NYHED: 1-3 overnatninger på skønne Bornholm inkl. 3-retters gastronomi middag, kaffe og kage, sauna m.m.
Forestil jer dette: I træder ind ad døren på The Falcon Hotel, og duften af friskbrygget kaffe blander sig med saltet fra havet udenfor. I det dæmpede lys møder I varme trætoner, eksotiske detaljer og historier fra fjerne himmelstrøg. Her bor eventyret – pakket ind i bornholmsk ro og ægte personlighed. Et boutiquehotel med sjæl, hvor hvert værelse er unikt og fortæller sin egen historie.
Udenfor venter Sandvig Strand, klipperne og lyden af bølger mod granit. Et par skridt derfra rejser Hammershus sig mod himlen, og naturen kalder på vandreture, stilhed og fordybelse.
Når dagen går på hæld, dækkes bordene i hotellets restaurant, hvor lokale råvarer forvandles til gastronomiske måltider. På The Falcon Hotel kan I mærke Bornholm, smage eventyret og finde tilbage til roen.
Særligt for dette ophold:
- Gaveidé til den, der værdsætter gastronomi, charme og personlig service
- Inklusiv gastronomisk middag med smagfulde oplevelser
- Oplev Bornholms betagende natur og oplevelsesrige seværdigheder
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Opholdet kan benyttes med ankomst på følgende dage til og med den 20. december 2026:
- April, maj og september: Alle dage
- Oktober til marts: Onsdag - fredag
- De første tre uger af oktober: Alle dage
Vær opmærksom på, at opholdet ikke kan benyttes i påsken, pinsen og Kristi Himmelfart. Det kan heller ikke benyttes i juni, juli og august samt på helligdage.
Opholdet skal være booket hos The Falcon Hotel senest den 1. april 2026.
Der tages forbehold for udsolgte datoer. Der er et begrænset antal værelser til rådighed pr. dag.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med The Falcon Hotel.
- Weekendtillæg ved ankomst fredage og lørdage i april, maj og september: 250 kr. pr. person pr. nat
- Sæsontillæg i april, maj og september: 200 kr. pr. person pr. nat
- Enkeltværelsestillæg: 350 kr. pr. person pr. nat
- Opgradering til værelse med havudsigt: 200 kr. pr. værelse pr. nat
- Opgradering til suite: 350 kr. pr. værelse pr. nat
- Medbring hund på værelset: 200 kr. pr. nat
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 10.00.
The Falcon Hotel
I kan se frem til at bo på det charmerende boutiquehotel, der har masser af karakter og finurlige detaljer i indretningen som bl.a. sjove fund og sjældne udstoppede dyr. Indretningen bærer præg af ejernes personlige stil samt en kæmpe passion for eventyr, og I vil derfor opleve en helt særlig stemning.
Hotellet er beliggende i naturskønne omgivelser med kort gåafstand til det hyggelige Sandvig, og I har ikke langt til fantastiske naturoplevelser på Hammerknuden.
Sådan skal I bo
I bliver indlogeret på et dobbeltværelse med hyggelig indretning i ægte Falcon-stil. Værelset har en king size-seng, badeværelse, regnbruser, bløde håndklæder, badekåber, hårtørrer og toiletartikler.
Om området
I Allinge er I tæt på natur, kyst og attraktioner. I kan f.eks. gå gode ture ved Sandvig Strand, som ligger tæt på hotellet, lige ved kysten, ligesom der er rig mulighed for at følge stier langs klipperne og igennem skovområderne i nærområdet, hvis I gerne vil ud og udforske naturen.
Bornholm byder også på mange spændende seværdigheder og attraktioner. Et must-see må næsten være Hammershus, der er et stort vartegn for bornholmerne. Det er Nordeuropas største borgruin og ligger med placering højt over kysten, så I vil opleve en fantastisk udsigt.
I må ikke snyde jer selv for en tur til den smukke Opalsø, hvor I kan se resterne af det, som i slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede, var Nordbornholms største eksportlager - granit. Her kan I opleve den flotte natur omkring søen, og om sommeren er det muligt at prøve Danmarks længste tovbane og at bade i søen. I kan også begive jer ud på gode vandreture i klipperne omkring søen, og når I toppen, får I en fantastisk udsigt over hele området med Østersøen på begge sider.
Der er mange skønne naturoplevelser på Bornholm, og I kan også besøge Ekkodalen og Helligdomsklipperne. I den frodige Ekkodal kan I mærke roen mellem høje klipper og høre ekkoet gentage sig i Danmarks længste sprækkedal. Her venter smukke vandreruter og hyggelig stemning ved Ekkodalshuset.
Ved Helligdomsklipperne rejser den rå granit sig dramatisk fra havet, og udsigten over Østersøen tager pusten fra enhver. Et sted, hvor naturens kraft og Bornholms magi mødes.
Bornholm byder også på mange smukke, middelalderlige rundkirker, som f.eks. Østerlars Rundkirke, som er en arkitektoniske og historiske perler. Øen har også mange kunstnere og gallerier, og her kan nævnes Allinge-/Gudhjem-området som værd at besøge, hvis I er kunstinteresserede.
En del af Bornholms kultur er de traditionelle røgerier, hvor de laver røget fisk, f.eks. sild og røgede delikatesser, som også er et besøg værd.
Anmeldelser
Hotellet bliver rost til skyerne på Tripadvisor.
God stemning og mad med udsigt over Østersøen
Både en hyggelig restaurant med lækker mad og en formidabel udsigt med den sødeste og mest opmærksomme tjener. Virkelig god Price/Value. Gode råvarer. Det hele i en meget autentisk stemning a la Mit Afrika med Karen Blixen og masser af store flotte planter
Restauranten var velbesøgt da vi var her, og personalet udviste stadigvæk stort overskud til levere service i topklasse.
Anmeldt juli 2025.
Super hyggeligt hotel - nærværende personale
Ligesom sidste år hvor vi var på Bornholm, boede vi også denne gang på The Falcon Hotel.
Det er et super hyggeligt hotel, med et personale hvor alle er nærværende og på - helt ud over det sædvanlige.
Vi havde et dejligt værelse i Garden House, med fin udsigt over vandet 🌅
Anmeldt juni 2025.
Vidunderligt ophold!
Skønt ophold, med dejlige yde betjening. Meget imødekommende og venligt personale. Skønne værelser med havudsigt. Super placering tæt på opalsøen og kun en gå tur væk fra hammershus, hvis man kan lide at vandre. Så dejligt med sauna hvor man også havde udsigt til vandet! Alt i alt smukke omgivelser og helt vild god betjening!
Anmeldt marts 2025.