varer kom derfor forbi La Palma, og man påbegyndte selv produktionen af flere af dem. Således kan I i dag besøge både romdestilleri, cigarruller og silkefabrik på øen.
Tager I i stedet med den 23. januar, får I fornøjelsen af Fuerteventura. Denne ø er først og fremmest kendt for sine ca. 150 gyldne sandstrande. De står i stærk kontrast til det spektakulære, vulkanske landskab, som flere steder ligger lige bag strandene og enkelte steder har farvet sandet sort. En dagsrundtur på øen kan bringe jer til små fiskerlandsbyer og fantastiske udsigtspunkter, fyrtårne og vindmøller samt den charmerende Nuestra Señora de Regla kirke fra 1700-tallet, som er en af øernes arkitektoniske perler med en facade, der er inspireret af Aztekernes traditionelle udsmykninger. I kan også besøge en aloe vera plantage, en gedefarm samt et saltmuseum, der beskriver og viser, hvordan salt udvindes af havvandet. Det er også oplagt at udforske øen i jeep eller på en buggy, eller hvorfor ikke tage med en glasbundsbåd til den lille ø Lobos? Selvom Lobos’ landskab primært består af ørken og vulkaner, er her et rigt dyre- og planteliv, hvorfor øen er et naturbeskyttet område. Gå ikke glip af muligheden for at kigge ned i et krater!
Krydstogtet sidste anløb er på Lanzarote, der byder ind med den lille havneby, Arrecife, som fungerer som øens hovedstad. Via en intakt vindebro kan I besøge byens borg, som i sin tid blev bygget for at dæmme op for piratangreb. Flere gamle villaer i klassisk kanarisk arkitektur og en yndig kirke kan også beskues i byen, men ellers lokkes de fleste på udflugt rundt på øen. Nationalparken Timanfaya dækker en fjerdedel af Lanzarote med sine spektakulære landskaber skabt af tidligere tiders vulkanudbrud. I kan køre rundt i jeep blandt vulkanerne og se nærmere på et netværk af underjordiske grotter, og skal det være mere frodigt, er en vandretur i De 1000 Palmers Dal en mulighed.
Og så hurtigt kan en uge gå, når hver dag bringer nye, sjove oplevelser. Fredag morgen er I tilbage på Gran Canaria og må forlade skibet efter morgenmaden.
Skibet
Costa Fortuna er et elegant krydstogtsskib, der har bevaret de gamle dyder fra fortidens transatlantiske krydstogtsskibe - vel at mærke datidens førsteklasses oplevelse. Skibet er oprindeligt fra 2003 og har plads til ca. 3000 passagerer fordelt på 1354 kahytter. Costa Fortuna er inspireret af de gamle klassiske skibe, og interiør og udsmykning passer perfekt i tråd med, at hun nu skal sejle i det antikke Grækenland. Ombord vil I opleve en dejlig atmosfære.
Costa Fortuna byder på masser af underholdning, herunder forestillinger i det flotte teater, aktivitetsprogram, kasino, pools, jacuzzi, fitness, spa og wellness, soldæk og restauranter og lounger. Ombord findes også specialrestauranter, som kan benyttes mod betaling. Costa Cruises har gjort meget ud af deres madkoncepter og benyttet stjernekokke til sammensætning af menuer i både de normale a la carte restauranter men også i specialrestauranter.
I kan med Costa Fortuna se frem til et krydstogt i ægte klassisk stil.
Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid.
Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst inden for åbningstiden.
Drikkepakker
Der tilbydes forskellige drikkepakker på rejsen. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online til en højere pris. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15 % i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.
MY DRINKS PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 2 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.
Pris: 1.820 kr. (260 kr. pr. dag)
MY DRINKS PLUS PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan afhentes mineralvand i 0,5 liters flasker i en af barerne.
Pris: 2.415 kr. (345 kr. pr. dag)
MY SOFT DRINKS PAKKEN dækker et ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke
Pris:
Børn 2-17 år: 805 kr. (115 kr. pr. dag)
Voksne: 1.225 kr. (175 kr. pr. dag)
Børn i ekstra opredninger
Børn, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.
Børn u/18 år: 1.690 kr.
Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst.
På nuværende tidspunkt foreligger udflugtsprogrammet for krydstogtet dog ikke.
Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.
Særlige forhold på dette tilbud
Vi må på dette krydstogt ved Kanarieøerne med Costa Fortuna tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.
Forsikringer
Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.
Om Øster Lindet
Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.
Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.
Betingelser:
- Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
- Fulde navn som i pas og fødselsdato
- Adresse og telefonnummer
- Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
- Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
- Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
- Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
- Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag afregnes hjemmefra eller på skibet.
- Flypakke kan bestilles ved indløsning af værdibeviserne hos Øster Lindet og koster 3.490 kr. pr. person.
- Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
- Købet kan ikke fortrydes.
- Sweetdeal er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
- Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
- Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Vigtig information
Kategori 1-kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt.
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.
Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.
Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.
Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.
Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23. Børn skal være fyldt 6 måneder for at kunne deltage.
Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.
Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.
Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.