Sommeren smager bare lidt bedre med moules frites! Når solen rammer Kongens Nytorv, er det svært at finde en bedre undskyldning for at slå sig ned på Restaurant Vita og nyde en af de helt store bistroklassikere. Lige nu får du de hvidvinsdampede blåmuslinger med sprøde pommes frites og aioli til en pris, der gør frokostpausen eller aftensmaden endnu mere tillokkende.
Restaurant Vita har til huse i det smukke, gamle hofapotek og er en vaskeægte københavnerinstitution, hvor historiske rammer, klassisk gastronomi og godt værtskab har gået hånd i hånd gennem generationer. Her serveres blåmuslingerne med kærlighed til de gode råvarer, og på lune dage kan de nydes på den hyggelige terrasse midt i byens summen.
Uanset om du er på shopping, sightseeing eller blot trænger til en velsmagende pause, er Vita et oplagt stop. En klassisk sommerfavorit, en legendarisk restaurant og en placering, der næsten ikke bliver mere københavnsk.
Om Restaurant Vita
Restaurant Vita er kendt af de fleste københavnere som et sted, hvor der kan spises hele natten, og hvor man kommer for at høre livemusik i pianobaren.
Et besøg i den autentiske restaurant er som at træde ind i historien, da de smukke lofter er bevarede, og de autentiske vægge med det originale tapet samt flotte lysekroner pryder lokalerne. Restaurant Vita er et ægte klenodie og kendt som en af Københavns mest legendariske restauranter.