Saml familien til en stor julefrokostbuffet fuld af klassiske retter samt dessert hos Møllegården på Alrø i Horsens Fjord.
Står du for årets julefrokost? Slip for det hårde arbejde i køkkenet og med at gøre hjemmet klar til gæster - inviter i stedet for familien eller vennerne med til den idylliske Alrø, den lille og hyggelige ø i Horsens Fjord, hvor du finder Møllegaarden.
I køkkenet på Møllegaarden står den erfarne og ambitiøse kok Thomas og laver klassisk dansk mad med et fransk twist. Råvarerne er så vidt muligt lokale, og til denne julefrokost bliver der linet op med alle de lækre retter, som du kender og elsker. Måltidet rundes naturligvis af med den helt rigtige dessert, ris a la mande.
Buffeten indeholder:
- Jule sild med karrysalat, kapers og løg
- Fiskefilet med remoulade og citron
- Tarteletter med kylling og asparges
- Rødkålssalat med appelsin og honning
- Gris med sprød svær, brune kartoflerog julesauce
- Risalamande med mandel og kirsebær (serveres på bordene som afslutning på frokosten)
- Hjemmebagt grovbrød og rugbrød
Om Møllegaarden på Alrø
På Alrø er der rigtig mange fine, gamle huse, og særligt charmerende og anderledes er den hyggelige Restaurant Møllegaarden. Den ligger i en restaureret staldbygning, og i de gamle båse, står der i dag fint dækkede borde. Er vejret til det, kan I sidde ude og kigge ud over grønne marker og det stille vand.
På øen, som er en idyllisk tidslomme, foregår tingene i et stille og roligt tempo. Alrø er forbundet med fastlandet via en dæmning, så du kan nemt køre derover.