Udløber om 0 dage og 00:00:00
Ankomst | Ankomstdag | Antal overnatninger | Mere info |
---|
Oplev historiens vingesus, og bliv en del af historien, med et ophold på Fredensborg Store Kro. Kroen, som ligger i skønne Nordsjælland og er nabo til det kongelige Fredensborg Slot, sætter gastronomiske oplevelser og livsnyderstemning i højsædet og sørger for en altid mindeværdig oplevelse.
I 2013 blev kroen totalrenoveret og fremstår i dag både smukt og indbydende renoveret med respekt for historien og bygningens sjæl og charme. Her kan I trygt lade jer indlogere og nyde nogle dejlige dage med fortrinligt værtskab og vidunderlig gastronomi. Og mon ikke I kan finde tid til at dykke ned i nogle af de mange kærlighedshistorier og anekdoter fra slottets og kroens forbundne trehunderede års historie.
TIP: Juli er den eneste måned på året, hvor det er muligt at få en rundvisning inde på Fredensborg Slot, da slottet er beboet af den kongelige familie resten af året.
Særligt for dette ophold:
1 overnatning:
Vælg mellem følgende ankomstdage:
2 overnatninger:
Vælg mellem følgende ankomstdage:
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. Det betyder, at der skal købes et lige antal.
Opholdet kan benyttes med ankomst fra den 24. juni til og med den 16. august 2024.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Fredensborg Store Kro.
OBS: Der kan max bo to voksne pr. værelse, og gruppebookinger kan max foretages til 8 personer.
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Fredensborg Store Kro har en lang og spændende historie bag sig, og kroen har altid haft en central plads i Fredensborgs historie - som midtpunkt for royale begivenheder, luksusopholdssted for borgerskabet og kulturelt trækplaster for alle, der var interesserede i dansk historie og arkitektur.
Kroen blev opført helt tilbage i 1723 på befaling fra Kong Frederik IV med det formål at huse de royale gæster, som Fredensborg Slot ikke kunne have boende. Fredensborg Slot og Fredensborg Store Kro blev således opført på samme tid og med samme arkitekt, Johann Cornelius Krieger, som var meget inspireret af den italienske klassicisme.
Fredensborg Slot blev opført som en kærlighedsrede til Kong Frederik IV og hans elskerinde Anna Sofie Rewentlow, som han var gift med til venstre hånd, indtil hans kone Dronning Louises død i 1721. Idet Anna Sofie kun var af adelig og ikke kongelig byrd, blev deres romance aldrig anerkendt af hoffet, hvorfor det var nødvendigt med et “skjulested”, hvor de kunne være i fred for omverdenens fordømmelser.
I dag drives Fredensborg Store Kro af ejerparret Niels og Lise Fennet. Niels Fennet er grundlægger og ejer af CABINN hotelkæden, og med sin baggrund som ingeniør er det ham, der har stået for at genopbygge kroen med udgangspunkt i Kriegers oprindelige arkitektur - omend med de moderne faciliteter, som det forventes i dag.
Undervejs i jeres ophold kan I se frem til at besøge kroens restaurant, hvor der serveres gastronomiske retter med afsæt i det nordiske køkken og med et fransk touch. Menukortet er baseret på sæsonens råvarer, og I kan derfor være sikre på at opleve mad af meget høj kvalitet, som forkæler alle smagsløg.
Sådan skal I bo
I kroens nyopførte fløj finder I jeres Business standardværelse, som har en skøn 160 cm seng, og som er smukt indrettet med klassiske elementer fra historien og et moderne touch på møblerne. Dertil har værelset eget badeværelse med lækre badeprodukter og artikler. Sagt med andre ord: I kommer til at sove som en drøm, så I er friske og veludhvilede, inden morgenmadsbuffeten venter, og resten af dagen står på eventyr i området.