Udløber om 0 dage og 00:00:00
Med dette ophold på Hotel Thinggaard i Hurup kan I komme helt tæt på naturen med storslåede oplevelser i Danmarks Nationalpark Thy, der ligesom Limfjordens blinkende vand og det brusende Vesterhav ligger kun 5 km fra hotellet. Jeres ophold er inkl. entré til Sydthy Kurbad, der byder på spa og wellness.
Undervejs i jeres ophold kan I glæde jer til forrygende smagsoplevelser fra hotellets restaurant, hvor godt håndværk og det lokale, danske køkkens bedste råvarer er i fokus. Dertil tilsættes kreative finesser, som gør helhedsoplevelsen velsmagende, spændende og absolut oplevelsesværdig.
Vil I have et ophold, hvor maden, komforten og omgivelserne er af høj klasse, men pulsen kommer langt ned? Så er Hotel Thinggaard det helt rigtige valg.
Særligt for dette ophold:
TIP: Vidste du, at du kan få værdibeviset i et flot gavedesign? Du vælger blot, at du vil give det "Som gave" i købsprocessen, og så er du ellers klar til at forkæle én, du holder af, med en helt særlig oplevelse.
Sweetdealpris 999 kr. Normalpris 1.585 kr. Spar 36 %
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse
Opholdet kan benyttes alle åbningsdage fra den 30. november 2023 til og med den 14. december 2024.
Bemærk: Hotellet er lukket fra den 17. december 2023 til den 9. januar 2024 og holder i øvrigt lukket om søndagen efter morgenmaden i november, december, januar, februar, marts, april og oktober.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Hotel Thinggaard.
Tjek ind: Fra kl. 14.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Glæd jer til at tjekke ind på et hotel, hvor der er tjek på detaljerne, og hvor der både bliver lagt kærlighed og omsorg i jeres ankomst, jeres ophold, jeres mad og jeres velbefindende.
Et værtskab de også er blevet anerkendt for med deres nominering til 'Årets Bo & Spis' i Den Danske Spiseguide 2023.
I kan se frem til at starte aftenen med en lækker signatur cocktail i baren. Bagefter bliver I budt varmt velkommen i restauranten, hvor I skal nyde en tre-retters gourmetmiddag, der velsammensat af kokken, og hvor der bliver kræset for alle sanser med fantastiske retter baseret på lokale råvarer. Hotellet er medlem af Regional Madkultur Thy – Mors, hvilket betyder, at de arbejder aktivt for at fremme produktionen, forarbejdning og salget af kvalitetsfødevarer, som er dyrket i Thy eller på Mors.
Sådan skal I bo:
I bliver indlogeret på et af de store, lyse standard dobbeltværelser, der foruden en god seng og eget badeværelse bl.a. byder på faciliteter til at lave kaffe, te og varm chokolade samt fladskærms-tv.
Med et ophold på Hotel Thinggard kan I se frem til at være placeret mellem Vesterhavets vilde brusen, Limfjordens mere stille vige og den vilde natur i Nationalpark Thy - et godt udgangspunkt for udflugter i nærområdet.
Nationalpark Thy strækker sig over et 24.370 ha stort område, som strækker sig i et op til 12 km bredt bælte langs vestkysten. Her er mulighed for at opleve vidderne og blive blæst godt igennem.
Området er formet af århundreders sandflugt, og nationalparken omfatter store nationale og internationale natur- og landskabsværdier i form af kyst, klitter, klitheder, store søer og klitplantager - og ikke mindst Danmarks største naturreservat, Hanstholm Vildtreservat.
Det kan også anbefales at besøge Thy Whisky, hvor I kan blive klogere på, hvordan whiskyen bliver til og måske købe lidt lokale specialiteter med hjem fra gårdbutikken.
De storslåede naturoplevelser kan I kombinere med afslapning i Sydthy Kurbad, der ligger ligger lige rundt om hjørnet. Sydthy Kurbad er et af Danmarks bedste wellnesscentre, som på 700 m2 tilbyder rendyrket velvære og forkælelse. Der er fire saunaer, dampbad, oplevelsesbruser, varmebænk med fodbad, koldtvandsrum, infrarød kabine og et stort massagebassin (36 gr.) med stjernehimmel.
Som noget helt særligt har stedet en udendørs kurbadshave med sauna, svedetipi, vildmarksbad og jacuzzi. Kurbadet er det perfekte sted at koble helt af og nyde hinanden.
*Åbningstider i Sydthy Kurbad:
Mandag: lukket
Tirsdag: kl. 13.00-19.00
Onsdag: kl. 13.00-19.00
Torsdag: kl. 13.00-22.00
Fredag: kl. 13.00-19.00
Lørdag: kl. 09:30-13:45 eller 14:30-18:30
Søndag: kl. 10.00-17.00
Udvidede åbningstider i ferier og på helligdage
Hotel Thinggaard får fremragende anmeldelser på Tripadvisor. Vi har samlet et udpluk af dem herunder.
"Skønt ophold
Vi har lige haft 2 overnatninger med halvpension på dette skønne hotel. Dejligt værelse, skønne middage og dejlige morgenbuffeter begge dage. Betjeningen lige fra modtagelsen over serveringerne til afskeden var helt i top. Kan varmt anbefale hotellet - vi kommer helt sikkert igen."
Anmeldt oktober 2023
"Fantastisk mad og dejlig hotel - i topklasse
Nyrenoverede dejlig store værelser og mad i særklasse.
Venlige og imødekommende personale med smil på læben.
Morgenmaden var ud over det sædvanlige - Godt gået Hotel Thinggaard.
Et besøg i Hurup spa og wellness.
Ej at forglemme Thy Whisky som er i verdens klasse."
Anmeldt februar 2023
"Fantastisk hotel
Virkelig dejligt hotel! Den bedste service fra deres fantastiske personale. Maden i restauranten er noget af det bedste mad jeg nogensinde har smagt! En KÆMPE anbefaling her fra! Det er bestemt ikke sidste gang vi kommer der"
Anmeldt januar 2023