Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Venedig og øerne

4 overnatninger inkl. udflugter, bådtransport, gastronomi og vin. Med dansktalende rejseleder. Rejs fra BLL/CPH i sep.

Venedig og øerne

4 overnatninger inkl. udflugter, bådtransport, gastronomi og vin. Med dansktalende rejseleder. Rejs fra BLL/CPH i sep.

Oplev en ægte GG Tours-klassiker på denne rejse til Venedig med dansk-venetiansk rejseleder.

 

Rejsens guidede ture går til tre forskellige og unikke distrikter i det gamle Venedig med storslåede kirker, pladser og paladser. Her kommer I helt tæt på Venedigs storslåede kunst og kultur, arkitektur og historie. På en af turene smages der også på venetiansk gastronomi og vine.

 

Der er sørget for gratis bådtransport på dag 2, 3 og 4, så I kommer vidt omkring i Venedig. Som noget helt særligt er der også mulighed for at deltage i Lagoon Sea-Cruise ud til øerne inkl. en luksusmiddag og at opleve Vivaldikoncerten "De fire årstider".

 

Særligt for dette ophold:

  • Oplev det bedste af Venedig med dansk-venetiansk rejseleder
  • Kom helt tæt på Venedigs storslåede kunst, kultur, arkitektur, historie og gastronomi
  • Bo på et palæ-hotel i en smuk jugendstilvilla fra 1900

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly Billund eller København - Venedig t/r
  • 8-10 kg håndbagage
  • Transport fra lufthavnen til hotellet t/r (bådtransfer)
  • 4 overnatninger på Hotel Atlanta Augustus
  • Morgenmad alle dage
  • Billet til gratis bådtransport i hele Venedig på dag 2, 3 og 4
  • En lækker 3-retters frokost m. vin og kaffe på venetiansk fiskerestaurant
  • Dansk-venetiansk rejseleder på alle guidede ture ifølge programmet

 

Vælg mellem følgende rejseperioder:

 

Billund:

  • Den 14. - 18. september 2024 
    Sweetdealpris 5.790 kr.

 

København:

  • Den 14. - 18. september 2024 
    Sweetdealpris 6.190 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.

 

Tilkøb og tillæg

Aftales og afregnes direkte med GG Tours.

  • Ekstra bagage - 20 kg: 590 kr. t/r
  • Enkeltværelsestillæg: 1.650 kr.
  • Afbestillingsforsikring: fra 350 kr.
  • Børn under 12 år: Halv pris (hvis ledsaget af 2 fuldbetalende)
  • Baby 0-2 år: 590 kr.

 

Udflugter og koncertbilletter

Kan bestilles sammen med rejsen.

  • Venezian Lagoon Sea-Cruise: 1.050 kr. pr. person inkl. privat motorbådtur, dansk/veneziansk guide, luksusmiddag, vin m.m. (læs mere under dag 4)
  • Koncertbilletter til Vivaldikoncerten "De fire årstider": 450 kr.

 

Dagsprogram

Dag 1 - Ankomst fra Billund/København, transfer til Lidoen og indlogering

I bliver modtaget i Venedigs lufthavn, og der er sørget for transport til Lidoen og Hotel Atlanta Augustus. Herefter tjek ind og resten af dagen på egen hånd.

 

Dag 2 - Lidoen, Giardini - kunstbiennalen, Arsenalet og lækker stor frokost m. vin, mulighed for Vivaldikoncert om aftenen

I starter kl. 10.00 med en kort guidet tur på Lidoen, hvorefter I tager båden til Giardini og "l’arsenale", der ligger blot to bådstop fra Lidoen, og hvor Venedigs kunstbiennale finder sted hvert andet år.

 

I starter med en guidet tur i området og bevæger jer til fods mod båd-arsenalet ”l’arsenale” fra det 8. århundrede, hvor Venedig producerede deres krigsflåde - ikke kun til egen brug, men til alle korstogene til ”det hellige land”. I Venedigs storhedstid i det 13-15. århundrede var der mere end 16.000 ansatte i Arsenalet, og de producerede en galej om dagen. 

 

I slutter af med en stor, lækker frokost m. vin og kaffe kl. 12.30-14.00. Efter frokost er der tid på egen hånd.

 

Om aftenen er der mulighed for at opleve en flot klassisk koncert med bysbarnet Vivaldi. Billetter skal tilkøbes.

 

Dag 3 - Guidet tur: Historie og arkitektur i gamle Venedig kl. 09.30–13.30

I starter kl. 09.30 med en guidet tur i gamle Venedig med fokus på historie og arkitektur.

 

Turen starter ved Markuspladsen, hvor I kigger på Dogepaladset, Markuskirken, det gamle bibliotek, det berømte ur ”Orogio di Venezia” og de mange smukke Palladio-kirker ude i Lagunen.

 

Turen går videre mod kunstakademiet ”l’Accademia”, Venedigs kunstmuseum for klassisk kunst. Her finder I den største samling af malerkunst fra Venedig. Samlingen går fra den byzantinske periode over til gotik, renæssance og barok repræsenteret gennem kunstnere som Bellini, Carpaccio, Giorgione, Veronese, Tintoretto, Tiziano, Tiepolo og Tintoretto m.fl., som alle har haft afgørende indflydelse på hele den europæiske kunstskole.

 

I bevæger jer videre til fods mod Dorsoduro-distriktet, det gamle tolddistrikt, med rolige, smukke gader, den største koncentration af kunstgallerier og en forrygende udsigt over den sydlige del af lagunen. I kommer forbi Guggenheim-museet og slutter af ved barokkirken Santa Maria Della Salute; en af Venedigs absolut flotteste kirker med malerier af Tizian. Turen slutter kl. cirka 13.30.

 

Dag 4 - Oplev byen på egen hånd eller tilkøb Venezian Lagoon Sea-Cruise - en af de helt store klassikere! Fra kl. 09.00-17.00

Tilkøb: Mulighed for at deltage i en af GG Tours' helt store klassikere ”Venezian Lagoon Sea-Cruise", som er en heldagstur i den smukke og sagnomspundne lagune, helt eksklusivt i privatbåd kun for jeres gruppe.

 

I besøger flere smukke øer: Torcello, den ældste af de venezianske øer, som blev grundlagt af bosættere tilbage i det 5. århundrede, og som har en af Europas ældste Byzantinske kirker; Hemingways favoritsted, Murano, der er kendt for sin fantastiske glaskunst; og Burano, som har sit autentiske fiskerleje, kunsthåndværk og smukke huse i regnbuens farver.

 

Der er arrangeret en 3-retters luksusfrokost på Restaurant Ponte del Diavlo - en ægte high-end restaurant med udsøgt gastronomi, vine og en fortryllende have. Der bydes på de bedste venetianske specialiteter og vine. Turen starter kl. 09.30, og I er tilbage på Lidoen kl. ca. 17.30. 

 

Dag 5 – Morgenmad, tjek ud og hjemrejse til København og Billund

Der er tid på egen hånd og herefter transfer fra Lidoen til lufthavnen og fly mod København/Billund.

 

Hotel Atlanta Augustus

I skal bo på en perle af et hotel. Det elegante Hotel Atlanta Augustus er en smuk jugendstilvilla fra 1900, som blev fuldstændig renoveret i 2008, og som har udsigt over kanalerne på Lidoen. Bygningen er pyntet af originale friser og dekorationer, hvilket gør hotellet helt unikt.

 

Hotel Atlanta har en af de bedste placeringer på Lidoen, tæt på restauranter, hovedgaden og Vaparettoen (bådbussen) til gamle Venedig, der tager blot 10 min. Ikke så underligt, at kunderne vurderer hotellets unikke placering til 9,3 på booking.com.

 

Sådan skal I bo

Det 4 etager høje hotel er omgivet af en lille velplejet have, og hvert værelse er individuelt designet og udstyret med eget bad, møbler, aircondition, gratis wi-fi og tv. Nogle af værelserne har udsigt over kanalen. Fra hotellets panoramaterrasse er der en smuk udsigt over lagunen. Hotellet byder på morgenmad, som kan nydes i restauranten hver dag fra kl. 07.30.

 

Om Venedig

Venedig kan dateres tilbage til det 5. århundrede, hvor de første indbyggere slog sig ned i lagunen i kølvandet på Romerrigets opløsning og startede verdens nok mest krævende byggeri - en hel by på pæle. Byen står på over 100 millioner egetræspæle, som blev transporteret fra de store skove i Norditalien, Slovenien og Kroatien. Venedig består af over 118 øer, 150 kanaler og 446 broer og strækker sig over 46 km. Gamle Venedig har kun ca. 60.000 indbyggere, men har flere end 20 millioner turister om året og er uden sammenligning verdens mest besøgte by pr. indbygger.

 

Verdens største flåde og Europas rigeste by

Venedig var Europas rigeste nation i flere århundreder og en supermagt inden for såvel statskundskab som arkitektur, kunst og handel og kunne prale af Europas stærkeste flåde. Man fornemmer storhedstiden med de karakteristiske byzantinske og gotiske paladser og kirker, handelsfolk som Marco Polo, førende kunstnere som Giorgione, Tizian og Canaletto samt Europas største barokkompostnister som Vivaldi og Albinoni. Romantikken omfavner de poetiske kanaler, hvor Casanova fortryllede sine kvindelige ofre.

 

På rejsen indgår der guidede ture til bl.a. båd-arsenalet ”l’arsenale” fra det 8. århundrede, hvor Venedig producerede deres krigsflåde, ikke kun til eget brug, men til alle korstogene til ”det hellige land”. 

 

Endvidere besøger I de klassiske highlights i Venedig, herunder Markuspladsen og Dogepaladset, kunstakademiet, Guggenheim m.m. samt 3 distrikter i gamle Venedig. Turene gennemføres af dansktalende guide med venezianske rødder.  

 

Lagoon Sea-Cruise

Som noget helt særligt er der mulighed for at deltage i Lagoon Sea-Cruise med privatbåd til øerne Murano, Burano og Torcello med luksusfrokost på high-end restaurant og guidede oplevelser.

 

Flyinformationer

Der flyves med Ryanair fra Billund.

Der flyves med Austrian Airlines/Swissair fra København.

 

Flytider Billund:

  • Afgang Billund kl. 16.50
    Ankomst Venedig kl. 18.50
  • Afgang Venedig kl. 13.25
    Ankomst Billund kl. 15.25

 

Flytider København:

  • Afgang København kl. 09.50
    Ankomst Venedig kl. 13.55 (med kort stop i Wien/Zürich)
  • Afgang Venedig kl. 14.35
    Ankomst København kl. 18.35 (med kort stop i Wien/Zürich)

 

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

 

Om GG Tours

GG Tours ApS er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitetsrejser i Skandinavien, Europa og USA. Gennem særaftaler med nogle af de bedste bureauer og hotelkæder i Europa kan GG Tours tilbyde helt unikke rejser til nogle af markedets bedste priser.

 

GG Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2453.

 

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Rejse til Venedig

Her finder du os

Sweetdeal
Gammel Kongevej 60,16
1850 Frederiksberg C

Tlf: +45 82 82 00 04
kundeservice@sweetdeal.dk
CVR nr: 40066284

Om Sweetdeal

Tilbudsmail