Udløber om 0 dage og 00:00:00
Glæd jer til at tjekke ind til en dejlig miniferie på Carea Harz Hotel Allrode, der ligger naturskønt i idylliske Allrode.
Foruden smukke vandreruter og underskøn natur ligger hotellet også omgivet af et væld af udflugtsmuligheder, som bare venter på at blive besøgt. I er blandt andet blot 13 km fra Hexentanzplatz, 21 km fra Wernigerode og 14 km fra Rosstrappe - og det er bare tre af de mange fantastiske oplevelsesmuligheder.
En tur til Harzen er som en rejse ind i et smukt kuperet eventyrland med slotte, bjerge, skove, søer og hyggelige byer med charmerende bindingsværkshuse - og dette ophold er bestemt ingen undtagelse. Det står jer frit for, hvad I vil besøge og hvornår, turen er nemlig en kør-selv-tur, så I kan tage den i jeres eget tempo.
Særligt for dette ophold:
Priser og perioder :
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Bemærk venligst, at kurtaxe betales direkte på hotellet og udgør 3 € pr. voksen pr. dag og 1,50 € pr. barn på 7-17 år pr. dag.
Vær opmærksom på, at turen er en kør-selv-tur.
Tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Lauritzen Rejser.
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Carea Harz Hotel Allrode har egen restaurant, bar, minigolf og terrasse samt et dejligt wellnessområde med sauna, fitness og pool.
Der er wi-fi i de offentlige områder på hotellet.
Sådan skal I bo
I kommer til at bo på et dejligt værelse med eget bad, toilet og tv. Enkle værelser er med balkon.
Godt at vide
Hotellet er ikke egnet til kørestolsbrugere.
All Inclusive:
All Inclusive består af:
Når I besøger Harzen, kan I nyde områdets friske luft og smukke afvekslende landskab med høje skovklædte bjerge, dybe dale, bratte klippesider, rislende små floder, brusende vandfald og klare søer. Området har i mange år været et eftertragtet rejsemål for danske turister på grund af den friske luft og skønne natur.
En af de bedste måder at opleve det eventyrlige naturlandskab på er at tage en cykeltur - på mountainbike eller almindelig cykel - og følge én eller flere af Harzens mange spændende cykelruter. Områdets storslåede natur kan naturligvis også opleves fra bilen.
Wernigerode er Harzens gamle hovedstad, og den middelalderlige bindingsværksby udstråler en særlig charme med sine krogede gader og stræder samt de talrige historiske bygningsværker. Særligt imponerende er rådhuset på Marktplatz, hvor der også ligger mange restauranter og cafeer. Torvet er et smukt og hyggelig sted at slå sig ned og nyde den farverige by. På Marktplatz afholdes der marked om sommeren, og den er også centrum for julemarkedet, som i mange andre tyske byer.
Hexentanzplatz er smukt beliggende, og på plateauet findes en række boder og restauranter samt det store bjerghotel, som blev opført i midten af det forrige århundrede. Endvidere er der en mindre zoo, 'Tierpark Hexentanzplatz', der viser en række af de dyrearter, som naturligt hører til i Harzen. På området er der herudover en sommer-bobslædebane med adgang for både store og små, 'Harzbob' hedder den.
Rosstrappe er en høj granitklippe på den modsatte side af Hexentanzplatz, hvor der er en smuk udsigt. Den kan nås med bil, stolelift eller til fods.
Tog fra Wernigerode/Schierke:
Tag en tur med damptog til Brocken/Bloksbjerg, det højeste bjerg i Harzen. Det er en unik oplevelse at sidde i det gamle damptog, der kører på smalsporskinner, mens man nyder naturen undervejs - og ikke mindst når man kommer til Brocken/Bloksbjerg.
Regenstein borgruin var engang centrum for et højtråbende grevskab, men er i dag omdannet til museum. Friluftsmuseet på Regenstein ligger ca. 3 km fra Blankenburg og er en speciel attraktion i Harzen på grund af sin placering på et robust klippefremspring i en højde på næsten 300 m. De mange rum, der er hugget ind i klippen, er særligt bemærkelsesværdige, da nogle af rummene har en lille udstilling. Her vises der historiske fund fra borgen og fæstningen. Til friluftsmuseet hører også de delvist velbevarede volde og mure fra den tidligere preussiske fæstning, som kort efter dens ødelæggelse i det 18. århundrede blev et populært udflugtsmål.