• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (11)
Fra
3.499 kr.
pr. person
+ gebyr på 20 kr.
Normalpris
6.399 kr.
- du sparer 45 %

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Grækenland
Det får duBeskrivelseBetingelser

Zakynthos

1 uge på lejlighedshotel lige ved vandkanten - bo centralt i feriebyen, Argassi. Rejs fra BLL/AAL/CPH i maj-jun. 
Zakynthos, der er den sydligst beliggende af De Ioniske øer, er noget af det smukkeste og frodige, I kan tænke jer. Mange af de vidunderlige drømmebilleder, I forestiller jer af små bugter med glitrende, krystalklart hav og kridhvide sandstrande, kan I finde her. For på Zakynthos kan I finde lige præcis den strand, I synes er bedst. Langs Tsilivi og Kalamaki finder I langstrakte, hvide strande – nogle med vandsportsaktiviteter, andre med fuldstændig fred og ro.

I kommer til at bo på Meridien Beach Hotel, der har en central beliggenhed i feriebyen Argassi med restauranter og butikker.

Særligt for denne rejse:

  • Et hotel lige i vandkanten
  • Dejligt poolområde
  • Central placering i Argassi

Rejsen inkluderer: 

  • Fly fra Billund, Aalborg  eller København lufthavn - Zakynthos t/r
  • 7 overnatninger på Meridien Beach
  • 1-værelses lejlighed med balkon/terrasse og skrå havudsigt
  • Dansktalende rejseleder

Prisen er pr. person ved 2 fuldt betalende voksne pr. værelse. 

Tilkøb 

Aftales og afregnes direkte med Bravo Tours. 
  • Afbestillingsforsikring: 490 kr.
  • Årsrejseforsikring: 440 kr. 
  • Transport til og fra hotel: 220 kr. 
  • Mad om bord på flyet: 220 kr.
  • Bagage (20 kg t/r): 300-350 kr. 

*Tilkøb af udvidet tryghedspakke:
Tilkøber du tryghedspakke, får du maksimal fleksibilitet og tryghed på din charterrejse. Tryghedspakken giver dig gratis navneændring, gratis ombooking samt sikring mod evt. obligatoriske pristigninger på op til 8 % af rejsens pris. Normalprisen for navneændring og ombooking er kr. 500 – 1.800 pr. person. Tilvælger du tryghedspakken, kan du ændre alle rejsens deltageres navne frem til 60 dage før afrejse, såfremt ændringen accepteres af underleverandører som hotel og flyselskab. Dertil kan du ombooke din rejse til en anden dato, et andet rejsemål eller et andet hotel frem til 120 dage før afrejse uden ændringsgebyr. Bemærk: du kan kun ombooke rejsen én gang. Tryghedspakken inkluderer også prissikring, som sikrer dig mod en evt. pristigning på op til 8 % af rejsens pris jf. Loven om Pakkerejsers §17 som følge af en stigning af transportomkostninger, skatter, afgifter, gebyrer eller valutakurser.

Se flyinformation længere nede.

Meridien Beach Hotel

I feriebyen Argassi lige ved havet ligger Meridien Beach Hotel. Fra hotellet har I nem adgang til Argassis restauranter og butikker, og I kan også let hoppe i havet, for hotellet ligger lige i vandkanten, hvor I fra en rampe kan hoppe i vandet. Der er ikke strand ved hotellet, men stranden i Argassi ligger under 500 meter væk.

Hotellet har et skønt poolområde, hvor I kan ligge på en solstol og nyde udsigten over havet. Der er også en swimmingpool med en integreret børnepool, og så kan I købe forfriskninger i poolbaren.

Opholdet på Meridien Beach Hotel er uden pension, men i Argassi ligger der flere gode restauranter, så I kan prøve noget forskelligt i løbet af jeres ophold. Hotellet ligger på byens hovedgade, hvor I finder mange restauranter.

Sådan skal I bo

I kommer til at bo i en 1-værelses lejlighed på ca. 20 m2. Lejligheden er udstyret med et te-køkken med elkedel, køleskab m.m. Derudover er der telefon, tv, wi-fi, aircondition (mod gebyr), badeværelse, hårtørrer og balkon eller terrasse til lejligheden. 

Godt at vide

Aircondition koster ca. € 10 pr. dag.

Pension

Opholdet på Meridien Beach Hotel er uden pension. 

Om området 

I Argassi finder I både strandferie, gode restauranter og en herlig atmosfære.

Argassi er en stille ferieby kun fire kilometer fra øens største by, Zakynthos. Argassi var et af de første etablerede feriemål på Zakynthos, og populariteten er vokset støt. Byens beliggenhed med den smukke strand i forgrunden og Skopos-bjerget giver en helt speciel stemning. Hovedgaden i Argassi byder på et godt udvalg af caféer, restauranter, butikker og en herlig afslappet atmosfære.

Stranden i Argassi er dejlig og lang, men knap så bred flere steder. Her kan I rigtig holde ferie: slappe af, slikke sol, bade og dyrke forskellige former for vandsport. Foretrækker I større og bredere strande, kan I besøge feriebyen Kalamaki eller tage blot syv kilometer sydpå til gode, brede og børnevenlige strande som Porto Zoro, Ionio og Banana-stranden. I kommer nemt til Zakynthos by, Kalamaki og Tsilivi med bus. Mellem Argassi og Zakynthos kører desuden et ”mini-tog”.

Zakynthos har, lige som resten af Grækenland, et fantastisk køkken, der byder på såvel de elskede græske klassikere som herlige lokale egnsretter. Rejs ikke hjem fra jeres ferie i Argassi uden at have smagt den lokale himmerigsmundfuld: Kanin serveret i en fortryllende rød sovs. Det er øens mest kendte specialitet.

Flyinformationer

Flytider Billund

  • Afgang fra Billund kl. 07.30
    Ankomst Zakynthos kl. 12.00 
  • Afgang fra Zakynthos kl. 12.55
    Ankomst Billund kl. 15.25


Flytider København

  • Afgang fra København kl. 16.25
    Ankomst Zakynthos kl. 20.35 
  • Afgang fra Zakynthos kl. 21.35
    Ankomst København kl. 23.50

Flytider Aalborg

  • Afgang fra Aalborg kl. 06.00
    Ankomst Zakynthos kl. 10.35 
  • Afgang fra Zakynthos kl. 11.35
    Ankomst Aalborg kl. 14.15

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Tryghedspakke

Du har mulighed for at købe en udvidet tryghedspakke hos Bravo Tours – se mere under tilkøb. Køber du ikke udvidet tryghedspakke, gælder Bravo Tours’ almindelige tryghedspakke, som du kan læse om nedenfor.

Tilbagebetaling inden for 5 hverdage
Som de eneste i Danmark tilbyder Bravo Tours rejsens pris refunderet inden for kun 5 hverdage*, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejsen. Det betyder, at du trygt kan bestille denne rejse, for Bravo Tours sender dig kun afsted, hvis myndighederne vurderer, at det er sikkert at rejse – ellers får du selvfølgelig pengene igen. Udenrigsministeriets fraråden træder i kraft 14 dage før afrejse.

Ombooking af din ferie
Du kan ændre i din rejse, hvis der er mere end 60 dage til afrejse. Du kan frit ændre til en rejse blandt Bravo Tours store udbud på deres hjemmeside. En ændring koster 500 kr. pr. person. 

Vi gør opmærksom på, at du selv skal betale differencen, hvis du ombooker rejsen til en dyrere ferie. Ombooker eller ændrer du rejsen til en billigere ferie, refunderes differencen ikke.

*Gælder ikke rejser med rutefly. Almindelige rejsebetingelser er gældende: https://bravotours.dk/vard-at-vide/rejsebetingelser/ Vær opmærksom på, at Udenrigsministeriet på flere rejsemål ikke fraråder rejsen, hvis du er færdigvaccineret. Dette gælder bl.a. til Kenya, hvilket vores rejser også er betinget af.

24 timers råd og vejledning
Når du befinder dig på ferien, er det altid rart at have nogen, man kan spørge. Det har du hos Bravo Tours! Her står dygtige, danske rejseledere klar til at tage imod dig. Du kan kontakte dem 24 timer i døgnet på servicetelefonen, og det gælder både, hvis du har brug for et godt ferietip eller et Coronarelateret råd. De kender rejsemålet og de restriktioner, der måske måtte være, ud og ind – for de bor nemlig selv på rejsemålet og er nærmest en af de lokale.

Om Bravo Tours

Bravo Tours tilbyder rejser til hele verden til mere end 40 rejsemål og tilbyder bl.a. charterrejser, safari, rundrejser, golfferier og meget mere. Bravo Tours forfiner dagligt begrebet service - både når I bestiller jeres rejse og selvfølgelig under selve rejsen, hvor alle vil stå på pinde for at hjælpe jer med at få verdens bedste ferie.

Bravo Tours er et dansk rejseselskab med hovedkontor i Herning, og uanset om I møder Bravo Tours i Danmark eller i udlandet, så tales der dansk. På rejsemålene møder I de dansktalende rejseledere, som kan hjælpe med alt fra gode tips til at arrangere gode oplevelser for jer.

Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Når du har modtaget værdibeviset fra Sweetdeal, skal du registrere din rejse online ved Bravo Tours. Følg guiden på værdibeviset. 
  • Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.
  • Prisen er pr. person ved 2 fuldt betalende voksne pr. værelse.
  • Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
  • Det er Bravo Tours' almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://bravotours.dk/vard-at-vide/rejsebetingelser/almindelige-bestemmelser-for-deltagelse-i-ferierejser-mv/.
  • Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.
  • Sweetdeal er kun formidler af dette tilbud.

36solgte